Karup Å er et langt vandløb, og åens karakter på de øvre, stærkt snoede stræk er helt forskelligt fra de bredere nedre stykker. Nedenfor kan du læse et kort portræt af de forskellige stræk. For nemheds skyld omtaler vi åens forløb som:

• Øvre Karup Å.
• Mellemste Karup Å.
• Nedre Karup Å.

Øvre Karup Å

Den øvre del af Karup Å er strækningen fra Agerskov Dambrug til Karup By. Åen har her et flot snoet forløb, og der er relativt få fiskere. Enhåndsstang eller en kort tohåndsstang på 11-12 fod passer perfekt her.

Flere foreninger sælger kort til denne del af åen:

• Herning-Ikast Lystfiskerforening.
• Silkeborg Lystfiskerforening.
• Lystfiskerforeningen AROS
• Viborg Sportsfiskerforening.

Det mellemste Karup Å

Stykket fra Karup By og nedstrøms til Hagebro regnes for det mellemste Karup Å. Også her kan der fiskes med enhånds- og korte tohåndsstænger på 11-12 fod i flot natur, hvor det ene sving afløser det næste. Der er god plads, men med en tendens til, at jo nærmere du kommer Hagebro, desto flere lystfiskere bliver der.

Følgende foreninger sælger kort til denne del af åen:

• Herning-Ikast Lystfiskerforening.
• Aulum-Haderup Sportsfiskerforening.
• Sønder-Resen Lystfiskerkonsortium.
• Lystfiskerforeningen for Skive og Omegn.
• Lystfiskerforeningen af 1926.

Der kan også købes dagkort hos flere lodsejere langs åen.

Det vigtige gydevandløb Haderis Å løber til Karup Å lidt opstrøms Hagebro. Haderis Å er en del mindre end Karup Å og velegnet til fluefiskeri med kortere stænger og korte skydehoveder. Men ikke tyndere forfang! Havørrederne er af samme grove kaliber som dem i Karup Å!

To foreninger sælger kort til Haderis Å:

• Aulum-Haderup Sportsfiskerforening.
• Lystfiskerforeninger for Skive og Omegn.

Nedre Karup Å

Til den nederste del af Karup Å regnes strækket fra Hagebro til udløbet i Skive Fjord. Her er åen bredere end opstrøms Hagebro, og der bliver længere mellem svingene. Særligt når man kommer nedstrøms Vridsted By. Strækket rummer stor variation. Tættest på Hagebro har åen store bløde sving efterfulgt af lige stræk ned mod næste store bløde sving. Nærmere Skive By er der færre sving og længere lige stræk, som dog også holder godt med havørred. Selv midt inde i Skive By kan der fiskes. Åen er så bred, at det oplagte valg mange steder er en tohåndsfluestang. Der kan i perioder være mange lystfiskere på åens nedre stræk, særligt omkring Hagebro.

Tre foreninger sælger kort til denne del af åen:

• Lystfiskerforeningen for Skive og Omegn.
• Aulum-Haderup Sportsfiskerforening.
• Lystfiskerforeningen af 1926.

Kortet viser nogle af broerne ved åen – de er gode at bruge som pejlemærker, når man bevæger sig rundt langs Karup Å.

Karup Å-folderen kan hjælpe dig med at få overblik over alle åens fiskepladser.

Havørrederne i Karup Å er den oprindelige stamme der siden sidste istid, hvor å-dalen og siden Karup Å blev skabt ved isens tilbagetrækning, har fundet vej op til gydebankerne i Karup Å´s hovedløb og i de mange tilløb. 

I dag er der en sund bestand af havørreder i Karup Å, men sådan har det ikke altid været. Karup Å har som mange øvrige vandløb i Danmark og resten af verden betalt prisen for menneskenes udnyttelse landskabet. Flere gange har det været ved at gå galt. I slutningen af 1930érne var situationen for havørreden yderst kritisk. En stor forurening ødelagde en stor del af gydepladserne i åen. Umiddelbart efter krigen samledes lystfiskerne omkring problemet og en hård og lang kamp for at redde havørrederne tog sin begyndelse. Undervejs blev der forsøgt at hjælpe havørredbestanden ved at tilføre fisk fra andre vandløb, men det blev hurtigt klart, at det var den gamle stamme der skulle satses på. Siden denne erkendelse har lodsejere og lystfiskere samarbejdet om at ophjælpe bestanden af havørreder. Frem til 2017 er gydefisk blevet indfanget og yngel er blevet opdrættet og udsat i tilløb til Karup Å. Utallige frivillige timer er lagt i dette store redningsprojekt af den oprindelige havørredstamme både i arbejdet med yngel og i arbejdet med åen, tilløb og gydebanker. I dag er der fjernet så mange spærringer i åen, bække er ført tilbage til oprindeligt løb, gydebanker er reetableret og sammen med mange andre tiltag er bestanden af havørreder nu så stor, at der nu ikke længere udsættes havørreder i Karup Å.

Mærkningsforsøg har vist, at store dele af havørrederne trækker til opvækstområder i Kattegat, Bælterne og helt op til den nordlige del af Østersøen. Det at de forlader Limfjorden og søger ud på ”dybt” vand er måske også en af forklaringerne på, at de er relativt længere tid i saltvand inden de søger tilbage mod Karup Å. Samtidig er der undersøgelser der viser, at antallet af havørreder, der springer en gydning over, er større for Karup Å´s havørreder end for andre mange andre havørredstammer. Der ses ved skelprøver, at mange af de helt store havørreder der fanges i Karup Å, har været på mere end en gydning. Tilsammen forklarer det, at en stor andel af de havørreder der trækker op i åen i løbet af sommeren og frem til gydningen der primært finder sted fra november til februar, vil være store fisk. Danmarks største lystfiskerfangede havørred på 14,4 kg fanget af Kristian Plejdrup i 1939 blev således fanget i Karup Å. Fisken var i mange år verdensrekord. I 1991 blev en havørred på 16,3 og hele 108 cm fundet død, formodentlig grundet udmattelse eller alderdom. Denne kæmpefisk vandrede fra Karup Å ud i havet som 2-årig hvorefter den tilbragte 6-7 år i saltvand. Skelprøverne viste at havørreden muligvis havde være på en gydning før dens sidste rejse op i Karup Å. Den store gamle hanfisk døde af udmattelse ved det revir, hvor den en sidste gang fik sendt sine gener videre. Fisken kan ses udstoppet i Trevad Ørredpark.

Når du begiver dig ud i fiskeri ved Karup Å, kan det være en god idé at være opmærksom på de skrevne og uskrevne regler, som findes langs åen. Derfor kommer her en række råd til, hvorledes man bedst færdes langs åen.

Gode råd

• Regler og anbefalinger. Sæt dig grundigt ind i regler og anbefalinger. Se link til generelle regler for Karup Å ovenfor - se ligeledes eventuelle særregler for den forening, hvis fiskevand du fisker på.
• Afpas grej. Husk, at chancen for store fisk er til stede. Afpas dit grej herefter.
• Obligatorisk fangstrapportering. Husk, at der fra 2017 er indført obligatorisk fangstrapportering. Alle fangster skal indrapporteres - også hvis du genudsætter din fisk.
• Råd og hjælp. Spørg de andre lystfiskere, hvis du har brug for råd eller hjælp. De fleste vil gerne give gode råd videre. Flere foreninger har medlemmer, der frivilligt vil hjælpe dig i gang.

God stil ved åen
 

• Tag hensyn til andre ved åen. God stil er ikke at gå ind foran andre, og at praktisere bevægeligt fiskeri. En tommelfingerregel er at holde 100 meters afstand. Spørg evt. en bagvedfiskende lystfisker om lov, før du går ind foran ham.
• Gå roligt i ådalen. Gå roligt langs åen og gerne lidt væk fra åbrinken. Havørrederne i åen er store og sky, og tramper man hårdt i åbrinken, risikerer man at skræmme havørrederne. Dette gælder både under fiskeri og på vej til og fra fiskeriet.
• Kend dit fiskevand. Drømmer du om at prøve det spændende natfiskeri i åen? Så anbefales det at starte med at tage en dagstur til de stræk af åen, hvor du overvejer at fiske i døgnets mørke timer.
• Spar på lyset under natfiskeri. Natfiskeri efter havørreder er en effektiv metode, men kræver ”lys disciplin”. Tænk dig om, når du tænder pandelampen.
• Bidrag til den gode stemning og vis respekt.