31

March 2017

Af Rasmus Post Ottesen

Første Tur til Karup å 2016

Når jeg sidder og binder fluer til næste sommer til Karup å, tænker jeg på, hvad jeg skal prøve næste sommer og hvad jeg kan gøre for at fange flere fisk...
Så tænker jeg tilbage på min første tur til Karup å I 2016.


Min først tur til Karup å i sommer var midt i juni, lige i det tidsrum, jeg tog afsted med min gode fiskemakker.
Vi holdte ved Hagebro og regnede med vi kunne fiske det berømte krostykke,men det var fyldt med fluefiskere selvom det ikke var i nærheden af at være aften. Vi besluttede os for at fiske nedstrøms hagebro for at slutte fiskeriet nede ved “Æbletræet”.

Vi snakkede med nogle lystfiskere som havde set mange fisk og vi var spændte på årets første kast. vi startede lige efter broen og fiskede derned af.

Nede i næste sving havde en fluefisker på modsatte side kontakt til en Havørred, Hvilket ikke gjorde spændingen mindre at vi nærmede os “Hotspottet”- Bette Niels og æbletræs svinget.

Da vi kom tættere på blev vi overhalet af fluefiskeren på modsatte side som begyndte nede i Bette Niels. Vi kunne også se der stod 4 mand i stykket på egen side vi havde glædet os til at fiske, 3 som fiskede med spinner og 1 som stod og snakkede med den nederste.

Vi fiskede videre og manden som stod og snakkede trak pludselig en STOR havørred 6-8 kilo vil jeg tro op fra sivene og gik op med sommerhuset som ligger oppe bagved. Højst sandsynligt var den fanget kort tid før vi kom, og nu gik de 3 andre også hjem det var en perfekt timing´for nu havde vi hele stykket for os selv. Da jeg kom ned i “Bette Niels” huggede det ude midt i åen på min orm! ingen tvivl det var Havørred og lige så hurtigt som den tog slap den igen! Øv! Jeg har ikke gode erfaringer med havørreder tage ormen mange gange i træk.

Efter få kast huggede det igen, nu ca 5 meter længere ned end den første. Havørreden fik lov til at hugge og jeg satte krogen i et bestemt modhug. min makker så det hele og det gør hele oplevelsen lidt bedre 🙂 Fighten er altid spændende da man ikke ser fisken med det samme og hvem ved måske er det drømmefisken der er på krogen!

havoerred
Da vi fik fisken op kunne vi nyde en helt frisk blank havørred på 58cm og fanget på orm.

Jeg var super glad og jeg fik en perfekt start på sæsonen.

Jeg regner med at komme ind på min teknik ang ormefiskeriet i et senere blog indlæg.

 

Knæk og Bræk ved åen.

Rasmus Post Ottesen

 

Rasmus Post Ottesen 24 år opvokset i Bjerringbro ved Gudenå. Jeg har studeret til jagt og fiskeguide på Forshaga Akademin i Sverige. Laks og havørred fiskeriet har altid stået mit hjerte nært. Når forsårs-laksen trækker op i de jyske åer er min sæson begyndt. Midt i juni, når Havørrederne begynder at trække op i Karup å er jeg også at finde ved åen. Om det er med spin, orm eller flue er overladt til humøret .. 2016 var min første sæson ved Karup å.om vinter en binder jeg mange fluer. Mine blog indlæg kommer til at handle om mine tanker omkring fiskeriet i Karup å samt min tanker omkring fluerne, jeg binder til min nat og dags fiskeri efter havørreder og laks Velkommen :)


Jens Andersen

22. maj 2017

Hej Rasmus kan jeg bestille dig til at binde nogle af Allan’s blæksprutte mønstre? Mod behørig betaling naturligvis…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Luk søg