Oktober 2016.
Aftalen med Allan er på plads, og forventningens glæde stiger. For det er i dag at jeg efter flere års fravær, skal gense og fiske i den sagnomspundne, og smukke Karup Å. Tankerne flyver igennem mit hoved, imens æskerne med rørfluer nøje bliver nær studeret. Skal det være æsken med coneheads, bulefluer, eller de mere potente rørfluer med gummiben der skal med i rygsækken? Valget var nu alligevel ikke så svært, da rørfluerne med gummiben er uhyggelig effektive. Og da Allan samtidigt har haft stor succes med hans Blæksprutte, så var valget af rørfluer til denne tur for mig helt naturlig.
Da vi ankommer til den lille parkeringsplads ved Vormstrup, bliver fluestængerne hurtigt rigget til. Og inden længe står vi begge to og betragter åen, som slynger sig smukt igennem landskabet. Strategien blev lagt, og vi blev hurtigt enige om at dele vandet imellem os. Allan ville starte midt på strækningen, og jeg startede øverst med retning lige ned mod “Tragten”, som efter Allans erfaring altid holder store fisk.
Spændingen øges gradvis, imens jeg nærmer mig storfiskens tilholdssted. Men der var ingen reaktion. Der går yderligere en halv time, hvor jeg går og nyder synet af min rørflue der krydser åens mørke vand, da jeg tilfældigt vender blikket opstrøms. En stor havørred springer pludseligt lodret op af vandet, og lander lige bag ved mig med et plask, der mest af alt kunne minde om en stor sten der blev smidt i vandet!
Med en puls på 220 blev rørfluen med rekordfart rullet ind, og få minutter senere stod jeg 20 meter opstrøms, klar til at fiske ned over det område hvor havørreden havde vist sig. De efterfølgende minutter var uhyre spændende, og meget intense. Og selv om det ikke lykkedes at få havørreden på krogen, var det dejligt at føle den spænding som tændes, når man er bevidst om, at rørfluen danser omkring snuden på en stor havørred.
Inden vi startede fiskeriet, var der naturligvis tid til lidt fluelir, og en hyggesnak om den fantastiske havørredstamme i Karup Å.
Efter et par timers pause som stod på kaffe, ægte jyske bøffer, og en gæstfrihed langt ud over det sædvanlige, stod vi om aftenen igen ved den lille parkeringsplads ved Vormstrup, og betragtede åen. Strækningen blev fordelt lige som vi gjorde det den selv samme eftermiddag, og så gik det løs. Jeg havde valgt en 7 centimeter lang rørflue med gummi ben, og imens jeg nærmede mig Tragten, tænkte jeg igen på den store havørred, som Allan tidligere på sommeren havde danset rundt med netop her. Selvom koncentrationen var på sit højeste, skete der ikke noget.
“Nå”…, tænkte jeg. Hvis i bare er sure og tvære, så skal i få en ordentlig pløk og se på, skal i! Så jeg trak ind på marken, satte mig på knæ, og tændte pandelampen. Flueæsken blev fundet frem. Blikket faldt hurtigt på en 12 centimeter lang sort rørflue, med gule gummi ben. “Ja… den skal det være”, tænkte jeg, og fiskede den op af æsken. Ja, jeg havde ikke engang bundet den på forfanget, før jeg kunne høre Allan komme løbende hurtigt…. meget hurtigt!
“For s…. Kure, for s…. Kure, jeg kunne se lys i Tragten…. jeg troede lige du havde den store”, udbrød han stakåndet!
Jeg har nu nok set lidt forbavset ud, for det kom helt bag på mig at det var med sådan en fart han kom med.
“Næh…, jeg er bare ved at skifte flue”, sagde jeg med et stort grin.
Vi skrald grinede som et par store skoledrenge. De efterfølgende timer rejste jeg 3 havørreder, uden at få sat krogen i nogle af dem. Om det var flueskiftet der gjorde udslaget til, at havørrederne reagerede, ved jeg ikke. Men det er i grunden også ligegyldigt, for oplevelsen opvejer det hele. Og tænk engang, hvad en aften i juli ved dejlige Karup Å kunne byde på, når havørrederne rigtigt er i stødet?
Det var denne rørflue, Sort & Gul Gummiged, der drillede havørrederne denne herlige oktober aften ved Vormstrup.
Knæk og bræk ved åen.
Henrik Kure Nielsen