06

April 2016

Af Jan Snejbjerg Jensen

Endelig blev det min tur.

Min telefon ringer sidst på eftermiddagen.

I den anden ende er min fiskekammerat fra Tyskland Günther. ”Har du hørt det med Andreas 4 fisk i nat” spørger Günther. Andreas, en anden tysk lystfisker, havde rigtig haft tur i den natten før. 4 fisk, alle fanget under natfiskeri med flue i Karup Å. Günther slutter med ordene ”jeg kommer i aften, skal vi mødes?”

Min telefon ringer sidst på eftermiddagen. I den anden ende er min fiskekammerat fra Tyskland Günther. ”Har du hørt det med Andreas 4 fisk i nat” spørger Günther. Andreas, en anden tysk lystfisker, havde rigtig haft tur i den natten før. 4 fisk, alle fanget under natfiskeri med flue i Karup Å. Günther slutter med ordene ”jeg kommer i aften, skal vi mødes?”

Da jeg modtog opkaldet, sad jeg i bilen på vej til Århus på weekendtur. Det tog ikke lang betænkningstid. Allerede inden jeg var fremme, havde jeg besluttet, at jeg ville returnere til Karup Å senere på aftenen, mødes med Günther og sammen se, om vi også kunne få del i det fantastiske fiskeri Karup Å havde leveret natten før.

Jeg ankom til Hagebro, hvor jeg skulle mødes med Günther, for derfra at planlægge, hvor vi ville fiske. Vel fremme, kunne jeg konstatere, at han ikke var kommet frem. Jeg ringede og lagde besked, hvorefter jeg kørte en parkeringsplads opstrøms broen, hvor der ikke gik andre og fiskede.

 

Aftalen på beskeden var, at Günther skulle ringe når han ankom.

 

Med min lette 10,6`stang og den sædvanlige ”Mogens Special variant” for enden af mit ultra korte forfang begyndte jeg at fiske. Da jeg vidste, at Günther efter planen ville ringe inden længe, fiskede jeg hurtigt henover stykket. Jeg lod kun fluen fiske helt koncentreret på de bedste pladser. Efter 15 minutters fiskeri var jeg ved et af disse steder. Specielt når vandstanden i åen er over middel, vil fiskene gerne stå på egen kant i indgangen til dette sving, så sanserne var skærpede.

Min telefon ringer sidst på eftermiddagen.

I den anden ende er min fiskekammerat fra Tyskland Günther. ”Har du hørt det med Andreas 4 fisk i nat” spørger Günther. Andreas, en anden tysk lystfisker, havde rigtig haft tur i den natten før. 4 fisk, alle fanget under natfiskeri med flue i Karup Å. Günther slutter med ordene ”jeg kommer i aften, skal vi mødes?”

Min telefon ringer sidst på eftermiddagen. I den anden ende er min fiskekammerat fra Tyskland Günther. ”Har du hørt det med Andreas 4 fisk i nat” spørger Günther. Andreas, en anden tysk lystfisker, havde rigtig haft tur i den natten før. 4 fisk, alle fanget under natfiskeri med flue i Karup Å. Günther slutter med ordene ”jeg kommer i aften, skal vi mødes?”

Da jeg modtog opkaldet, sad jeg i bilen på vej til Århus på weekendtur. Det tog ikke lang betænkningstid. Allerede inden jeg var fremme, havde jeg besluttet, at jeg ville returnere til Karup Å senere på aftenen, mødes med Günther og sammen se, om vi også kunne få del i det fantastiske fiskeri Karup Å havde leveret natten før.

Jeg ankom til Hagebro, hvor jeg skulle mødes med Günther, for derfra at planlægge, hvor vi ville fiske. Vel fremme, kunne jeg konstatere, at han ikke var kommet frem. Jeg ringede og lagde besked, hvorefter jeg kørte en parkeringsplads opstrøms broen, hvor der ikke gik andre og fiskede.

 

Aftalen på beskeden var, at Günther skulle ringe når han ankom.

 

Med min lette 10,6`stang og den sædvanlige ”Mogens Special variant” for enden af mit ultra korte forfang begyndte jeg at fiske. Da jeg vidste, at Günther efter planen ville ringe inden længe, fiskede jeg hurtigt henover stykket. Jeg lod kun fluen fiske helt koncentreret på de bedste pladser. Efter 15 minutters fiskeri var jeg ved et af disse steder. Specielt når vandstanden i åen er over middel, vil fiskene gerne stå på egen kant i indgangen til dette sving, så sanserne var skærpede.

Jeg huskede stadig Günthers beretning om Andreas fiskeri fra dagen før: ”alle Jan´s fisk huggede ved egen brink”. Endnu et kort kast, fluen i hurtigt drev. Stangspidsen helt nede ved vandspejlet og det korte forfang der sikrer, at fluen ikke hænger. Netop som fluelinen strækkes helt ved egen brink mærker jeg et forsigtigt puf i den anden ende. To små nymfeindtag og hugget falder. I samme sekund fornemmer jeg at hele åen gynger, og i det samme bryder en meget stor havørred overfladen lige ved siden af mig. Først er jeg forvirret. Min fisk burde være væsentligt længere nede i åen, men da første udløb standser, og jeg får rigtig kontakt med fisken ved jeg, at jeg har fat i en af de store. Den der sprang reagerede blot på den krogede havørreds udløb.

 

Jeg fornemmer at jeg har god kontrol over den store fisk, og belært af erfaring ved jeg, at den skal landes første gang chancen er der. Jeg holder presset, og selv i midnatslyset i september måned, fornemmer jeg flere gange fiskens blanke side i åen.

 

Efter en kort og hektisk fight, hvor den store havørred flere gange laver hidsige udløb, kan jeg føre den ind på en sandbanke i svinget nedenfor stedet hvor den huggede. Jeg går ud bag den, og håndlander den forsigtigt.

 

I lyset fra pandelampen kan jeg se, at det må være en 10+. Den er ganske enkelt massiv. Haleroden var så tyk, at jeg ved håndlandingen måtte slippe stangen, for at tage om havørrend med begge hænder. Det har aldrig før været nødvendigt. Endelig så det ud til at være lykkedes for mig også. Efter alle de år, og efter alle de mange timer. Nu måtte det da være. Tankerne går på Mogens første 10+, på Lasses 12+, på Günthers majspringer på 10+ og alle de andre jeg jævnligt fisker med der har præsteret det i sig selv fantastiske at fange en af de helt store havørreder.

Først vækker jeg Lotte, min hustru, og siger at hun skal vågne, for nu kommer jeg hjem med en rigtig stor fisk. Hurtigt op til bilen. Ringer og ringer, men Günther svarer stadig ikke. Vejer fisken hos Mogens, der desværre ikke var hjemme. Foto? Ringer til Søren: ”Søren sover du? Jeg har lige vejet en havørred til 10,81 kg”. Søren svarer prombte: ”Jeg sov, men nu er jeg vågen. Hvor skal vi mødes?”.

 

Jeg huskede stadig Günthers beretning om Andreas fiskeri fra dagen før: ”alle Jan´s fisk huggede ved egen brink”. Endnu et kort kast, fluen i hurtigt drev. Stangspidsen helt nede ved vandspejlet og det korte forfang der sikrer, at fluen ikke hænger. Netop som fluelinen strækkes helt ved egen brink mærker jeg et forsigtigt puf i den anden ende. To små nymfeindtag og hugget falder. I samme sekund fornemmer jeg at hele åen gynger, og i det samme bryder en meget stor havørred overfladen lige ved siden af mig. Først er jeg forvirret. Min fisk burde være væsentligt længere nede i åen, men da første udløb standser, og jeg får rigtig kontakt med fisken ved jeg, at jeg har fat i en af de store. Den der sprang reagerede blot på den krogede havørreds udløb.

 

Jeg fornemmer at jeg har god kontrol over den store fisk, og belært af erfaring ved jeg, at den skal landes første gang chancen er der. Jeg holder presset, og selv i midnatslyset i september måned, fornemmer jeg flere gange fiskens blanke side i åen.

 

Efter en kort og hektisk fight, hvor den store havørred flere gange laver hidsige udløb, kan jeg føre den ind på en sandbanke i svinget nedenfor stedet hvor den huggede. Jeg går ud bag den, og håndlander den forsigtigt.

 

I lyset fra pandelampen kan jeg se, at det må være en 10+. Den er ganske enkelt massiv. Haleroden var så tyk, at jeg ved håndlandingen måtte slippe stangen, for at tage om havørrend med begge hænder. Det har aldrig før været nødvendigt. Endelig så det ud til at være lykkedes for mig også. Efter alle de år, og efter alle de mange timer. Nu måtte det da være. Tankerne går på Mogens første 10+, på Lasses 12+, på Günthers majspringer på 10+ og alle de andre jeg jævnligt fisker med der har præsteret det i sig selv fantastiske at fange en af de helt store havørreder.

Først vækker jeg Lotte, min hustru, og siger at hun skal vågne, for nu kommer jeg hjem med en rigtig stor fisk. Hurtigt op til bilen. Ringer og ringer, men Günther svarer stadig ikke. Vejer fisken hos Mogens, der desværre ikke var hjemme. Foto? Ringer til Søren: ”Søren sover du? Jeg har lige vejet en havørred til 10,81 kg”. Søren svarer prombte: ”Jeg sov, men nu er jeg vågen. Hvor skal vi mødes?”.

 

10,81 kg fordelt på blot 90 cm

Mange billeder senere kører jeg til Hagebro for at se efter Günther. Rygtet var løbet om at jeg havde fanget en drømmefisk, og jeg mødte flere gode venner og heriblandt  Günther. Han var kommet af sted uden mobiltelefonen, da det også for ham havde været en spontan fisketur. Heldigt, for ellers var turen helt sikkert gået til et andet sted! Fisken blev målt, kontrolvejet og vist frem, og for gud ved hvilken gang, fortalte jeg om min oplevelse.

 

En drøm var gået i opfyldelse, og den nat blev den delt med lystfiskervenner. Der blev ikke fisket mere, og som traditionen byder, blev der skålet i whisky. Da det blev tid til at køre hjem, kom jeg i tanke om at jeg havde vækket Lotte nogle timer forinden. Hun havde nået at blive nervøs over at det tog så lang tid, men alt blev godt igen, da hun så den store havørred.

 

Som historien viser var det en række tilfældigheder den nat, den 17. september der medvirkede til, at jeg fangede mit livs havørred. Havørreden blev med sine 10,81 kg fordelt på blot 90 cm for årstiden blank havørred. Den største i Karup Å i 2012. Foruden titlen som storfanger vandt jeg med fansten også en konkurrence om en drømmerejse. Rejsen skulle siden vise sig at gå til Island, men det er en helt anden historie.

 

Jeg har tidligere prøvet at fange ”mit livs fisk”. Tilbage i 90érne var jeg så heldig at fange en blank laks på 20,4 kilo i Gaula. Den 122 cm store laks fik jeg efterfølgende konserveret som en hel fisk på en kunstig granitblok. Jeg har derefter mange gange sagt, at hvis jeg en dag skulle være så velsignet også at fange en havørred over 10 kilo, skulle den op på vægen at hænge. Som sagt så gjort. På mit kontor har jeg nu ikke blot min laks men også mit livs fangst fra Karup Å.

Der er ikke plads til flere udstoppede fisk på mit kontor, to må også være nok, men der er stadig et håb om, at jeg igen skal prøve kræfter med en af disse giganter fra Karup Å. Et håb der følger med på hver eneste fisketur. Nat efter nat. År efter år. Ikke altid, men oftest, er det naturligvis med en stor fin “Mogens Special Variant” som fluevalg.

Vel mødt derude i ådalens mørke, både til dig der som jeg har været heldig, men også (og især) til dig, der endnu har denne helt specielle oplevelse til gode.

Jan Snejbjerg Jensen er født i 1967, bor i Skive. Jan begyndte at fiske allerede som helt lille dreng. Allerede dengang var det primært havørred og laks der var målet for fisketurene. Dels på kysterne i det Østjyske, dels i de jyske åer og også i elvene nordpå. Med alderen udviklede fiskeriet sig, og årlige ture til Gaula efter laks samt fiskeri i Gudenåen tog over. I 1994 flyttede Jan fra Århus til Skive, og har siden fisket flittigt i Karup Å. Jan har endvidere fisket mange steder i verden, og har prøvet kræfter med alt lige fra storlaks til sailfish. Som skribent for Fiske Avisen og Svensk Turistkontor har Jan også været adskillige steder i Sverige, hvor alt fra stalling til flynder har været mål for fiskeriet. De seneste år har det primært været havørredfiskeriet i Karup Å, der har optaget Jan. Som Jan siger, byder fiskeriet i Karup Å på såvel udfordringen, spændingen, stilheden, skønheden, naturen, sammenholdet og naturligvis fangsten. Jans fiskeri er i dag primært fluefiskeri i aften-, natte-timerne, men også morgengryet kan lokke Jan til åen. Jan er i dag formand for Sønder-Resen Lystfiskerkonsortium og næstformand i Karup Å Sammenslutningen. Den største fangst Jan har fanget i Karup Å er en havørred på 10,81 kg fanget på flue en september nat i 2011.


store bryster

21. januar 2019

It’s actually a cool and useful piece of info. I’m glad that you shared this
useful info with us. Please stay us informed like this. Thanks for sharing.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk søg