Amerikanske fluemønstre til havørred fiskeriet i Karup Å.
De sidste par år har jeg kigget meget på de Nordamerikanske fluemønstre, som primært anvendes til Steelhead fiskeriet. Særligt ved de amerikanske Intruder’s og deres leech flies er der masser af inspiration og idéer at hente, som kan inkorporeres i fluefiskeriet ved Karup Å.
Når man sammenholder den Nordamerikanske bindestil, med de teknikker vi anvender her i Skandinavien, er der både fællestræk og markante forskelle i måden, som man griber fluebindingen an på. Vi binder rigtig mange af havørred- og laksefluerne på rør, imens amerikanerne elsker at binde på forskellige typer af shanks, med en efterhængt enkeltkrog monteret enten i wire eller i fletline.
Camo Squid
og
Dirty Hoh

Inkarneret fluefisker
og en ægte ”Steelhead bums”.
Én ud af de mange dygtige amerikanske fluebindere, er Jerry French. Han har været toneangivende og synonym med Steelhead fluefiskeri i mange år, og har været med til at udvikle en masse af de fluemønstre, som i dag anvendes helt som standard i mange af de gode Steelhead floder.
At liste alle hans fluemønstre, samt de fede variationer han har lavet over andres fluer, vil være alt for langt til denne blog! Særligt kendetegnende for hans stil er dog, at han ofte inkorporerer mange syntetiske materialer i hans mønstre. Og det står i skarp kontrast ift. den skandinaviske tilgang, hvor vi ofte arbejder næsten udelukkende med natur materialer til vores fluemønstre.
Fluer på display
Americano fluer
Men kort sagt, så syntes jeg hans måde at gribe fluebinding an på er meget interessant, og hans fluer er bare fede… jeg er fan :-)
Da jeg godt kan lide at eksperimentere i mit eget fiskeri i Karup Å, har jeg udvalgt 2 af hans mønstre som jeg mener vil gøre det godt i Karup Å. Nemlig hans ”Camo Squid”, og hans ”Dirty Hoh”.

Jeg har bundet forskellige versioner af dette mønster, men er endt med at foretrække at binde ”Camo Squid” på 3 mm plastrør, og afslutte med et conehead. Det giver en superlet og levende fluetype, hvor særligt fluens lange hackler virkelig bevæger sig fedt i Karup Åens livlige strøm.
Se hvordan du binder en ”Camo Squid” i filmen
Bindematerialer og SBS
Sæson 2017
Fluen har i forskellige farvevariationer skam også givet et par gode fisk under testfiskeriet i løbet af 2017 sæsonen, og jeg er dermed supergodt tilfreds med fluen. Så den har fået en fast plads i æsken, til fiskeri i dagslys eller i skumringen :-)
Se et par af sidste års ”Camo Squid” fangster i klippet her :-)
Klik på YouTube logoet, for at se filmen med lyd :-)
Dirty Hoh
Her efter sæsonafslutning, har jeg så fået bundet en god håndfuld af zonker mønstret ”Dirty Hoh” (opkaldt efter høj og beskidt vandstand i Hoh River).
Denne flue gør sig efter min mening klart bedst på et shank med rigtige Dumbbell Eyes, så her har jeg fulgt den Amerikanske bindestil. Bundet på en shank og belastet med de tunge øjne bevirker, at fluen rigtig kan komme i dybden med sin forførende og jiggende gang i vandet.
Se hvordan du binder en ”Dirty Hoh” i filmen
Bindematerialer og SBS
Sæson 2018...
Denne flue regner jeg med at testfiske en del i sæson 2018, og jeg har svært ved at forestille mig, at det ikke også skulle resultere i et par solide kontakter i Karup Å :-)
Farvesammensætningen på begge mønstre i denne blog, kan varieres i det uendelige. Man kan også vælge at binde en kraftig dresset version af Camo Squid til natfiskeriet. Fisket på flyde- eller intermediate line, så kører fluen fint lige under overfladen. Kun ens egen fantasi sætter grænsen her.
Generelt om fluer til Karup Å.
De fleste fiskere ved Karup Å, har deres eget favorit mønster. Eller måske rettere en lille håndfuld forskellige fluemønstre, der så passer til de forskellige forhold man møder ved åen.
Fluefiskeriet i Karup Å er ikke ligefrem et traditionelt ”imitationsfiskeri”, som så meget andet fluefiskeri ellers er bygget op omkring. Men derimod et varieret og spændende fiskeri, hvor det drejer sig om at provokere fisken til at hugge ved hjælp af forskellige fluer og teknikker. Fluen i sig selv behøver altså ikke nødvendigvis at ligne et naturligt bytte, selvom det heller ingen skade gør hvis man går op i den slags :-)
Der er derfor masser af plads til eksperimenter og nytænkning langs Karup Å. Både hvad angår fiske teknikker, men også hvad angår fluemønstre.
Man kan selvfølgeligt sagtens klare sig med ét, eller meget få fluemønstre ved åen. Men hvis jeg som fluebinder kun skulle binde det samme mønster om og om igen, så ville jeg ærligt talt kede mig gevaldigt ved fluestikket :-)
Jeg har selvfølgeligt også selv en håndfuld ”favorit fluer”, som jeg altid har med i æsken langs åen. Men jeg elsker at lære og binde nye mønstre, eller fluetyper. At lade sig inspirere af andres fede fluer eller bindestil, er både med til at udvikle ens egne evner som fluebinder, men i høj grad også medvirkende til at gøre fluebindingen mere udfordrende :-)
Alle 3 film fra denne blog, er samlet i film galleriet i bunden af indlægget.
God bindelyst, og Knæk og Bræk i 2018 :-)
Allan Nørskov Johansen