At være "hooked" for livet... hvad betyder det for dig? Her er hvad det betyder for mig :-)
Det er ikke fordi jeg er særlig berejst! Men min kærlighed til lystfiskeri, har dog alligevel haft en vis indflydelse på rejsedestinationer, et par gange i mit liv. Sammen med gode venner, har jeg jagtet store blanke kystørreder langs den svenske Østersøkyst. Laplands stallinger og ørreder, har også set fynboens tørfluer flere gange. Og som ”backpacker” med rygsækken fyldt til randen af ungdommens eventyrlyst, og et stangrør i hånden, var rejsen til det imponerende Chilenske og Argentinske Patagonien, helt uden sidestykke. Fiskeriet var også godt dernede… bevares.
Men alt dette til trods, må jeg alligevel bare erkende, at den årlige trofæjagt ved Karup Å for mig er, og bliver, den ultimative ”kærlighed” i mit lystfiskerliv!
Jeg erkender det……. jeg er totalt ”hooked” på Karup Å 🙂
Men er det så bare de store fisk i åen, der alene trækker? ….. Nej!
Selvfølgelig drejer det sig om, at forsøge at fange én af åens store ørreder. Og hver sommer og efterår, bruger jeg så meget tid ved åen som muligt. Jeg fisker gerne både nat og dag ved åen, men det er klart fiskeriet om natten jeg foretrækker. Men selv de enestående store fisk i Karup Å, gør det ikke alene! Det er en kombination af flere ting, der sammen med de store fisk i løbet af årene har gjort, at jeg har tabt mit lystfiskerhjerte komplet til Karup Å.
Den flotte ådal i skumringen. Et godt tidspunkt for fotografering, og fiskeri.
Som én der generelt er naturinteresseret, er ådalen med dens dyreliv for det første, et fantastisk sted at opholde sig. Så bare det at færdes i den smukke natur, som man finder i den uberørte ådal, betyder i sig selv meget for mig. Åen slynger sig ureguleret og fri, igennem det midtjyske hede landskab, skov, og flotte å enge.
Karup Å ved Torp. Her slynger åen sig vildt og smukt, og det er et skønt sted til en kop kaffe inden fiskeriet starter.
Og så at fiskeriet i det hele taget er så let tilgængeligt. Drømmer man om at opleve Karup Å, kræver det ikke andet end et statsligt fisketegn, køb af et dagkort, eller et medlemskab af en forening.
Som mangeårig medlem af flere foreninger ved åen, har jeg også haft rig mulighed for at møde ligesindede å entusiaster. Med fiskeriet langs åen som fælles interesse, har jeg derved igennem årene knyttet mange gode venskaber. Og det er altid skønt at mødes med nogle af fiskekammeraterne ved åen, og fiske sammen et par timer. Dette sociale element, og det at kunne dele sine oplevelser/fangster ved åen med andre, er også noget jeg virkelig sætter pris på.
Er man foto interesseret, så er ådalen også et rigtigt godt sted til dette. Som inkarneret nat fisker ved åen, er jeg tit i ådalen i skumrings belysningen om morgenen eller om aftenen. Her er der rig mulighed for at tage flotte fotos med den smukke å som motiv, når dagen går på hæld eller starter på ny. Så udover at jage store fisk i åen, er jeg også altid på udkig efter et flot motiv i den rigtige belysning. Det er svært for mig ikke at ligge stangen fra mig og fotografere, når lyset virkelig er til det. Men har man fået et rigtig godt ”skud i kassen”, er det nærmest også ligeså godt, som at fange én af åens flotte fisk 🙂
Når dagens sidste lys forsvinder i Vormstrup, rører de store fisk på sig. En fisketur sådan en aften, er ren terapi for sjælen.
Derfor tager jeg aldrig afsted til åen, ”bare” for at fange en fisk. Jeg jager ”oplevelser” i stedet. Og de kommer jo i mange former, hvad enten det er hyggeligt socialt samvær med gode fiskekammerater ved åen, gode naturoplevelser med ådalens dyreliv på tæt hold, at få taget nogle gode fotos, eller selvfølgelig…. at fange en god fisk.
Jeg kan derfor varmt anbefale, at man tager til åen for at jage oplevelser, og ikke bare fisk! Så går man sjældent tomhændet hjem fra åen 🙂
Her er et par eksempler på gode oplevelser fra sæsonen 2016.
Bulefluen er klar! Og man får næppe en skønnere optakt til nattens fiskeri, end sådan en solnedgang over åens blanke spejl.
Der har været oplevelser nok langs åen på det seneste. Ådalen bliver næppe kønnere, end den er her i juni måneds milde sind.
Så det har jeg forsøgt at “fange” med kameraet, på billedet her.
Besøgene langs Karup å drejer sig jo også om at forsøge at fange en af åens smukke fisk. Og her i den seneste uge har jeg oplevet at rejse nogle stykker til fluen, og også mistet en god fisk efter en kort fight! Det hører med til gamet.
Smuk juni hanfisk på 4,5 kg og 71,5 cm.
Denne juni nat fik jeg endelig årets første flotte fisk. Efter en fin fight på enhåndskæppen, kunne jeg lande en smuk juni hanfisk på 4,5 kg og 71,5 cm.
Hyggeligt var det også at dele fangstoplevelsen med en medfisker, der fulgte fighten i mørket og havde tid til en lang hyggesludder bagefter. Han var også lige flink at lege fotograf, så jeg kunne få et lille billede af mig med fisken 🙂
Min trofaste buleflue “Blæksprutten”, leverede årets første fisk.
Årets første fisk fra Karup Å, er altid en skøn oplevelse.
Det er en skøn tid vi nu går i møde langs åen. Så knæk og bræk derude langs Karup Å 🙂
Månen hænger lavt, og spejler sig i åen.
Måtte lige forbi og se om de fisk jeg rejste til fluen den anden dag, ville noget mere end bare og skubbe til fluen denne gang. Men nej! Begge 2 var der endnu, og de kom da også som skudt ud af en kanon fra deres standpladser efter fluen…….men hugge ville de nu ikke!
Så jeg måtte igen “nøjes” med oplevelsen af store bølger på åen, og kraftige hvirvler på overfladen, når fiskene høfligt, men bestemt fulgte fluen ud af deres territorie…..men det er nu også rigtigt fedt at opleve dette i sig selv. Hjertet sidder helt oppe i halsen på én 🙂
Nattens mørke krøb over ådalen, og månen havde for længst skruet op for lysstyrken. Mosekonen var også godt i gang med at brygge. Jeg fiskede dog ufortrødent videre, imens jeg overvejede hvad jeg dog skulle finde på, næste gang jeg ville få tid til at kigge forbi førnævnte faste beboere i åen?
“Blæksprutten”. Her i måneskins version.
Mine tanker blev dog afbrudt, da fluen gled ind i den dybe rende i indgangen af et sving!
Et stød til “Blæksprutten“ og en god bølge på åens blanke vand, vidnede om tilstedeværelsen af endnu en territorie hævdende fisk.
Efter en kort pause fik den fluen serveret igen, og denne gang kvitterede den med et kraftigt hug!
Måneskin og blankfisk.
Fighten var i gang, og månen lyste beredvilligt den tågeindhyllede ådal smukkest op, så alle detaljer i fighten kunne nydes uden pandelampens kunstige skær.
En smuk, og blank augustfisk på 2,9 kg kom således med hjem fra åen, og den vil utvivlsomt bringe kulinarisk glæde i det lille hjem. Her i august er måneskin og mosekonebryg ved åen, slet ikke så tosset 🙂
Blanke sider, og løse skæl. I Karup Å kommer der løbende friske op.
Jeg vil nu se frem til næste gang jeg har tid til at besøge de andre faste beboere på strækket. Måske jeg kan snyde dem, hvis månen skinner lidt mindre næste gang, og mosekonen holder sig væk fra ådalen?
Jeg var igen taget til åen, på én af de mange skønne stræk i Vormstrup. Klokken var henved 22:00. Det var klaret op, og ådalen var begyndt at tåge lidt til under stjernerne. Den kølige tåge skulle helst ikke have for meget magt, men jeg havde tjekket vejrudsigten. De lovede lidt skyer igen inden midnat, og det ville nok give lidt temperatur stigning. Og det kan fiskene som regel godt lide 🙂
Det smukke view udover “Vormstrup”.
Som et lyn slog en fisk til, og huggede hårdt på min flue. Det var en fin fisk på et par kilo, der hårdt tog min flue i en voldsom vending i overfladen. Jeg nød fighten med fisken, men jeg ville genudsætte den igen, hvis det var muligt. Da landingen af den nærmede sig, trådte jeg et lille hul i sivene på bredden.
Derved dannes der en lille “hylde”, hvor fisken så kan ligge ovenpå en blød “vandseng” af grøde, men stadig være nedsunken i vandet under selve afkrogningen, så den hele tiden har vand over gællerne. Fisken kommer altså ikke i et net, den kommer ikke på land, og den bliver ikke berørt med tørre hænder. Skulle den sprælle, så er det i grøde og vand. Dette sikrer, at fisken ikke kommer til skade inden man genudsætter den.
Da fisken var rolig i vandet, drejede jeg den ind på den lille grøde hylde. Den lå helt roligt her i vandkanten, og jeg holdt den bare forsigtigt i halen. Som forventet, efter den måde fisken havde hugget fluen på i midten af åen, var den kroget yderligt i saksen. Efter en hurtig afkrogning, blev fisken drejet ud i åen igen. Så snart den friske strøm ramte dens snude, svømmede den ligeså fint derfra.
Aftenens første fisk. Se den i Youtube klippet længere nede i indlægget.
Turen var reddet, og det var skønt med en god oplevelse med en dejlig fisk. I horisonten kunne jeg dog se, at skyerne nærmede sig. Jeg fiskede videre med et smil på læben.
Ikke længe efter havde jeg fat i en god fisk, men den huggede fejl af fluen i mørket. Fluen havde nu også godt med fart på 🙂 Jeg prøvede den igen, men den ville ikke mere. Skyerne var på vej henover mig nu, og det var tydeligt at mærke, at der med skyerne også kom en lille temperaturstigning. En stor fisk sprang fri af åen et sted derude i mørket. Den landede med et ordentlig plask i åen igen, og det var endnu et godt tegn på, at fiskenes aktivitet var stigende.
Kun 10 meter længere nede af åen, blev “Blæksprutten” dog fjernet fra åens overflade igen. Og det var hurtigt tydeligt, at det var en rigtig god fisk. Fisken leverede voldsomme udløb op og ned af åen, og masser af spring helt fri af vandet. Selvom det var godt mørkt, kunne jeg tydeligt se fiskens omrids, når den var ude af åen i en af dens spring. Det var en rigtig bredskuldret fisk, og jeg måtte presse den hårdt helt til det sidste, for at få den ind til mig 🙂
Denne skønne septemberfisk, kunne presse 6 kg sammen på kun 73 cm.
Foran mig lå en regulær drøm, af en Karup Å havørred. Jeg fik den hurtigt aflivet, lagde fisken på en bænk, og kunne så nyde synet og tage lidt billeder. Den var utrolig tyk, og havde pakket 6 kg sammen på kun 73 cm 🙂 Det gav en meget høj K-faktor, på hele 1,54!!!
Smukke detaljer, fra en smuk fisk.
Jeg tog fisken, og gik tilbage op imod bilen igen. Jeg stoppede dog lige, og ville tage et par kast dér, hvor jeg havde haft fat i den anden gode fisk. Den store ville ikke noget, men der stod en mindre fisk på lidt over 1 kg, der lige var inde og vende også, inden den blev genudsat. Så var det slut ved åen for denne gang, og kaffen oppe ved bilen smagte rigtig godt denne aften i Vormstrup.
At fange 3 havørreder på et par timer i Karup Å, hvor den ene fisk ovenikøbet er så overdrevet velproportioneret, er simpelthen helt fantastisk at få lov til at opleve.
Du kan se alle 3 fisk fra turen i Youtube klippet her:
Knæk og bræk ved åen.
Allan Nørskov Johansen