Solidt grej til storfisken.

Hvilket fluegrej man kan anbefale til Karup Å, er der helt sikkert mange meninger om. Og jeg er helt med på, at mange generelt syntes, at det er fedt at anvende let grej til ”store fisk”.

Men hvis jeg skal prøve at give ”tips” til grej valget ved åen ift. til temaet i denne blog, som jo drejer sig om at forsøge at fange en trofæ havørred, så er det altså ”solidt” grej vi snakker om, og ikke noget der sådan ”flirter” med UL kategorien :-)

Baggrund for hvilket grej du bør vælge?

Man bør starte med at sammensætte det grej man anvender i åen sådan, at man ”styrker” sig selv over for fisken, i stedet for det modsatte!

Ved at anvende for spinkelt grej og for tynd line, sætter man nemlig allerede fra starten begrænsninger for det pres, man reelt set kan ligge på drømmefisken under fighten. Dette vil forlænge tiden for selve fighten.

Længere tidsforbrug resulterer i risiko for at krogholdet slides, hvilket så forøger risikoen for at fisken mistes sent i fighten.

Når fiskene borer i grøde.

Havørrederne oppe i åen, er i modsætning til f. eks. laksen, meget sky skabninger. Og det er mit indtryk, at havørredens adfærd og iver for at bore og grave sig ind i grøde under fighten, netop hænger nøje sammen med dens sky natur. Den søger simpelthen ”ly for fare”, ved at søge ind i grøden… hvis den vel og mærke kan slippe afsted med det.

Erfarne laksefiskere fra de danske laksevandløb fortæller derimod, at de oplever at laksen under fighten er mere tilbøjelig til at drøne frem og tilbage i åen, og at laksen netop forsøger at undgå og gå ind i grøden under selve fighten… selvom den sagtens kunne hvis den ville!

Havørredens adfærd står således i skarp kontrast til laksens, under selve fighten med fiskene.

Udnyt de chancer du får!

Man må også tage med i betragtning, at der som regel skal ligges en betydelig indsats ved åen, for at få kontakt til én af de store fisk. Når det så endelig sker, er det rart at man ikke skal bekymre sig om éns grej, men at man ved at det kan holde til fisken og dens voldsomhed.

Det gælder simpelthen om, at udnytte de chancer man får på de store fisk bedst muligt.

Der er heldigvis også altid plads ved Karup Å til ”held” og ”lykkelige tilfældigheder”. Så det skal heller ikke forstås således, at man slet ikke kan lande en trofæ fisk i Karup Å på let grej :-)

Fluestænger.

Jeg anvender primært et kl. 7 setup i Karup Å, da det efter min mening er den perfekte kombination af tilstrækkelig styrke til de helt store fisk, samtidig med at det ikke bliver så kraftigt at de mindre fisk ikke også er sjove og fange.

Klasse 6 grej og 0,35 mm forfang, er det absolut ”letteste” grej jeg ville anvende, hvis det stadig skulle være til at styre en stor fisk i åen. Blæser det meget i ådalen, finder jeg en klasse 8 stang frem. Men det skyldtes som regel blæsevejret, mere end fiskenes størrelse i åen.

Jeg bruger for det meste enhåndsstænger på 10 fod, men anvender også de lette tohåndsstænger af ”switch” typen på 11 fod.

Fluehjul.

Der findes et hav af gode fluehjul. Det helt elementære krav er, at hjulet bør passe til stangen i størrelse så balancen i sættet er i orden. Hjulet bør være af ”Large Arbor” typen, have en stabil konstruktion, og meget gerne en udvendig spolekant.

Den udvendige spolekant gør, at man med håndfladen let kan tilpasse den reelle bremsestyrke under selve fighten. Dermed undgås det, at man skal stå og regulere for meget på selve hjulets bremseindstillinger under selve fighten.

Den bedste bremse sidder i din egen håndflade :-)

Forfang.

Jeg knytter selv mine forfang, eller anvender polyforfang. Hvad linetykkelse angår, bliver det virkelig ”konservativt”!

Til både dags- og natfiskeri i almindelige forhold, anvender jeg typisk nylon eller fluorocarbon i 0,38-0,40 mm til forfangs spids! Hvilket mærke af forfangs materiale man foretrækker, er ikke så afgørende. Bare det har en høj brudstyrke, og er godt at knytte knuder med :-)

Jeg taperer forfangene til natfiskeri ned fra 0,55 mm, og de er typisk ikke længere end 1,5 – 1,8 m, når jeg fisker med de store bulefluer i de mørke timer.

Jeg bruger også polyforfang i 5-10 fod med forskellige synkehastigheder. Her kan jeg anbefale, at man vælger de kraftigere typer, der bærer betegnelsen ”Salmon/Steelhead”.

Hvis vandet er meget klart og jeg fisker i dagslys, er jeg ”nede” i 0,35 mm spids på forfanget. Generelt vil jeg ikke anbefale mindre end 0,35 mm i Karup Å, hvis man gerne vil lande de store fisk. Og går man længere ned end det… ja, så bliver det ikke let at trække en sur trofæfisk ud af grøden ;-)

I andre tilfælde...

I andre tilfælde har jeg kunne lande drømmefisken. Men kun fordi mit grej og forfang havde tilstrækkelig styrke til, at jeg f.eks. kunne trække fisken ud af grøde under fighten, eller ligge et hårdt pres på den i andre situationer. Dette har flere gange efterladt mig med indtrykket af, at jeg med mere spinkelt grej og tyndere forfang, helt sikkert ikke ville have fået fisken på land!

F.eks. stod jeg med en stor hanfisk for et par år siden, der bare nægtede at forlade sin standplads i et sving. Jeg fik drejet fisken rundt et par gange, og forsøgte med hårdt pres at få den manøvreret nedstrøms ud af svinget. Det gjorde fisken så sur, at den kvitterede med at bore sig helt håbløst ned i grøden på sin standplads…. 2 gange!

Begge gange sad den så fast, at jeg måtte håndblokere spolen på hjulet helt, og pege stangspidsen ned imod fisken, så der var helt fast kontakt uden stangens afbøjende egenskaber… og så bare gå langsomt baglæns og håbe på det bedste. Altså ligesom man gør ved bundbid, hvor man forsøger enten at få sin flue fri... eller springe forfanget!