Find udvalgte fiskepladser ved Karup Å

Tryk på infopunkterne og læse mere

Udforsk

Karup Å

’Grænsen’ mellem Øvre og Mellemste Karup Å

Karup Bro

Parkering: Karup Bro kommer du til, når du kører ud af Karup By ad Herningvej i retning mod Kølvrå.

Mellemste Karup Å

Høgild Bro

Høgild Bro krydser Karup Å nær Høgild Mølle. Der er ingen parkeringsplads ved broen, men mulighed for at parkere i rabatten langs vejen.

’Grænsen’ mellem Mellemste og Nedre Karup Å

Hagebro

Broen krydser Karup Å ved den berømte Hagebro Kro. Her er fine parkeringsforhold, kro med overnatning, grillbar og tankstation.

Karup Å

Karup Å er et langt vandløb, og åens karakter på de øvre, stærkt snoede stræk er helt forskelligt fra de bredere nedre stykker. Nedenfor kan du læse et kort portræt af de forskellige stræk. For nemheds skyld omtaler vi åens forløb som:

  • Øvre Karup Å.
  • Mellemste Karup Å.
  • Nedre Karup Å.

Øvre Karup Å

Den øvre del af Karup Å er strækningen fra Agerskov Dambrug til Karup By. Åen har her et flot snoet forløb, og der er relativt få fiskere. Enhåndsstang eller en kort tohåndsstang på 11-12 fod passer perfekt her.

Flere foreninger sælger kort til denne del af åen:

Det mellemste Karup Å

Stykket fra Karup By og nedstrøms til Hagebro regnes for det mellemste Karup Å. Også her kan der fiskes med enhånds- og korte tohåndsstænger på 11-12 fod i flot natur, hvor det ene sving afløser det næste. Der er god plads, men med en tendens til, at jo nærmere du kommer Hagebro, desto flere lystfiskere bliver der.

Følgende foreninger sælger kort til denne del af åen:

Der kan også købes dagkort hos flere lodsejere langs åen.

Det vigtige gydevandløb Haderis Å løber til Karup Å lidt opstrøms Hagebro. Haderis Å er en del mindre end Karup Å og velegnet til fluefiskeri med kortere stænger og korte skydehoveder. Men ikke tyndere forfang! Havørrederne er af samme grove kaliber som dem i Karup Å!

To foreninger sælger kort til Haderis Å:

Nedre Karup Å

Til den nederste del af Karup Å regnes strækket fra Hagebro til udløbet i Skive Fjord. Her er åen bredere end opstrøms Hagebro, og der bliver længere mellem svingene. Særligt når man kommer nedstrøms Vridsted By. Strækket rummer stor variation. Tættest på Hagebro har åen store bløde sving efterfulgt af lige stræk ned mod næste store bløde sving. Nærmere Skive By er der færre sving og længere lige stræk, som dog også holder godt med havørred. Selv midt inde i Skive By kan der fiskes. Åen er så bred, at det oplagte valg mange steder er en tohåndsfluestang. Der kan i perioder være mange lystfiskere på åens nedre stræk, særligt omkring Hagebro.

Tre foreninger sælger kort til denne del af åen:

Kortet viser nogle af broerne ved åen – de er gode at bruge som pejlemærker, når man bevæger sig rundt langs Karup Å.

Karup Å-folderen kan hjælpe dig med at få overblik over alle åens fiskepladser.

    Kort og plakat med fiskepladser

    Karup Å-folderen

    Kort og plakat:

    • Folder med kort over Karup Å, lige til at tage med i lommen. 
    • Karup Å-plakat. Perfekt til lystfiskerværelset. 

     

    Kort og plakat med fiskepladser

    Karup Å-folderen

    Kort og plakat:

    • Folder med kort over Karup Å, lige til at tage med i lommen. 
    • Karup Å-plakat. Perfekt til lystfiskerværelset. 

     

    Lystfiskeriet efter havørred
    i Karup Å
    – historisk set

    Længe før de første lystfiskere fandt vej til Karup Å, var det en kendt sag for de lokale langs åen, at der i Karup Å var mange og store ørreder.

    I 1500 tallet registreres de første uenigheder om fiskegårde og toggerfiskeri, uenigheder der skulle fortsætte helt frem til midten af 1800 tallet, hvor der blev sat fokus på opfiskningen af blandt Karup Å´s havørreder. I slutningen af 1800 tallet begynder lystfiskerselskaber at fiske i Karup Å. Fra år 1909, hvor den første egentlige fiskeriforening for Skive/Karup Å endelig dannes, begynder fiskeriet at ligne den form, det har i dag. Lystfiskere organiserer sig i foreninger.

    Allerede i det tidlige fiskeri blev der talt om fangst af store havørreder. På dette tidspunkt vides det med sikkerhed, at der er indvejet garnfanget fisk på både 16 kilo og 17 kilo i begyndelsen af 1900-tallet. At lystfiskerne også kunne få fangster, der vakte opsigt, viste Christian Plejdrup i 1939. Det var den 27. juli, Christian lod spinneren lande i endnu et kast. Denne gang huggede fisken. Omgivet af venner fightede Christian den store havørred i mere end en halv time, inden det lykkedes at få den på land. En verdensrekord var fanget. Selve vægten på fisken er igennem årerne blevet diskuteret en del. Den blev nemlig vejet til 16 kilo hos fiskehandleren Knud Dons i Skive, og inden da var den vejet og solgt til Købmanden i Hagebro. Her var den vejet til 14,4 kg. Da den er handlet til 14,4 kg, blev denne vægt også den officielle verdensrekordvægt.

    Hvert år trækker 10 kilos havørreder op i Karup Å

    Fra udløbet i Skive by er der 78 km varieret å-løb helt op til udspringet ved Skygge mellem Silkeborg og Ikast. Den nederste del af Karup Å er bred med bløde sving, men det til trods, byder strækningen fra Skive til Fly Enge på spændende fiskevand. Fra Fly Enge op igennem Vridsted begynder åen at ændre karakter. De bløde sving bliver afløst af stadig skarpere sving, ligesom landskabet omkring åen også ændres her. Fra Dueholm kendetegnes Karup Å ved, at det ene skarpe sving afløser det andet helt op til Agerskov Dambrug, hvor en spærring så godt som standser havørredernes vandring.

    14.4

    kg verdensrekord


    Christian Plejdrup


    I 1939 lod Christian spinneren lande i endnu et kast og denne gang blev en verdensrekord var fanget. Selve vægten på fisken er igennem årerne blevet diskuteret en del. Den blev nemlig vejet til 16 kilo hos fiskehandleren Knud Dons i Skive, og inden da var den vejet og solgt til Købmanden i Hagebro. Her var den vejet til 14,4 kg. Da den er handlet til 14,4 kg, blev denne vægt også den officielle verdensrekordvægt.

    Fiskeriet i Karup Å har i mange år haft en nerve ved Hagebro.

    Kroen og hotellet har siden begyndelsen af 1900 tallet logeret utallige lystfiskerturister. Særligt efter første verdenskrig tog det fart, og lystfiskere fra nær og fjern strømmede til.

    Det er også på denne tid, at foreningslivet for alvor blomstrer. For lystfiskerne er netop Hagebro noget helt specielt. Her har der igennem hele Karup Å Sammenslutningens (sammenslutningen af foreninger ved Karup Å) været en tradition for, at man mødes på Hagebro Kro. Derfor emmer kroen af historier og sjæl fra de mange lystfiskere, der har passeret igennem de forgangne år på grund af laksefiskeriet.

    Fiskeriet var i begyndelsen primært orme- og spinfiskeri, men også fluefiskeriet vakte allerede i begyndelsen af 1900 tallet interesse blandt de første lystfiskere. Det var dog først i 1930èrne, af fluefiskeriet for alvor blev udbredt. Op igennem åen har fiskeriet gradvist udviklet sig fra at være udelukkende dagfiskeri til i dag, hvor der fiskes morgen, dag, aften og nat. Der fiskes stadig både med orm og spinner, men i dag er det med stor overvægt fluen, der fanger flest fisk. Ikke nødvendigvis fordi det er den, det er bedst at fiske med, men måske snarere fordi det netop er fluen, der oftest finder vej til vandet.

    Op igennem 1920érne og 30érne var der flere perioder, hvor fiskeriet led under mangel på fisk. Forurening, dambrug og rovfiskeri i fjorden nævnes som nogle af årsagerne. Konsekvensen var tydelig - fiskebestanden gik tilbage. Til trods for vanskelige forhold blev lystfiskere og lodsejere i samme båd. Der måtte gøres noget. Enden på det blev en kamp på mange fronter. Spærringer blev fjernet og gydebanker reetableret, ådalen fredet, udsætningsplaner iværksat og meget mere. Indsatsen gav pote. Frivilligt arbejde, velvilje fra lodsejere og opbakning fra amter, kommuner og staten vendte skuden og langsomt men sikkert vendte havørrederne tilbage, både i antal og i størrelse.

    Lystfiskeriet tog igen fart, og op igennem 1990èrne og 2000èrne var Karup Å ubetinget Danmarks fiskevand nr. 1. Kampen er stadig ikke afsluttet, og lystfiskerne ved Karup Å har til trods for den ventede fremgang stadig mange tiltag i kikkerten.

    I dag er det stadig lystfiskere fra nært og fjernt, der finder vej til Karup Å. Meget er sket siden efterkrigstiden, hvor de unge lystfiskere kunne tjene gode lommepenge ved at grave orm for de sjællandske lystfiskere, der boede på Hagebro Kro. Som dengang er det stadig drømmen om at fange en af de helt store havørreder, der gør netop fiskeriet i Karup Å helt specielt.

    Luk søg