Når natten falder på, i sommer- og efterårsperioden, viser Karup Å sig fra en helt speciel side. Havørrederne trækker ud fra deres typiske standpladser og begynder at bevæge sig op i åen.
I dagslys stiller havørrederne sig i de dybe strømrender eller under åens planter og grøde. Når mørket falder på, flytter de sig opstrøms.
Det at havørrederne ofte ses, gør fiskeriet i Karup Å helt specielt. I dagslys skal fluer og spinnere helt ned i de dybe områder, hvor havørrederne står. Når mørket falder på, er store rørfluer fisket lige under overfladen et godt valg i bestræbelsen på at fange en havørred.
Havørrederne trækker op i åen og det kan ofte lade sig gøre at fange dem på de lige stræk mellem svingene. Der er også steder hvor havørrederne stopper op og hviler. Mens de står på disse pladser er de ofte aggressive. Men hvordan ser disse midlertidige standpladser ud?
“En nakke med hurtigt strømmende vand nedstrøms” er et af disse steder. Her vil havørreden ofte stille sig med halen på nakken.
“Grøde og plantevækst under vandet i midten af åen” er også en af disse pladser hvor havørreder tager et lille hvil . Her viser de sig i overfladen med en bevægelse af en ryg eller en finne. På disse pladser står de ofte ikke længe, og her er de meget aggressive.
“Det typiske V” hvor havørrederne i dagslys står bag ved “V’et” i de dybe sider af åen. I nattens mørke stiller havørrederne sig op i toppen af “V’et” eller et stykke opstrøms.
“Buske og træer” skaber standpladser, og havørrederne stiller sig gerne i skyggen under disse i dagslys. I mørke stiller havørrederne sig ofte 1 – 4 meter opstrøms pladsen. Det virker som om, at de beskytter der revir, hvorfor de ofte bevæger sig en del omkring standpladsen som for at forsvare den.
Det er disse spots du skal fiske intensivt og så vil resultatet forhåbentligt se sådan ud
Knæk og bræk