November 2021
Af Jan Snejbjerg Jensen
Effektundersøgelse af gydebankeprojektet ved Sønder-Resen
NOTAT
Effektundersøgelse af fiskebestandene på gydebanke i Karup Å, august 2021
Udført af: Danmarks Center for Vildlaks, Søren Larsen og Martin Skelmose.
Forsidefoto: Den befiskede gydebanke i Karup Å.
Foto: © Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks.
NOTAT
Effektundersøgelse af fiskebestandene på gydebanke i Karup Å, august 2021
Udført af: Danmarks Center for Vildlaks, Søren Larsen og Martin Skelmose.
Forsidefoto: Den befiskede gydebanke i Karup Å.
Foto: © Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks.
Sammenfatning
Fiskeundersøgelsen, der blev udført den 24. august 2021, var sidste del af en effektundersøgelse efter etablering af en gydebanke i Karup Å v. Resen. Der blev i alt fanget 290 stk. ørredyngel og 9 ældre ørreder på gydebanken. Omregnet giver det en tæthed på 1258 stk. ørredyngel pr. 100 meter vandløb, hvilket er høj økologisk tilstandsklasse. Udover ørreder blev der også fanget 7 bæklampretter og en enkelt trepigget hundestejle. Ørredbestanden på gydebanken har varieret meget de første tre år efter etableringen, med markant flest ørredyngel det første år. Der har dog ved alle tre undersøgelser været høj økologisk tilstand på gydebanken. Bredden på gydebanken er blevet betydelig mindre siden 2018. Fra en anlægsbredde på ca. 18 meter til en gennemsnitlig bredde i 2021 på 15,6 meter. Arealet af ”øer” på gydebanken er øget fra ca. 10 til ca. 40 m2 fra 2020 til 2021, ligesom dækningsgraden af vandplanter er øget fra ca. 40 til 50 % i samme periode.
Figur 1. Placering af station for fiskeundersøgelsen i Karup Å v. Bavnevej 34 (UTM 504480 E, 6248448 N).
Sammenfatning
Fiskeundersøgelsen, der blev udført den 24. august 2021, var sidste del af en effektundersøgelse efter etablering af en gydebanke i Karup Å v. Resen. Der blev i alt fanget 290 stk. ørredyngel og 9 ældre ørreder på gydebanken. Omregnet giver det en tæthed på 1258 stk. ørredyngel pr. 100 meter vandløb, hvilket er høj økologisk tilstandsklasse. Udover ørreder blev der også fanget 7 bæklampretter og en enkelt trepigget hundestejle. Ørredbestanden på gydebanken har varieret meget de første tre år efter etableringen, med markant flest ørredyngel det første år. Der har dog ved alle tre undersøgelser været høj økologisk tilstand på gydebanken. Bredden på gydebanken er blevet betydelig mindre siden 2018. Fra en anlægsbredde på ca. 18 meter til en gennemsnitlig bredde i 2021 på 15,6 meter. Arealet af ”øer” på gydebanken er øget fra ca. 10 til ca. 40 m2 fra 2020 til 2021, ligesom dækningsgraden af vandplanter er øget fra ca. 40 til 50 % i samme periode.
Figur 1. Placering af station for fiskeundersøgelsen i Karup Å v. Bavnevej 34 (UTM 504480 E, 6248448 N).
Formål
Danmarks Center for Vildlaks udførte den 24. august 2021 en fiskeundersøgelse i Karup Å for Herning Kommune. Fiskeundersøgelsen blev udført for at følge effekten af en etableret gydebanke på ørredbestanden. Gydebanken blev etableret i Riverfisher Denmark-regi i september 2018 ved ”Det røde sommerhus”, Bavnevej 34, vest for Resen.
Nærværende fiskeundersøgelse er den sidste af tre effektundersøgelser over årene 2019-2021, som havde til formål at beskrive ørredbestandens udvikling, og ændringer i de fysiske forhold på gydebanken.
Fiskefaunaen indgår som kvalitetsparameter i miljømålene for danske vandløb. Fiskebestandens tilstand vurderes ved anvendelse af Dansk Fiskeindeks For Vandløb (DFFV), som forekommer i to udgaver: artsindekset (DFFVa) og ørredindekset (DFFVø). I nærværende undersøgelse blev fiskebestandens tilstand vurderet ved anvendelse af DFFVø, fordi den undersøgte strækning er vadbar og har gydepotentiale for ørreder. DFFVø er baseret på den naturlige forekomst af ørred- og lakseyngel fra gydning (altså ikke udsatte fisk). Ørred kræver god vandkvalitet, iltrigt vand og stiller særlige krav til gyde- og opvæksthabitater. Derfor er ørreden en god indikatorart for vandløbets miljøtilstand. Målsætningen for Karup Å er ”god økologisk tilstand”.
Metode
Beregning af bestandsstørrelse for ørred (DFFVø)
Jf. Teknisk Anvisning nr. V18 (Wiberg-Larsen et al. 2021), skal der ved anvendelse af udtyndingsmetoden og bedømmelse af bestanden med DFFVø, befiskes en strækning på 50 meter. I denne undersøgelse var den befiskede strækning kun 26 meter, da stationen ikke var vadbar længere opstrøms. Da fangsten af ørredyngel efter første befiskning var større end 10 individer, blev strækningen befisket 2. gang, og bestanden beregnet vha. formlen, hvor N er det beregnede antal individer (bestandsstørrelsen) og c1 og c2 er fangsten af ørredyngel ved henholdsvis 1. og 2. befiskning. Bestandsstørrelsen for ældre ørred blev estimeret ved anvendelse af samme formel.
Arealet af den befiskede vandløbsstrækning blev bestemt ud fra længden og den gennemsnitlige bredde af det befiskede område. Herved kan antallet af ørredyngel beregnes pr. 100 m2. I vandløb der er mindre end 2 m i bredden fastsættes den økologiske tilstandsklasse ud fra antal ørred- og lakseyngel pr. 100 m2 vandløb. For vandløb der er over 2 m. bredde anbefales det at opgøre antal ørred- og lakseyngel pr. 100 m. vandløb.
Fiskeundersøgelserne blev udført ved vadning med rygbåret, batteridrevet elfiskeudstyr (EFGI 650), som leverede en spænding på 185 volt. Alle indsamlede arter blev registreret, optalt og længdemålt. Individer mindre end 15 cm blev målt til nærmeste 0,5 cm og individer større end 15 cm blev målt til nærmeste 1 cm. Fiskene blev bedøvet i en benzokainopløsning forud for håndtering, og udsat på samme vandløbsstrækning efter registreringen.
Opdeling af yngel og ældre individer
Opdelingen i yngel (½-års fisk) og ældre individer er afgørende for beregningen af DFFVø, som er baseret på den naturlige bestand af ørred- og lakseyngel fra gydning. Grænsen mellem yngel og ældre fisk kan variere afhængigt af vækstforholdene i de enkelte vandløb.
Resultater
På den befiskede strækning bestod bunden af grus, sand og enkelte større sten. Der havde etableret sig øer på gydebanken med et samlet tørt areal på ca. 40 m2, som ikke kunne befiskes (figur 3). Der var en god til frisk strøm på strækningen. Vegetationen bestod primært af vandranunkel og pindsvineknop. Derudover var der forekomster af vandstjerne og vandpest samt brøndkarse og sødgræsser ved brinkerne. Omkring 50 % af gydebanken var dækket af vandplanter. Den gennemsnitlige dybde var ca. 50 cm, varierende mellem 20 og 80 cm. Som ved undersøgelsen i 2020 (Larsen og Larsen 2020) kunne der ikke fiskes i strømrenden pga. for stor dybde. Vandføringen blev vurderet som under middel, typisk for årstiden.
I nærværende undersøgelse bestod ørredbestanden af yngel og ældre individer på stationen. Ørredynglen målte 4,5-11,0 cm mens de ældre ørreder vurderes til at være ≥ 14,0 cm.
Der blev ved de to befiskninger i alt fanget 290 stk. ½-års ørreder og 9 ældre ørreder, 7 bæklampretter og en enkelt trepigget hundestejle (Tabel 2). Derudover blev der observeret en del signalkrebs.
Beregnet tæthed af ørreder
Den beregnede tæthed af ørredyngel på gydebanken var 131 individer pr. 100 m2 og 1258 individer pr. 100 m (Tabel 3). For vandløb der er over 2 m brede bestemmes den økologiske tilstandsklasse ud fra antal ørredyngel pr. 100 m vandløb (Kristensen et al. 2014). Den økologiske tilstandsklasse ved den etablerede gydebanke i Karup Å var altså ”høj” på undersøgelsestidspunktet, målt med DFFVø.
Resultater
På den befiskede strækning bestod bunden af grus, sand og enkelte større sten. Der havde etableret sig øer på gydebanken med et samlet tørt areal på ca. 40 m2, som ikke kunne befiskes (figur 3). Der var en god til frisk strøm på strækningen. Vegetationen bestod primært af vandranunkel og pindsvineknop. Derudover var der forekomster af vandstjerne og vandpest samt brøndkarse og sødgræsser ved brinkerne. Omkring 50 % af gydebanken var dækket af vandplanter. Den gennemsnitlige dybde var ca. 50 cm, varierende mellem 20 og 80 cm. Som ved undersøgelsen i 2020 (Larsen og Larsen 2020) kunne der ikke fiskes i strømrenden pga. for stor dybde. Vandføringen blev vurderet som under middel, typisk for årstiden.
I nærværende undersøgelse bestod ørredbestanden af yngel og ældre individer på stationen. Ørredynglen målte 4,5-11,0 cm mens de ældre ørreder vurderes til at være ≥ 14,0 cm.
Der blev ved de to befiskninger i alt fanget 290 stk. ½-års ørreder og 9 ældre ørreder, 7 bæklampretter og en enkelt trepigget hundestejle (Tabel 2). Derudover blev der observeret en del signalkrebs.
Beregnet tæthed af ørreder
Den beregnede tæthed af ørredyngel på gydebanken var 131 individer pr. 100 m2 og 1258 individer pr. 100 m (Tabel 3). For vandløb der er over 2 m brede bestemmes den økologiske tilstandsklasse ud fra antal ørredyngel pr. 100 m vandløb (Kristensen et al. 2014). Den økologiske tilstandsklasse ved den etablerede gydebanke i Karup Å var altså ”høj” på undersøgelsestidspunktet, målt med DFFVø.
Samlet effektvurdering
I august 2018 blev der lavet en fiskeundersøgelse for at vurdere størrelsen på ørredbestanden, umiddelbart før gydebanken blev etableret i Karup Å. Ved denne undersøgelse blev der fanget 4 ørreder på en 45 meter lang vandløbsstrækning, svarende til dårlig økologisk tilstand ved anvendelse af DFFVø. I august 2019 blev der udført en fiskeundersøgelse for at vurdere effekten af den etablerede gydebanke på ørredbestanden. Resultaterne fra undersøgelsen viste at ørrederne havde benyttet gydeområderne flittigt over vinteren, og tætheden af ørredyngel på gydebanken blev beregnet til 2.756 individer pr. 100 m. (Iversen & Højbjerre 2019). Ved en tilsvarende undersøgelse i august 2020 blev der registreret en tæthed af ørredyngel på 880 individer pr. 100 m. (Larsen og Larsen 2020). Disse resultater er sammen resultatet fra nærværende undersøgelse (1.258 ørredyngel per. 100 m.) sammenfattet på figur 5, der viser udviklingen i den beregnede bestand af ørredyngel i årene 2018-2021.
Tætheden af ørredyngel på gydebanken i 2021 var 43 % større end ved fiskeundersøgelsen i 2020, men reduceret i forhold til undersøgelsen i 2019. Der findes ofte ekstraordinært høje yngeltætheder ved effektundersøgelser efter det første år på nyetablerede gydebanker. De meget høje tætheder efter det første år efterfølges erfaringsmæssigt med mere ”almindelige” yngeltætheder. Denne udvikling kan formentligt forklares ved ekstra gode gydeforhold i den første gydesæson efter etablering samt en mindre intraspecifik prædation fra ældre ørreder på opvækstområderne det første år (Larsen og Larsen 2020). Bestanden af ældre ørreder er i 2021 undersøgelse beregnet til 31 pr. 100 m. vandløb. Det er noget færre end ved undersøgelserne i 2019 og 2020, hvor der henholdsvis blev beregnet 75 og 128 stk. ældre ørreder per 100 m.
Selvom ørredbestandene i 2020 og 2021 er reducerede i forhold til i 2019, er det vigtigt bemærke at tætheden af ørredyngel, og dermed også den økologiske tilstand, stadig er høj.
De fysiske forhold på gydebanken var, som forventet, noget anderledes end forholdene registreret i 2019 og 2020. Større arealer var dækket af sand/silt i 2021, men på størstedelen af gydebanken var der stadig gruset bund, specielt i de mange strømrender mellem grødepuder og øer. Gruset var synligt på ca. 60 % af gydebanken, med forskellige grader af sandindlejring.
Den gennemsnitlige bredde på gydebanken var blevet betydelig mindre siden etableringen i 2018. Fra en anlægsbredde på ca. 18 meter til en gennemsnitlig bredde i 2021 på 15,6 meter, hvilket kan tilskrives en stor tilvækst af høj sødgræs på nordsiden af vandløbet. Arealet af ”øer” på gydebanken var øget fra ca. 10 til ca. 40 m2 fra 2020 til 2021. Brinksikringen ved sydlig brink havde forhindret erosion ved gydebanken, der var dog sket en mindre erosion af den sydlige brink umiddelbart nedstrøms gydebanken (figur 5).
De store puder af vandstjerne registreret i 2019 var ikke længere til stede, og vandranunkel og pindsvineknop var dominerende på gydebanken i 2021. Af andre vand- og sumpplantearter kan nævnes smalbladet mærke, vandstjerne, brøndkarse, dueurt og vandpest. Altså en ganske artsrig flora. Dækningsgraden af vandplanter var ca. 50 % i 2021 mod ca. 40 % i 2020.
Samlet effektvurdering
I august 2018 blev der lavet en fiskeundersøgelse for at vurdere størrelsen på ørredbestanden, umiddelbart før gydebanken blev etableret i Karup Å. Ved denne undersøgelse blev der fanget 4 ørreder på en 45 meter lang vandløbsstrækning, svarende til dårlig økologisk tilstand ved anvendelse af DFFVø. I august 2019 blev der udført en fiskeundersøgelse for at vurdere effekten af den etablerede gydebanke på ørredbestanden. Resultaterne fra undersøgelsen viste at ørrederne havde benyttet gydeområderne flittigt over vinteren, og tætheden af ørredyngel på gydebanken blev beregnet til 2.756 individer pr. 100 m. (Iversen & Højbjerre 2019). Ved en tilsvarende undersøgelse i august 2020 blev der registreret en tæthed af ørredyngel på 880 individer pr. 100 m. (Larsen og Larsen 2020). Disse resultater er sammen resultatet fra nærværende undersøgelse (1.258 ørredyngel per. 100 m.) sammenfattet på figur 5, der viser udviklingen i den beregnede bestand af ørredyngel i årene 2018-2021.
Tætheden af ørredyngel på gydebanken i 2021 var 43 % større end ved fiskeundersøgelsen i 2020, men reduceret i forhold til undersøgelsen i 2019. Der findes ofte ekstraordinært høje yngeltætheder ved effektundersøgelser efter det første år på nyetablerede gydebanker. De meget høje tætheder efter det første år efterfølges erfaringsmæssigt med mere ”almindelige” yngeltætheder. Denne udvikling kan formentligt forklares ved ekstra gode gydeforhold i den første gydesæson efter etablering samt en mindre intraspecifik prædation fra ældre ørreder på opvækstområderne det første år (Larsen og Larsen 2020). Bestanden af ældre ørreder er i 2021 undersøgelse beregnet til 31 pr. 100 m. vandløb. Det er noget færre end ved undersøgelserne i 2019 og 2020, hvor der henholdsvis blev beregnet 75 og 128 stk. ældre ørreder per 100 m.
Selvom ørredbestandene i 2020 og 2021 er reducerede i forhold til i 2019, er det vigtigt bemærke at tætheden af ørredyngel, og dermed også den økologiske tilstand, stadig er høj.
De fysiske forhold på gydebanken var, som forventet, noget anderledes end forholdene registreret i 2019 og 2020. Større arealer var dækket af sand/silt i 2021, men på størstedelen af gydebanken var der stadig gruset bund, specielt i de mange strømrender mellem grødepuder og øer. Gruset var synligt på ca. 60 % af gydebanken, med forskellige grader af sandindlejring.
Den gennemsnitlige bredde på gydebanken var blevet betydelig mindre siden etableringen i 2018. Fra en anlægsbredde på ca. 18 meter til en gennemsnitlig bredde i 2021 på 15,6 meter, hvilket kan tilskrives en stor tilvækst af høj sødgræs på nordsiden af vandløbet. Arealet af ”øer” på gydebanken var øget fra ca. 10 til ca. 40 m2 fra 2020 til 2021. Brinksikringen ved sydlig brink havde forhindret erosion ved gydebanken, der var dog sket en mindre erosion af den sydlige brink umiddelbart nedstrøms gydebanken (figur 5).
De store puder af vandstjerne registreret i 2019 var ikke længere til stede, og vandranunkel og pindsvineknop var dominerende på gydebanken i 2021. Af andre vand- og sumpplantearter kan nævnes smalbladet mærke, vandstjerne, brøndkarse, dueurt og vandpest. Altså en ganske artsrig flora. Dækningsgraden af vandplanter var ca. 50 % i 2021 mod ca. 40 % i 2020.
Referencer
Iversen, K. & Højbjerre, C. (2019). Kæmpe ørredsucces på ny gydebanke i Karup Å. Notat fra Danmarks Center for Vildlaks og Herning Kommune.
Kristensen, E:A., Jepsen, N., Nielsen, J., Pedersen, S., Koed, A. (2014). Dansk fiskeindeks for vandløb (DFFV). Videnskabelig rapport fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, nr. 95.
Larsen, S. & Larsen, M. H. (2020). Effektundersøgelser af fiskebestandene på gydebanker i Karup Å og Højsgaard Bæk, august 2020. Notat fra Danmarks Center for Vildlaks og Herning Kommune.
Winberg-Larsen, P., Kristensen, E.A., Rasmussen, J.J., Nielsen, J. (2021). Fiskeundersøgelser i vandløb. TA. nr.: V18, Version 7.2.
Jan Snejbjerg Jensen er født i 1967, bor i Skive. Jan begyndte at fiske allerede som helt lille dreng. Allerede dengang var det primært havørred og laks der var målet for fisketurene. Dels på kysterne i det Østjyske, dels i de jyske åer og også i elvene nordpå. Med alderen udviklede fiskeriet sig, og årlige ture til Gaula efter laks samt fiskeri i Gudenåen tog over. I 1994 flyttede Jan fra Århus til Skive, og har siden fisket flittigt i Karup Å. Jan har endvidere fisket mange steder i verden, og har prøvet kræfter med alt lige fra storlaks til sailfish. Som skribent for Fiske Avisen og Svensk Turistkontor har Jan også været adskillige steder i Sverige, hvor alt fra stalling til flynder har været mål for fiskeriet. De seneste år har det primært været havørredfiskeriet i Karup Å, der har optaget Jan. Som Jan siger, byder fiskeriet i Karup Å på såvel udfordringen, spændingen, stilheden, skønheden, naturen, sammenholdet og naturligvis fangsten. Jans fiskeri er i dag primært fluefiskeri i aften-, natte-timerne, men også morgengryet kan lokke Jan til åen. Jan er i dag formand for Sønder-Resen Lystfiskerkonsortium og næstformand i Karup Å Sammenslutningen. Den største fangst Jan har fanget i Karup Å er en havørred på 10,81 kg fanget på flue en september nat i 2011.