January 2018
Af Allan Nørskov Johansen
Gyldent lys over åen, og store prikker.
Sæsonen 2016 var for længst godt i gang, og der var allerede landet mange flotte fisk i Karup Å. Så den 8. juli havde jeg selv besluttet mig for, at gæste noget af det smukke fiskevand langs åen i Vormstrup og Resen. Som inkarneret nattefisker var jeg ”tidligt” afsted, og selvom klokken næsten var 22:00, var det stadig helt lyst ved åen. Jeg havde derfor valgt at starte med en slank rørflue, som ikke fyldte så meget i vandet. Jeg startede fiskeriet, og nærmede mig hurtigt en af strækkets gode standpladser. Jeg havde allerede haft kontakt til fisk på pladsen flere gange tidligere i sæsonen, dog uden at fange nogen af dem. Jeg fiskede derfor koncentreret hen imod standpladsen.
En slank rørflue til det tidlige aftenfiskeri, kan være et godt valg. Her er det en “HKA Sunray”.
Lyset var begyndt at dæmre nu, og solnedgangen lagde farve på horisonten i Vest. Det var et smukt og dragende skue, og jeg gav mig lige en stund til at nyde synet hvorefter jeg igen flyttede mit fokus på standpladsen og min affiskning af åen.
Fluen landede tæt ved, og lige foran, de udhængende siv ved modsatte bred af åen, der udgjorde fiskens skjulested. Fluen svingede rolig ud fra sivtotten, og straks rejste der sig en anseelig bølge bagved fluen. Fisken fulgte fluen ud i midten af åen, min puls steg betragteligt, men ak……lige da jeg håbede fisken ville klappe til fluen, vendte den i stedet i en stor hvirvel, og gik herefter tilbage til sin standplads under sivene igen! Den fik en kort pause, hvorefter jeg resultatløst prøvede at kaste til den et par gange igen i forskellige vinkler. Men fisken havde vist fluen den opmærksomhed den mente var tilstrækkelig, og lod sig ikke narre frem til den igen.
Det blev altså heller ikke denne aften, at jeg fik en fisk til at hugge på denne standplads. Solnedgangen havde derimod virkelig fat i horisonten nu, så jeg gav mig i stedet tid til lige at fotografere åen i det smukke aftenlys. Jeg fiskede herefter endnu et kort stykke af åen, men uden nogen reaktioner på fluen.
Den smukke ådal i solnedgangen.
Taktik i mørket.
Da det begyndende mørke for alvor kom snigende, skiftede jeg flue og taktik. Jeg monterede en buleflue, med en bred og kraftig profil. En fisk ville med lethed kunne se fluens silhuet op imod den lyse nattehimmel her i juli måned, når jeg med min intermediate line fiskede fluen tæt på åens overflade. Fisken fra tidligere på aftenen spøgte endnu, og jeg ville hen og prøve den igen.
Jeg gik dog lidt længere opstrøms end førnævnte standplads denne gang, for at affiske et længere stræk af åen med bulefluen. Jeg skulle jo nok nå ned til den anden fisk igen senere 😉 Bulefluen ”bulede” som den skulle lige under overfladen, og jeg fiskede mig grundigt ned over strækket med tro på foretagendet.
“Blæksprutten” er min foretrukne buleflue til Karup å.
Lige ved og næsten.
Mørket havde nu sænket sig helt over ådalen. Kastene kørte som de skulle, og jeg fiskede fluen aggressivt og med god fart forbi strækkets standpladser. Ved indgangen til en af åens sving, rejser der sig igen en bølge bagved min flue, lige da den svinger op langs med egen bred. Spændingen stiger på et split sekund, og jeg kan tydeligt se, at fisken går helt op lige bagved fluen…..men den rører den ikke! Bølgen fra fisken sænker sig igen, og jeg accelererer derfor fluen op i hastighed op imod mig selv, for at fisken skal bevare interessen. Dette får fisken til igen at gå frem og helt op til fluen, men da den indhentede fluen igen, skubbede den bare lige til den! Herefter forsvandt fisken igen i åens dyb, og bølgerne fra fisken lagde sig.
Åens overflade blev hurtigt helt blank og glat igen, og den lyse nordenhimmel spejlede sig flot i åens mørke vand. Jeg gik lidt ind i engen, et stykke væk fra åen, og satte mig ned og fandt flueæsken frem. Jeg fandt hurtigt en lille propel i æsken, og den monterede jeg foran bulefluen. Propellens snurrende væsen, kan sommetider være udslagsgivende for at få en ”besværlig” fisk til at hugge. Og selvom jeg mest fisker med propel foran fluen senere på sæsonen, når det er meget mørkere om natten end i de lyse midsommernætter, har jeg dog ofte haft en positiv effekt ud af at montere en propel foran en flue, som en fisk én gang har afvist. Uanset hvor lyst eller mørkt det så måtte være ved åen.
Med fornyet tro langs åbrinken.
Jeg gik igen til åen, og placerede mig nøjagtigt på brinken, hvor jeg stod da fisken tidligere gjorde udfald imod fluen. Propellen snurrede lystigt på forfanget, og lyden af dens karakteristiske summen gennemskar med al tydelighed stilheden i ådalen. Fluen landede hvor den skulle, svingede ud fra modsatte bred i den smalle og dybe å, og da fluen var tæt på egen bred, rejste fisken igen op til fluen med en voldsom bølge. Denne gang accelererede jeg fluen op i hastighed med det samme, og fisken farede efter fluen og kvitterede prompte med et solidt hug……fast fisk!
Fisken var stærk, og gik først lidt den ene vej, så den anden. Jeg fulgte roligt med inde på bredden, og nød fighten med fisken på enhåndsstangen i fulde drag. Den sprang voldsomt ud af vandet på kort line et par gange, men ellers forløb det meste af fighten med, at fisken gik roligt, dybt og tungt i åen. Efter at jeg fik manøvreret fisken igennem et sving, var der lige nedstrøms for svinget en god mulighed for at lande den. Fisken var også ved at være træt, så jeg gjorde nettet klar og tændte min pandelampe. Herefter førte jeg roligt fisken ind til, og ned i nettet. Lykkelig over fangsten, gik jeg med fisken i nettet lidt ind i engen, væk fra åen.
Jeg knælede ned ved siden af fisken, og fandt min priest frem for hurtigt at få den aflivet. Pludselig var der en stemme i mørket der hilste på!
”Tillykke med den, den er godt nok flot…….jeg syntes nok jeg så dig tænde pandelampen, så jeg ville lige ned og se hvad der skete”.
Det var en af de andre faste besøgende på dette stræk af åen, der lige kom forbi for at gratulere med fangsten 🙂
Drømmefisk på 12 pund fra Karup Å.
Fisken var, mildest talt, tromletyk. Og så var dens blanke flanker overstrøget med de smukkeste store sorte prikker, så det så næsten ud som om fisken var marmoreret. Da den senere kom på bismervægten oppe ved bilen, måtte jeg da også lige kigge efter en ekstra gang. Men den var god nok…..den havde pakket hele 6,0 kg sammen, på kun 72 cm! Så det var en rigtig flot, og meget tyk Karup Å havørred, jeg havde været så heldig at få min flue forbi 🙂
Ægte storprikket Karup å havørred.
Herudover var det også et godt eksempel på, at variation af fluevalg og “taktik” henover fisketuren, endte med at give pote. Det er som regel en god idé, at variere sit fiskeri ved åen. Og så er det jo altid skønt at dele fangstoplevelsen af sådan en smuk Karup Å havørred, med en glad medfisker.
Så det var en perfekt fisketur i ådalen, med ”gyldent lys over åen, og store prikker”.
Fangsten af fisken i dette indlæg, var bare én ud af mange gode oplevelser ved Karup Å i 2016. Du kan se flere detaljer fra min fiskesæson ved åen i YouTube klippet her:
Knæk og bræk ved åen.
Allan Nørskov Johansen
Allan Nørskov Johansen er født i 1976, og kommer oprindeligt fra Odense. Allan bor i dag med sin familie tæt ved åen. Allan startede sin interesse for lystfiskeri, med bækørredfiskeri i de små lokale vandløb tæt ved Odense. Senere blev det til mange timer langs de Fynske kyster, i evig jagt med fluestangen efter de smukke blanke havørreder. Han kom til Karup Å første gang i sensommeren 1998, og tabte straks sit lystfiskerhjerte til den smukke hede å, og dens enorme havørreder. Allan foretrækker fluestangen i jagten på de smukke Karup Å havørreder, og bruger derfor også en del tid på fluebinding. Den "bedste oplevelse” ved Karup Å er ofte når der sker noget uventet og overraskende på fisketuren, og fiskene pludselig gør noget man ikke forventer! Det skaber i den grad mindeværdige oplevelser. Eller hvis man kan hjælpe andre til at ”knække koden”, og fange en af åens svære havørreder via fisketips eller hjælp med fluer, så er det også noget Allan virkelig sætter pris på. Allans bedste fangst fra åen, er en hanfisk på 92 cm og 11,0 kg, fanget sidst i juni 2015. Fisken var hans anden trofæfisk fra Karup Å over ”de magiske 10 kg”, og gav en lang og mindeværdig fight på hans enhånds fluestang.