November 2017
Af Allan Nørskov Johansen
God stil langs åen.
Der findes et sæt ”uskrevne regler” som kan være rigtig fine at være opmærksom på når man begiver sig på fiskeri i ådalen. Det er nemlig vigtigt at tage hensyn til andre og deres fiskeri, og dermed gøre en indsats for at behandle andre langs åen, som man selv ville ønske at blive behandlet.
De fleste åfiskere kender helt sikkert til de uskrevne regler i forvejen. Men for nye medlemmer, eller dagkortfiskere der endnu ikke kender så meget til åfiskeri, kan det være fint lige at tage nedenstående tips med i betragtning, så man får en god start på sit åfiskeri.
Derfor kommer her en række råd til hvorledes man bedst færdes langs åen. Så er man sikret gode oplevelser i ådalen fra start 🙂
Gå ikke ind foran andre ved åen.
Accepter at andre kom til åen på det udvalgte stræk før dig, og start bag ved dem der allerede er i gang med at fiske. Der kan være mange ved åen i perioder, og det kræver at man tager hensyn til hinanden for at afvikle fiskeriet gnidningsfrit.
Hvis man ikke kan undgå at gå ind foran andre, så start dit fiskeri i så tilpas lang afstand foran som du selv ville ønske at andre gjorde det, hvis det var dem der startede foran dig ved åen. Der er mange meninger om dette, men 100-150 meter bør være minimum afstand, hvis man går ind foran andre.
Husk at der også skal tages samme hensyn til dem på den anden side af åen! Medlemmer af en anden forening, eller dagkortløsere er også dine fiskekammerater.
Kaste demo en forårsdag ved åen. Havde det været praktisk fiskeri, skulle der være langt større afstand imellem lystfiskerne langs åen.
Udøv bevægeligt fiskeri langs åen.
Man bør ikke ”fryse fast” på de gode pladser. Tag et par skridt imellem hvert kast, så du hele tiden bevæger dig langs åen. Dette sikrer at alle får mulighed for at fiske på de gode standpladser. Når der er flere fiskere på samme stræk, bør fiskeriet foregå i nedstrøms retning.
Er du alene ved åen kan du jo selv vurdere om du vil gå op- eller nedstrøms. Det vigtigste her er at tage hensyn til andre når man ikke er alene ved åen. Og dette gøres bedst ved at afvikle fiskeriet bevægeligt i nedstrøms retning.
Gå roligt i ådalen.
Når du kommer ned til åen fra parkeringspladsen, skal man ofte gå et stykke langs åen før man når til udgangspunktet for fiskeriet på det pågældende stræk.
Gå roligt langs åen og gerne lidt væk fra åbrinken, hvilket mange steder let lader sig gøre. Havørrederne i åen er store og SKY, og hvis man tramper hårdt i åbrinken eller kaster en tydelig skygge udover åen, får man skræmt de fleste i skjul igen.
At gå roligt i ådalen gælder også når man selv er færdig med at fiske. Så bevæger man sig roligt væk fra vandet, for der er jo oftest stadigvæk andre lystfiskere ude langs åen. Og dem behøver man jo ikke at spolere chancerne for, fordi man selv har afsluttet sit fiskeri og skal skynde sig op til bilen.
Fiskene er sky, og nemme at skræmme i skjul. Forsigtig færden langs åen er en stor fordel.
Kend dit fiskevand.
Drømmer du om at prøve det spændende natfiskeri i åen? Så start med at tage en dagstur til de stræk af åen du overvejer at prøve at fiske i døgnets mørke timer.
Det kan være rigtigt godt givet ud, fordi man så kan se præcis hvor fiskeretten starter og slutter, hvor der er et elhegn eller en grøft, hvor der er et træ der umuliggør et fluekast og hvor er bredden sumpet og hvor er den fast?
Ved man disse ting om det pågældende stræk af åen, kan man spare sig for nogle trælse overraskelser i mørket. Og så får man jo også lige set standpladserne/svingene i dagslys, hvilket som regel både gør det lettere at fiske dem af i mørket, men også forbedrer éns chancer for fangst 😉
Spar på lyset under natfiskeri.
Natfiskeri efter havørreder er en effektiv metode, men det kræver lidt ”lys disciplin”. Gå derfor ikke langs åen med pandelampen tændt, fordi du reelt ikke aner hvor du, eller åen er! Tag som ovennævnt en tur i dagslys, så du kan lære strækket at kende og derved kan gå roligt langs åen om natten uden lys.
Fiskene kommer frem for at forsvare deres standpladser i ly af mørket, men de er stadig meget sky. Lyser du ud over vandet langs åen med en pandelampe bliver fiskene let skræmt, og du spolerer således ikke bare dine egne chancer for fangst, men også andres!
Det er helt ok at tænde lys for at skifte flue, eller ordne sit forfang. Men gå gerne lidt ind i engen et stykke væk fra åen, eksempelvis 8-10 meter, og vend så ryggen til åen inden du tænder pandelampen. Så generer det ikke fiskeriet så meget. Og så skal man selvfølgelig også bare tænde pandelampen når man skal lande en fisk. Det er det pandelampen reelt skal anvendes til 🙂
Hav respekt for andres fiskemetoder langs åen, og tid til en hyggesnak.
Uanset hvilken agn og metode du selv anvender i dit åfiskeri, så respekter at andre fisker på en anden måde end dig selv langs åen.
Måske er du endda heldig på din fisketur at møde en lodsejer der fisker med sit toggergarn, som er en traditionel fiskemetode der i dag kun må udføres langs Karup å som det eneste sted i landet.
Giv dig selv tid til at stoppe op og tage en kort venlig snak med de lystfiskere og lodsejere du møder langs åen, eller på parkeringspladserne. De elsker åen, naturen og fiskeriet mindst ligeså højt som du selv gør. Og en stor del af glæden ved en god tur til åen, er for de fleste ikke kun defineret af fangst. Det drejer sig i høj grad også om at møde ligesindede 🙂
Knæk og bræk langs åen.
Allan Nørskov Johansen
Allan Nørskov Johansen er født i 1976, og kommer oprindeligt fra Odense. Allan bor i dag med sin familie tæt ved åen. Allan startede sin interesse for lystfiskeri, med bækørredfiskeri i de små lokale vandløb tæt ved Odense. Senere blev det til mange timer langs de Fynske kyster, i evig jagt med fluestangen efter de smukke blanke havørreder. Han kom til Karup Å første gang i sensommeren 1998, og tabte straks sit lystfiskerhjerte til den smukke hede å, og dens enorme havørreder. Allan foretrækker fluestangen i jagten på de smukke Karup Å havørreder, og bruger derfor også en del tid på fluebinding. Den "bedste oplevelse” ved Karup Å er ofte når der sker noget uventet og overraskende på fisketuren, og fiskene pludselig gør noget man ikke forventer! Det skaber i den grad mindeværdige oplevelser. Eller hvis man kan hjælpe andre til at ”knække koden”, og fange en af åens svære havørreder via fisketips eller hjælp med fluer, så er det også noget Allan virkelig sætter pris på. Allans bedste fangst fra åen, er en hanfisk på 92 cm og 11,0 kg, fanget sidst i juni 2015. Fisken var hans anden trofæfisk fra Karup Å over ”de magiske 10 kg”, og gav en lang og mindeværdig fight på hans enhånds fluestang.
Evald Hansen
16. august 2021Skal modhager på krogen være klippet af ved fiskeri i Karup å
Erik Alnor
8. juni 2025Jeg synes også at det er høfligt og venligt at holde god afstand, men det er heller ikke så fint, når nogle lystfiskere presser hårdt på bagfra. Så jeg fisker gerne steder hvor der er få fiskere.
Således var jeg en formiddag på den vestlige side af Karup å på vej mod Grønbæks store hul, da der kom en anden fisker ned til åen en stykke foran mig.
Hvorfor kommer han nu, tænkte jeg. Nå, han har nok mærket noget i morges, som han vil ned og arbejde med.
Han var sådan lige på kanten med afstand, men lad mig nu se, Jeg vinkede til ham at det var OK, for jeg kunne nemt sætte tempoet lidt ned eller holde en pause. Da jeg kom rundt om et sving kunne jeg se at jeg nok havde ret.
Han havde allerede en stor havørred på krogen.
Fint, og jeg var ikke ret meget misundelig. Vi fiskede forskelligt. Han med blink og jeg med flue. så det var ikke sandsynligt at jeg havde fået fisken. Han fightede den fortrindeligt, mens jeg satte mig og fulgte slagets gang. På trods af en lidt høj brink fik han de smukker havørred op, og jeg ønskede tillykke.
Det er godt at fange selv , men jeg har altid godt kunnet lide at se andre fange.
Detkom mig til gode ved Mørum-premieren for mange, mange år siden. Jeg rendte på Børge Munk, som kendte min far helt tilbage i 1947, og han sagde til fiskemesteren, at han skulle give mig et kort. Men jeg afslog straks med ordene. “Det skal du ikke, for jeg er her for at se på fiskeriet, og der er nok der tigger i dag.”
Men lidt senere dukkede han op og gav mig et totimerskort til pool 7 med ordene “så kan du fiske der”. Jeg fik fat en en spinnestang og spurgte en svensker om vej. Han kiggede op og ned ad mig og spurgte: Hvem er du? Jeg svarede at jeg bare var mig. Han rystede på hovedet og sagde: “Der er ingen vanlige folk, der fisker der i dag.” Jeg vidste jo ikke hvad pool 7 var. Det fandt jeg ud af.
Det viste sig at min line var rådden, så en flink rutineret dansker rev det yderste af, og heldigvis var baglinen OK, så jeg kunne gå i gang.
Jeg kastede over mod den modsatte bred, hvor min blink blev modtaget med et stort plask. Det har ikke noget med dig at gøre, tænkte jeg. Men det havde det.
Aldrig i livet havde jeg troet at en laks kunne være så stærk, og det blev ikke bedre af at der var flom. Den for hist og pist og ned lige foran mig et dybt sted. Op kom den efter 15-20 minutter og min hjælpsomme landsmand løftede den op, mens bifaldet bagfra skyllede mod mig. Uden jeg havde ænset det havde et halvt hundrede mennesker samlet sig bag ved mig.
Det var en hunlaks og helt efter reglerne blev den løftet op, straks sat ud og forsvandt.
Jeg ville gerne have kysset den, og jeg fik aldrig et billede af den.
Hvad vejede den, spurgte jeg. “Sådan lidt over ti kilo”, svarede min nye ven. Og det var aldrig sket, hvis jeg havde været for påtrængende, og i virkeligheden der var jo ikke noget jeg ville hellere end at fange sådan en laks. Og det er måske aldrig sket, for jeg har ikke noget bevis på det. Jeg nåede også at fange en anden hunlaks på 5 kilo.
Jeg synes stadig at det er en glæde at se andre fange fisk, hvadenten fiskeren er en lille pige eller en gammel mand. Men man kan jo få feber.