Af Tino Mygind Pedersen

Fisk på gang.

Vi kobler os på vejrudsigten som bliver checket på de elektronikske medier, det er nu nemt, skydække, temperaturer, forventet regn, vi kan se hvornår regnvejret starter, hvornår det slutter, og meget andet.
For ikke så mange år siden var der anderledes få muligheder for at forudsige vejrliget. De gamle fiskere koblede op på deres opsparede erfaringer, de gamle vejrvarsler, og for mange indgik almanakken som et naturligt opslagsværk. Almanakken som i dag stort set er ukendt.
Men spørgsmålet er om vi får bedre informationer end de gjorde før i tiden. Vi får mange informationer, men er det de rigtige, måske er intuitionen vigtigere end alverdens teknik?

Men en ting vidste vi dog, der var frisk opgang.
Mange steder og pladser bliver diskuteret, og omsider bliver en beslutning taget.
Afsted i bilerne, men da vi nærmer os destinationen viser det sig, at vi ikke er de eneste der har fået den tanke. Vi tager et hurtigt møde, og ændrer planerne, hvilket betyder at vi kører længere opad.
Det er vigtigt, at have en plan A og en plan B.
Vi kører ned af en lang grusvej, der bringer os ned gennem gårdspladsen, og videre mod holdepladsen.
Til et at de steder hvor historiens vingesus høres, nemlig i Johannes Laursens baghave, eller rettere tidligere baghave, da han ikke er mere, nærmere betegnet i baghaven ved hans tidligere pensionat. Det var her han blev kendt for de klassiske enkeltkrogs fluer som Johannes, Maja og Lady Sandvil. Ham og konen Maya drev pensionatet i mange år, og mange fisk er fanget i svingene på engen. Sving som Ajletønde, Den store Bakke, Bålpladsen og Sandhullet.

Steder der holder store fisk.
Johannes blev på et tidspunkt spurgt om hemmeligheden i fluefiskeriet, hvortil han svarede: “simpelthen at fluen duer, at den er konstrueret rigtigt”. Det kan man så tænke lidt over.
Ankommet til pladsen bliver stængerne pakket ud, og der er ikke en sjæl at se nogen steder. Det tyder rigtigt godt, for fisken heroppe er nok lidt mere sky end den er længere nede. Fiskevand der har haft ro, er altid at foretrække.
Traditionen tro skåles der i en lille udsøgt dram, en fin højtidlig start på fiskeriet.
Makkeren tilbyder at starte bagerst, hvilket er helt fint med mig, ved han går lidt langsomt, hvilket giver mig frit råderum på mit træk, og ikke mindst ro til at få balance i fiskeriet.
Jeg starter på et lige stykke med siv på begge sider, åen er høj, og der er god strøm. Helt perfekt.
 Fluen Vistesen bliver lagt ud til modsatte side, og den buler fint over mod egen bred, lader den hænge lidt, og tager den langsomt ind. Næste kast sender fluen mod modsatte bred, og fluen buler ud igen, den fisker helt perfekt. Har valgt en sparsomt dresset, fordi vi er startet tidlig på aftenen. Senere bliver den skiftet eller forlænget, til en kraftigere udgave.
Da kast nummer 7 rammer modsatte bred, buler den igen perfekt ud, og da den vender ved egen bred, tager en fisk fluen i en vending. Fast fisk.
Kraftige rusk, og kampen begynder. Den tager 2-3 gode udløb, virkelig en stærk fisk, har ikke set den endnu.
 Den laver møllehjul, og laver flere udløb, ville faktisk gerne se hvad det er jeg har med at gøre. Kort tid efter kommer den stille op mod mig, ok, den var ikke helt så stor som jeg troede. Da den går i en grødebusk på modsatte side, er jeg er nødt til at lægge sidepres på den og fisken er nu træt. Den kører frem og tilbage foran mig, og den ender kort tid efter i nettet.
Den lille trekrog sidder perfekt i saksen. Det var en super stærk fisk, lige ankommet fra fjorden.

 Makkeren kommer og lykønsker, og vi studerer lidt fisken.
Den har den rigtige farve, og de rigtige proportioner.
Det man kan diskutere er, om det var fordi fisken var frisk eller som gamle Johannes sagde, at fluen var konstrueret rigtigt.
Jeg hælder nok mest til det sidste….
Men behøver jeg at sige, at resten af aftenen skete der ikke mere.
Ja, sådan kan havørred fiskeri i Karup Å også være
Knæk og bræk derude.