29

July 2018

Af Allan Nørskov Johansen

Trofæjagt i Karup Å. Del 4.

Nu står du fyldt med glæde, og beskuer din trofæfisk på brinken. Så må du også have anvendt noget solidt grej, for at være nået hertil.

Men hvad er ”solidt grej” egentlig, når man taler om fiskeriet efter de helt store fisk i Karup Å?

Læs mere om det her i del 4.

Solidt grej til storfisken.

Hvilket fluegrej man kan anbefale til Karup Å, er der helt sikkert mange meninger om. Og jeg er helt med på, at mange generelt syntes, at det er fedt at anvende let grej til ”store fisk”.

Men hvis jeg skal prøve at give ”tips” til grej valget ved åen ift. til temaet i denne blog, som jo drejer sig om at forsøge at fange en trofæ havørred, så er det altså ”solidt” grej vi snakker om, og ikke noget der sådan ”flirter” med UL kategorien :-)

 

Baggrund for hvilket grej du bør vælge?

Man bør starte med at sammensætte det grej man anvender i åen sådan, at man ”styrker” sig selv over for fisken, i stedet for det modsatte!

Ved at anvende for spinkelt grej og for tynd line, sætter man nemlig allerede fra starten begrænsninger for det pres, man reelt set kan ligge på drømmefisken under fighten. Dette vil forlænge tiden for selve fighten.

Længere tidsforbrug resulterer i risiko for at krogholdet slides, hvilket så forøger risikoen for at fisken mistes sent i fighten.

Solidt grej til storfisken.

Hvilket fluegrej man kan anbefale til Karup Å, er der helt sikkert mange meninger om. Og jeg er helt med på, at mange generelt syntes, at det er fedt at anvende let grej til ”store fisk”.

Men hvis jeg skal prøve at give ”tips” til grej valget ved åen ift. til temaet i denne blog, som jo drejer sig om at forsøge at fange en trofæ havørred, så er det altså ”solidt” grej vi snakker om, og ikke noget der sådan ”flirter” med UL kategorien :-)

 

Baggrund for hvilket grej du bør vælge?

Man bør starte med at sammensætte det grej man anvender i åen sådan, at man ”styrker” sig selv over for fisken, i stedet for det modsatte!

Ved at anvende for spinkelt grej og for tynd line, sætter man nemlig allerede fra starten begrænsninger for det pres, man reelt set kan ligge på drømmefisken under fighten. Dette vil forlænge tiden for selve fighten.

Længere tidsforbrug resulterer i risiko for at krogholdet slides, hvilket så forøger risikoen for at fisken mistes sent i fighten.

Det er heller ikke alle der vil hjemtage en stor fisk fra åen, og vælger derfor at genudsætte deres drømmefisk tilbage i åen igen. En lang fight med en stor fisk på let grej, medfører også større ophobning af mælkesyre i fiskens muskulatur, end hvis fighten var kortere. Særligt i høje vandtemperaturer, forringer dette fiskens overlevelseschancer ved Catch and Release.

Det giver derfor god mening at anvende ”solidt grej” i Karup Å :-)

Når fiskene borer i grøde.

Havørrederne oppe i åen, er i modsætning til f. eks. laksen, meget sky skabninger. Og det er mit indtryk, at havørredens adfærd og iver for at bore og grave sig ind i grøde under fighten, netop hænger nøje sammen med dens sky natur. Den søger simpelthen ”ly for fare”, ved at søge ind i grøden… hvis den vel og mærke kan slippe afsted med det.

Erfarne laksefiskere fra de danske laksevandløb fortæller derimod, at de oplever at laksen under fighten er mere tilbøjelig til at drøne frem og tilbage i åen, og at laksen netop forsøger at undgå og gå ind i grøden under selve fighten… selvom den sagtens kunne hvis den ville!

Havørredens adfærd står således i skarp kontrast til laksens, under selve fighten med fiskene.

Når fiskene borer i grøde.

Havørrederne oppe i åen, er i modsætning til f. eks. laksen, meget sky skabninger. Og det er mit indtryk, at havørredens adfærd og iver for at bore og grave sig ind i grøde under fighten, netop hænger nøje sammen med dens sky natur. Den søger simpelthen ”ly for fare”, ved at søge ind i grøden… hvis den vel og mærke kan slippe afsted med det.

Erfarne laksefiskere fra de danske laksevandløb fortæller derimod, at de oplever at laksen under fighten er mere tilbøjelig til at drøne frem og tilbage i åen, og at laksen netop forsøger at undgå og gå ind i grøden under selve fighten… selvom den sagtens kunne hvis den ville!

Havørredens adfærd står således i skarp kontrast til laksens, under selve fighten med fiskene.

UL-grej ved Karup Å?

Vi kan sagtens blive enige om, at man godt kan manøvrere mindre havørreder rundt i åen, på en klasse 4 stang og et forfang med 0,25 mm spids… hvis der vel og mærke står en meget erfaren lystfisker i enden af stangen, og det fornødne held er tilstede!

Men jeg bliver også bare nød til at sige, at man med et sådan grejvalg ved Karup Å nok heller ikke skal blive overrasket, når det samme så ikke lader sig gøre med en 9 kilos havørred, der søger ly under fighten i den nærmeste vandranunkel i åen… uanset om lystfiskeren så er erfaren eller ej!

Den her blog drejer sig om, at forbedre folks chance for at lande deres drømmefisk i Karup Å… og ikke hvordan man nemmest forøger risikoen for at miste den ;-)

Misforstå mig ikke… jeg har intet imod UL entusiaster, og jeg anvender selv let grej i helt andre fiskesituationer. Let grej har sin berettigelse mange steder, i helt andre typer af fiskeri eller fiskesituationer :-)

Udnyt de chancer du får!

Man må også tage med i betragtning, at der som regel skal ligges en betydelig indsats ved åen, for at få kontakt til én af de store fisk. Når det så endelig sker, er det rart at man ikke skal bekymre sig om éns grej, men at man ved at det kan holde til fisken og dens voldsomhed.

Det gælder simpelthen om, at udnytte de chancer man får på de store fisk bedst muligt.

Der er heldigvis også altid plads ved Karup Å til ”held” og ”lykkelige tilfældigheder”. Så det skal heller ikke forstås således, at man slet ikke kan lande en trofæ fisk i Karup Å på let grej :-)

Udnyt de chancer du får!

Man må også tage med i betragtning, at der som regel skal ligges en betydelig indsats ved åen, for at få kontakt til én af de store fisk. Når det så endelig sker, er det rart at man ikke skal bekymre sig om éns grej, men at man ved at det kan holde til fisken og dens voldsomhed.

Det gælder simpelthen om, at udnytte de chancer man får på de store fisk bedst muligt.

Der er heldigvis også altid plads ved Karup Å til ”held” og ”lykkelige tilfældigheder”. Så det skal heller ikke forstås således, at man slet ikke kan lande en trofæ fisk i Karup Å på let grej :-)

Afpas dit grej, til fiskenes størrelse.

”Skal man så bare anvende så kraftigt grej som muligt”?

Nej. Det skal jo også være let og fornøjeligt at gå og fiske med grejet ved åen. Og det skal også være sjovt at fange ”mindre” fisk i åen på grejet. Dem er der jo så også flest af… trods alt ;-)

En 2-3 kilos fisk fra Karup Å, er jo også en super god oplevelse at fange :-)

Men sådan en fangst er nok knap så underholdende, hvis man anvender klasse 9 grej… eller tungere!

Grejet der anvendes bør derfor ikke være så kraftigt, at de mindre fisk ikke er sjove at fange. Men omvendt så skal grejet også besidde tilstrækkelig styrke til, at man under fighten kan presse en stor fisk tilstrækkeligt.

 

Men hvad er så ”solidt” grej?

  • 9-10 fods enhånds stænger kl. 6-8.
  • 11-12 fods lette tohånds/switch stænger kl. 6-8.
  • Et solidt fluehjul.
  • Flueliner der passer stangens klassificering.
  • Forfang med 0,35 – 0,40 mm spids.

Jeg vil nedenstående redegøre lidt for mit eget grejvalg, og sammensætningen af dette.

Fluestænger.

Jeg anvender primært et kl. 7 setup i Karup Å, da det efter min mening er den perfekte kombination af tilstrækkelig styrke til de helt store fisk, samtidig med at det ikke bliver så kraftigt at de mindre fisk ikke også er sjove og fange.

Klasse 6 grej og 0,35 mm forfang, er det absolut ”letteste” grej jeg ville anvende, hvis det stadig skulle være til at styre en stor fisk i åen. Blæser det meget i ådalen, finder jeg en klasse 8 stang frem. Men det skyldtes som regel blæsevejret, mere end fiskenes størrelse i åen.

Jeg bruger for det meste enhåndsstænger på 10 fod, men anvender også de lette tohåndsstænger af ”switch” typen på 11 fod.

Fluestænger.

Jeg anvender primært et kl. 7 setup i Karup Å, da det efter min mening er den perfekte kombination af tilstrækkelig styrke til de helt store fisk, samtidig med at det ikke bliver så kraftigt at de mindre fisk ikke også er sjove og fange.

Klasse 6 grej og 0,35 mm forfang, er det absolut ”letteste” grej jeg ville anvende, hvis det stadig skulle være til at styre en stor fisk i åen. Blæser det meget i ådalen, finder jeg en klasse 8 stang frem. Men det skyldtes som regel blæsevejret, mere end fiskenes størrelse i åen.

Jeg bruger for det meste enhåndsstænger på 10 fod, men anvender også de lette tohåndsstænger af ”switch” typen på 11 fod.

Stænger med en medium aktion er helt perfekte, da fiskeriet i åen ikke kræver lange kast. Stængernes bløde aktion giver en god føling med kastene på kortdistancen, samt med fiskene under fighten. De blødere stænger er også lidt mere ”eftergivende” for fiskenes voldsomme udfald, når man har dem på kort line afstand under fighten.

Fluehjul.

Der findes et hav af gode fluehjul. Det helt elementære krav er, at hjulet bør passe til stangen i størrelse så balancen i sættet er i orden. Hjulet bør være af ”Large Arbor” typen, have en stabil konstruktion, og meget gerne en udvendig spolekant.

Den udvendige spolekant gør, at man med håndfladen let kan tilpasse den reelle bremsestyrke under selve fighten. Dermed undgås det, at man skal stå og regulere for meget på selve hjulets bremseindstillinger under selve fighten.

Den bedste bremse sidder i din egen håndflade :-)

Fluehjul.

Der findes et hav af gode fluehjul. Det helt elementære krav er, at hjulet bør passe til stangen i størrelse så balancen i sættet er i orden. Hjulet bør være af ”Large Arbor” typen, have en stabil konstruktion, og meget gerne en udvendig spolekant.

Den udvendige spolekant gør, at man med håndfladen let kan tilpasse den reelle bremsestyrke under selve fighten. Dermed undgås det, at man skal stå og regulere for meget på selve hjulets bremseindstillinger under selve fighten.

Den bedste bremse sidder i din egen håndflade :-)

Flueliner.

Jeg fisker med skydehoveder, koblet til en kraftig coated skydeline. Skydehovederne tilpasses i vægt og længde til de enkelte fluestænger. Jeg fisker meget i det der kaldes ”Mellem Karup Å” hvor åen mange steder er ret smal. Derfor er mine skydehoveder typisk 6,5 - 7,5 m lange, grundet de korte kast.

Fisker man længere nedstrøms hvor åen er betydeligt bredere, er 8-9 m lange skydehoveder mere behagelige at gå med. WF liner med ”kort klump” er selvfølgelig også meget velegnede, hvis man gerne vil undgå koblingen imellem skydehovedet og skydelinen.

Jeg har altid selv lavet løkkerne på linerne, så det er blevet en vane. De fleste liner er i dag lavet med fine løkker fra fabrikken, men disse løkker kan være lidt store. Man kan derfor opleve, at de kører dårligt igennem stangens øjer. Da fighten med fisk i Karup Å ofte foregår på ret kort line, kan det være irriterende med disse fabriksløkker… særligt med en stor fisk for enden af linen.

Da det er let at lære at lave løkkerne selv, så man får størrelsen på løkkerne ned, kan man vælge denne løsning hvis man syntes fabriksløkkerne er for store. Man finder let masser af klip, der viser metoderne på YouTube.

Forfang.

Jeg knytter selv mine forfang, eller anvender polyforfang. Hvad linetykkelse angår, bliver det virkelig ”konservativt”!

Til både dags- og natfiskeri i almindelige forhold, anvender jeg typisk nylon eller fluorocarbon i 0,38-0,40 mm til forfangs spids! Hvilket mærke af forfangs materiale man foretrækker, er ikke så afgørende. Bare det har en høj brudstyrke, og er godt at knytte knuder med :-)

Jeg taperer forfangene til natfiskeri ned fra 0,55 mm, og de er typisk ikke længere end 1,5 – 1,8 m, når jeg fisker med de store bulefluer i de mørke timer.

Jeg bruger også polyforfang i 5-10 fod med forskellige synkehastigheder. Her kan jeg anbefale, at man vælger de kraftigere typer, der bærer betegnelsen ”Salmon/Steelhead”.

Hvis vandet er meget klart og jeg fisker i dagslys, er jeg ”nede” i 0,35 mm spids på forfanget. Generelt vil jeg ikke anbefale mindre end 0,35 mm i Karup Å, hvis man gerne vil lande de store fisk. Og går man længere ned end det… ja, så bliver det ikke let at trække en sur trofæfisk ud af grøden ;-)

Forfang.

Jeg knytter selv mine forfang, eller anvender polyforfang. Hvad linetykkelse angår, bliver det virkelig ”konservativt”!

Til både dags- og natfiskeri i almindelige forhold, anvender jeg typisk nylon eller fluorocarbon i 0,38-0,40 mm til forfangs spids! Hvilket mærke af forfangs materiale man foretrækker, er ikke så afgørende. Bare det har en høj brudstyrke, og er godt at knytte knuder med :-)

Jeg taperer forfangene til natfiskeri ned fra 0,55 mm, og de er typisk ikke længere end 1,5 – 1,8 m, når jeg fisker med de store bulefluer i de mørke timer.

Jeg bruger også polyforfang i 5-10 fod med forskellige synkehastigheder. Her kan jeg anbefale, at man vælger de kraftigere typer, der bærer betegnelsen ”Salmon/Steelhead”.

Hvis vandet er meget klart og jeg fisker i dagslys, er jeg ”nede” i 0,35 mm spids på forfanget. Generelt vil jeg ikke anbefale mindre end 0,35 mm i Karup Å, hvis man gerne vil lande de store fisk. Og går man længere ned end det… ja, så bliver det ikke let at trække en sur trofæfisk ud af grøden ;-)

Kroge.

Jeg anvender både enkelt-, dobbelt- og trekroge i mit fiskeri. Uanset typen er ”kvalitet” fællesnævneren, og det er heller ikke her man skal spare. Merprisen ved at købe kvalitetskroge er godt givet ud, når man endelig har kontakt til drømmefisken.

Hvilket mærke folk foretrækker, er et individuelt valg. Men der er mange gode kroge på markedet. En god retningslinje er dog at gå efter de ekstra forhærdede typer, f.eks. benævnt 2X. 

Man kan dog komme ud for, at der er et par kroge i en æske der er lidt ”bløde” i stålet. Også selvom man egentlig har købt kvalitetskroge. Skulle man være uheldig, og få sådan en ”svækket” krog sat fast i en stor fisk i åen, kan krogen åbne sig eller blive rettet ud... og fisken mistes!

Man kan se et fint eksempel på dette i seriens del 2. 

Galleri.

Trofæfisk fra åen.

Mød nogle af åens dygtige lystfiskere, og se deres trofæfisk her.

Når det er tæt på at ”gå galt”.

Ovennævnte grej anbefaling skal ses i lyset af, at jeg selv flere gange med kl. 7 grej og 0,40 mm forfang, har stået i svære situationer med store fisk der var gået fast i grøde. Situationer, hvor jeg klart pressede grejet til det absolut yderste. I nogle tilfælde er det gået godt. I andre tilfælde… tja, der er fisken så blevet mistet :-)

Men de store fisk jeg har mistet, er dog aldrig stået af fordi mit alt for ”tynde” forfang sprang, eller min ”spinkle” stang bukkede under for presset!

Dog har jeg oplevet et par kroge i årenes løb, der var lidt ”blødere” i stål hærdningen, end der stod på pakken. Det kan man ikke gøre så meget ved bagefter :-)

I andre tilfælde...

I andre tilfælde har jeg kunne lande drømmefisken. Men kun fordi mit grej og forfang havde tilstrækkelig styrke til, at jeg f.eks. kunne trække fisken ud af grøde under fighten, eller ligge et hårdt pres på den i andre situationer. Dette har flere gange efterladt mig med indtrykket af, at jeg med mere spinkelt grej og tyndere forfang, helt sikkert ikke ville have fået fisken på land!

F.eks. stod jeg med en stor hanfisk for et par år siden, der bare nægtede at forlade sin standplads i et sving. Jeg fik drejet fisken rundt et par gange, og forsøgte med hårdt pres at få den manøvreret nedstrøms ud af svinget. Det gjorde fisken så sur, at den kvitterede med at bore sig helt håbløst ned i grøden på sin standplads…. 2 gange!

Begge gange sad den så fast, at jeg måtte håndblokere spolen på hjulet helt, og pege stangspidsen ned imod fisken, så der var helt fast kontakt uden stangens afbøjende egenskaber… og så bare gå langsomt baglæns og håbe på det bedste. Altså ligesom man gør ved bundbid, hvor man forsøger enten at få sin flue fri... eller springe forfanget!

I andre tilfælde...

I andre tilfælde har jeg kunne lande drømmefisken. Men kun fordi mit grej og forfang havde tilstrækkelig styrke til, at jeg f.eks. kunne trække fisken ud af grøde under fighten, eller ligge et hårdt pres på den i andre situationer. Dette har flere gange efterladt mig med indtrykket af, at jeg med mere spinkelt grej og tyndere forfang, helt sikkert ikke ville have fået fisken på land!

F.eks. stod jeg med en stor hanfisk for et par år siden, der bare nægtede at forlade sin standplads i et sving. Jeg fik drejet fisken rundt et par gange, og forsøgte med hårdt pres at få den manøvreret nedstrøms ud af svinget. Det gjorde fisken så sur, at den kvitterede med at bore sig helt håbløst ned i grøden på sin standplads…. 2 gange!

Begge gange sad den så fast, at jeg måtte håndblokere spolen på hjulet helt, og pege stangspidsen ned imod fisken, så der var helt fast kontakt uden stangens afbøjende egenskaber… og så bare gå langsomt baglæns og håbe på det bedste. Altså ligesom man gør ved bundbid, hvor man forsøger enten at få sin flue fri... eller springe forfanget!

Jeg kunne tydeligt mærke, hvordan forfanget skar grødestængler over nede i dybet. Mirakuløst holdt både krogholdet og forfanget til det, og jeg fik til sidst bakket fisken nedstrøms ud af svinget og væk fra grøden. Hanfisken vejede 9,5 kg og var fantastisk at få på land :-)

Men det var den helt sikkert ikke kommet, med en ultralet stang, spinkel krog og et tyndt forfang!

Se fisken i galleriet herunder :-)

Karup Å

9,5 kg og 86 cm

*NOTE: Fisken borede sig helt håbløst ned i grøden på sin standplads…. 2 gange! Begge gange sad den så fast, at jeg måtte håndblokere spolen på hjulet helt! Altså ligesom man gør ved bundbid, hvor man forsøger enten at få sin flue fri... eller springe forfanget! Jeg kunne tydeligt mærke, hvordan forfanget skar grødestængler over nede i dybet… !

Summa summarum.

Vi kan forbedre vores chancer for at lande vores drømmefisk, ved at have styr på følgende parametre:

  • At man har et godt indblik i de fysiske udfordringer, der er på den valgte strækning af åen.
  • At man har styr på fight teknik, og bevarer det kølige overblik i kampens hede.
  • At man anvender solidt grej, og ikke går på kompromis med forfangs tykkelse og styrke.

 

Uanset ovenstående, findes der ingen garanti for at man får landet sin drømmefisk!

Man skal også være lidt ”heldig”, når det kommer til at få de helt store fisk på land. ”Held” er man ikke selv herre over ved Karup Å… men man kan jo opsøge det!

Og når det lykkedes… så er det helt fantastisk at opleve :-)

 

”Knæk og bræk” ved åen, med jeres trofæ jagt.

 Allan Nørskov Johansen

 

Allan Nørskov Johansen er født i 1976, og kommer oprindeligt fra Odense. Allan bor i dag med sin familie tæt ved åen. Allan startede sin interesse for lystfiskeri, med bækørredfiskeri i de små lokale vandløb tæt ved Odense. Senere blev det til mange timer langs de Fynske kyster, i evig jagt med fluestangen efter de smukke blanke havørreder. Han kom til Karup Å første gang i sensommeren 1998, og tabte straks sit lystfiskerhjerte til den smukke hede å, og dens enorme havørreder. Allan foretrækker fluestangen i jagten på de smukke Karup Å havørreder, og bruger derfor også en del tid på fluebinding. Den "bedste oplevelse” ved Karup Å er ofte når der sker noget uventet og overraskende på fisketuren, og fiskene pludselig gør noget man ikke forventer! Det skaber i den grad mindeværdige oplevelser. Eller hvis man kan hjælpe andre til at ”knække koden”, og fange en af åens svære havørreder via fisketips eller hjælp med fluer, så er det også noget Allan virkelig sætter pris på. Allans bedste fangst fra åen, er en hanfisk på 92 cm og 11,0 kg, fanget sidst i juni 2015. Fisken var hans anden trofæfisk fra Karup Å over ”de magiske 10 kg”, og gav en lang og mindeværdig fight på hans enhånds fluestang.


Milton Christensen

22. september 2018

Hej Allan…
Kan du uddybe nærmere hvordan du tapperer dine monofile forfang ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk søg