De er tilpasset forholdene i Karup Å og Limfjorden, og kan bryde ud af fjorden mod øst på få dage. Undervejs udsættes de for store farer som presser dem til at have en helt særlig adfærd. Mød Karup Ås hurtige havørreder.
En smolt fra Karup Å måles inden den mærkes med et elektronisk mærke. Efterfølgende kan vi følge fiskens adfærd i åen og Limfjorden.
En smolt fra Karup Å måles inden den mærkes med et elektronisk mærke. Efterfølgende kan vi følge fiskens adfærd i åen og Limfjorden.
Eksempler på den type udstyr vi bruger til at studere fiskenes adfærd. Fiskene mærkes med 7 mm (smolt) eller 9 mm (nedgængere) lange mærker der udsender sit ID en gang i minuttet, hvilket fanges af den termokandelignende hydrofon indenfor en afstand af ca. 200-500 meter. Derved kan vi se om og hvornår fisken har været i et område.
Eksempler på den type udstyr vi bruger til at studere fiskenes adfærd. Fiskene mærkes med 7 mm (smolt) eller 9 mm (nedgængere) lange mærker der udsender sit ID en gang i minuttet, hvilket fanges af den termokandelignende hydrofon indenfor en afstand af ca. 200-500 meter. Derved kan vi se om og hvornår fisken har været i et område.
Den unikke Karup Å-ørred
Lad os derfor kigge lidt nærmere på nogle af resultaterne fra vores undersøgelser af Karup-fiskene. Her vælger jeg i dette indlæg at fremhæve ørredernes adfærd i Limfjorden, da deres måde at håndtere fjorden på ser ud til at være vigtig for at få succes i den. Her er med andre ord tale om en ret speciel adfærd, som formentlig er blevet tilpasset over generationer.
Når Karup-nedgængere vandrer ud i Limfjorden om vinteren og foråret, starter de dog med at være en lille smule norske. I Norge har havørreder det nemlig med at opholde sig tæt på deres hjemlige vandløbs munding under hele deres marine ophold, og da man undersøgte nedgængere fra en centralnorsk bestand, kom 40 % af de voksne fisk aldrig længere væk end fire km fra vandløbets munding. Karup-fiskene starter på samme måde med at lurepasse tæt på vandløbets munding i vinteren og det tidlige forår, og 44 % af fiskene vender faktisk tilbage til Karup Å på korte visit flere gange. Denne lidt vægelsindede adfærd får dog pludselig en ende.
Den unikke Karup Å-ørred
Lad os derfor kigge lidt nærmere på nogle af resultaterne fra vores undersøgelser af Karup-fiskene. Her vælger jeg i dette indlæg at fremhæve ørredernes adfærd i Limfjorden, da deres måde at håndtere fjorden på ser ud til at være vigtig for at få succes i den. Her er med andre ord tale om en ret speciel adfærd, som formentlig er blevet tilpasset over generationer.
Når Karup-nedgængere vandrer ud i Limfjorden om vinteren og foråret, starter de dog med at være en lille smule norske. I Norge har havørreder det nemlig med at opholde sig tæt på deres hjemlige vandløbs munding under hele deres marine ophold, og da man undersøgte nedgængere fra en centralnorsk bestand, kom 40 % af de voksne fisk aldrig længere væk end fire km fra vandløbets munding. Karup-fiskene starter på samme måde med at lurepasse tæt på vandløbets munding i vinteren og det tidlige forår, og 44 % af fiskene vender faktisk tilbage til Karup Å på korte visit flere gange. Denne lidt vægelsindede adfærd får dog pludselig en ende.
Eksempel på vandringsadfærden for en Karup-nedgænger på 53 cm. Fisken forlader åen 3. marts og opholder sig i Skive Fjord til 19. april, hvorefter den vandrer hurtigt ud af Limfjordene. Turen fra Hvalpsund til Hals tog fisken 6,3 dage, hvilket er i den høje ende for nedgængerne fra åen.
Eksempel på vandringsadfærden for en Karup-nedgænger på 53 cm. Fisken forlader åen 3. marts og opholder sig i Skive Fjord til 19. april, hvorefter den vandrer hurtigt ud af Limfjordene. Turen fra Hvalpsund til Hals tog fisken 6,3 dage, hvilket er i den høje ende for nedgængerne fra åen.
Til sammenligning vandrede nedgænger-ørreder fra Gudenåen med gennemsnits hastigheder på 1,9 km/dag
ud gennem Randers Fjord da DTU Aqua undersøgte dem, og den hurtigste fisk i det studie vandrede med 7,5 km/dag.Lidt hurtigere gik det i et andet studie med voksne havørreder på vej tilbage gennem Randers Fjord mod Gudenåen, hvor man fandt maksimale svømmehastigheder på 12,8 km/dag. Dette gik tidligere for at være relativt hurtige vandringshastigheder for havørreder.
Til sammenligning vandrede nedgænger-ørreder fra Gudenåen med gennemsnits hastigheder på 1,9 km/dag
ud gennem Randers Fjord da DTU Aqua undersøgte dem, og den hurtigste fisk i det studie vandrede med 7,5 km/dag.Lidt hurtigere gik det i et andet studie med voksne havørreder på vej tilbage gennem Randers Fjord mod Gudenåen, hvor man fandt maksimale svømmehastigheder på 12,8 km/dag. Dette gik tidligere for at være relativt hurtige vandringshastigheder for havørreder.
Smoltene er også unikke
Adfærden med at forlade fjorden hurtigt ser samtidig ud til at være nedarvet, da smoltene også har den. I modsætning til nedgængerne der har erfaring, er det første gang smoltene ser fjorden. Når man observerer en udbredt og relativt ensartet adfærd hos smoltene, er det derfor rimeligt at antage, at det er en nedarvet tilpasning som er vigtig for at overleve og få succes.
Smoltene ser også ud til at have en stærk præference for at forlade fjorden hurtigt, og efter et par ugers akklimatisering i saltvandet, svømmer de hurtigt mod udgangen. Vi har ikke så mange datapunkter på smoltene, men den hurtigste Karup-smolt blev målt til en hastighed på 17,5 km/dag over en strækning på 91 km fra Skive Fjord til Aalborg. Dette er stadig en særdeles imponerende vandringshastighed for en fisk på cirka 20 cm, for fisken skal jo ikke bare svømme 17,5 km/dag ligeud. Den skal jo også kunne finde vej gennem en fjord den ikke har været i før. At det lykkes så elegant, er noget af det der gør havørreder så fascinerende.
Smoltene er også unikke
Adfærden med at forlade fjorden hurtigt ser samtidig ud til at være nedarvet, da smoltene også har den. I modsætning til nedgængerne der har erfaring, er det første gang smoltene ser fjorden. Når man observerer en udbredt og relativt ensartet adfærd hos smoltene, er det derfor rimeligt at antage, at det er en nedarvet tilpasning som er vigtig for at overleve og få succes.
Smoltene ser også ud til at have en stærk præference for at forlade fjorden hurtigt, og efter et par ugers akklimatisering i saltvandet, svømmer de hurtigt mod udgangen. Vi har ikke så mange datapunkter på smoltene, men den hurtigste Karup-smolt blev målt til en hastighed på 17,5 km/dag over en strækning på 91 km fra Skive Fjord til Aalborg. Dette er stadig en særdeles imponerende vandringshastighed for en fisk på cirka 20 cm, for fisken skal jo ikke bare svømme 17,5 km/dag ligeud. Den skal jo også kunne finde vej gennem en fjord den ikke har været i før. At det lykkes så elegant, er noget af det der gør havørreder så fascinerende.
Karup-ørrederne har derfor overrasket os i de to år vi har studeret dem. Både smolt og nedgængere svømmer nemlig med hastigheder og en målrettethed man ikke har dokumenteret andre steder. Denne adfærd er samtidig så udtalt, at den formentlig er vigtig for at få succes som Karup-fisk, hvilket giver mening i lyset af de meget høje dødeligheder vi så i fjorden både for voksne og unge fisk.
Næste gang du fanger en havørred i åen, kan du derfor glæde dig over at den er hårdfør og har levet et fascinerende liv hvor den flere gange har trodset farerne og klaret nåleøjet gennem en af de sværeste fjorde at overleve i. Det er kun eliten der vender hjem til Karup, og måske er det i virkeligheden det der er med til at gøre fiskeriet i åen så attraktivt.
Du kan finde mere information om DTU Aquas undersøgelser i Karup Å og andre steder på www.fiskepleje.dkog www.ørreder.dk
Karup-ørrederne har derfor overrasket os i de to år vi har studeret dem. Både smolt og nedgængere svømmer nemlig med hastigheder og en målrettethed man ikke har dokumenteret andre steder. Denne adfærd er samtidig så udtalt, at den formentlig er vigtig for at få succes som Karup-fisk, hvilket giver mening i lyset af de meget høje dødeligheder vi så i fjorden både for voksne og unge fisk.
Næste gang du fanger en havørred i åen, kan du derfor glæde dig over at den er hårdfør og har levet et fascinerende liv hvor den flere gange har trodset farerne og klaret nåleøjet gennem en af de sværeste fjorde at overleve i. Det er kun eliten der vender hjem til Karup, og måske er det i virkeligheden det der er med til at gøre fiskeriet i åen så attraktivt.
Du kan finde mere information om DTU Aquas undersøgelser i Karup Å og andre steder på www.fiskepleje.dkog www.ørreder.dk
Litteratur