07

October 2018

Af Martin Lykke Kristensen

Karup Å – ørredernes fantastiske marine liv

Phd. studerende Martin Lykke Kristensen, DTU Aqua giver her sidste nye indblik i Karup Å-havørredernes fantastiske marine liv.

De er tilpasset forholdene i Karup Å og Limfjorden, og kan bryde ud af fjorden mod øst på få dage. Undervejs udsættes de for store farer som presser dem til at have en helt særlig adfærd. Mød Karup Ås hurtige havørreder.

Phd. studerende Martin Lykke Kristensen, DTU Aqua giver her sidste nye indblik i Karup Å-havørredernes fantastiske marine liv.

De er tilpasset forholdene i Karup Å og Limfjorden, og kan bryde ud af fjorden mod øst på få dage. Undervejs udsættes de for store farer som presser dem til at have en helt særlig adfærd. Mød Karup Ås hurtige havørreder.

Karup Ås ørredbestand er på mange måder legendarisk i kraft af både bestandens og de individuelle fisks størrelse. Mange lystfiskere rejser derfor langt for at fiske efter åens ørreder. 

Den nyeste forskning på området giver nu et indblik i nogle af de ting der gør havørrederne fra Karup Å specielle. Den vilde bestand af Karup-ørreder har nemlig tilpasset sig forholdene i Limfjorden over tid, og har derfor nogle adfærdstræk der imponerer og fascinerer Å 

Dette ved vi fordi vi på DTU Aqua har mærket 80 nedgængerørreder (voksne ørreder der har gydt) og 51 smolt (ungfisk der forlader vandløbet for første gang) med elektroniske mærker i 2017 og 2018 så vi kunne studere fiskenes adfærd. På den måde har vi kunnet sammenligne Karup-ørredernes marine adfærd med den man ser hos havørredbestande andre steder i Danmark og verden. 

Dette er et forskningsområde der tiltrækker sig en del opmærksomhed for tiden. Forskningen er nemlig først for nylig begyndt at få teknologien til at lave detaljerede studier af fisks adfærd i fjorde og have. Hvor man igennem en del år har kunnet studere og dokumentere fiskenes adfærd mens de opholdt sig i vandløbene, er man derfor først i disse år begyndt at forstå hvor gode havørredbestande er til at tilpasse sig forholdene i det marine miljø der venter dem udenfor vandløbene.  

 

En smolt fra Karup Å måles inden den mærkes med et elektronisk mærke. Efterfølgende kan vi følge fiskens adfærd i åen og Limfjorden.

En smolt fra Karup Å måles inden den mærkes med et elektronisk mærke. Efterfølgende kan vi følge fiskens adfærd i åen og Limfjorden.

Eksempler på den type udstyr vi bruger til at studere fiskenes adfærd. Fiskene mærkes med 7 mm (smolt) eller 9 mm (nedgængere) lange mærker der udsender sit ID en gang i minuttet, hvilket fanges af den termokandelignende hydrofon indenfor en afstand af ca. 200-500 meter. Derved kan vi se om og hvornår fisken har været i et område.

Eksempler på den type udstyr vi bruger til at studere fiskenes adfærd. Fiskene mærkes med 7 mm (smolt) eller 9 mm (nedgængere) lange mærker der udsender sit ID en gang i minuttet, hvilket fanges af den termokandelignende hydrofon indenfor en afstand af ca. 200-500 meter. Derved kan vi se om og hvornår fisken har været i et område.

Den unikke Karup Å-ørred

Lad os derfor kigge lidt nærmere på nogle af resultaterne fra vores undersøgelser af Karup-fiskene. Her vælger jeg i dette indlæg at fremhæve ørredernes adfærd i Limfjorden, da deres måde at håndtere fjorden på ser ud til at være vigtig for at få succes i den. Her er med andre ord tale om en ret speciel adfærd, som formentlig er blevet tilpasset over generationer.

Når Karup-nedgængere vandrer ud i Limfjorden om vinteren og foråret, starter de dog med at være en lille smule norske. I Norge har havørreder det nemlig med at opholde sig tæt på deres hjemlige vandløbs munding under hele deres marine ophold, og da man undersøgte nedgængere fra en centralnorsk bestand, kom 40 % af de voksne fisk aldrig længere væk end fire km fra vandløbets munding. Karup-fiskene starter på samme måde med at lurepasse tæt på vandløbets munding i vinteren og det tidlige forår, og 44 % af fiskene vender faktisk tilbage til Karup Å på korte visit flere gange. Denne lidt vægelsindede adfærd får dog pludselig en ende.  

 

Den unikke Karup Å-ørred

Lad os derfor kigge lidt nærmere på nogle af resultaterne fra vores undersøgelser af Karup-fiskene. Her vælger jeg i dette indlæg at fremhæve ørredernes adfærd i Limfjorden, da deres måde at håndtere fjorden på ser ud til at være vigtig for at få succes i den. Her er med andre ord tale om en ret speciel adfærd, som formentlig er blevet tilpasset over generationer.

Når Karup-nedgængere vandrer ud i Limfjorden om vinteren og foråret, starter de dog med at være en lille smule norske. I Norge har havørreder det nemlig med at opholde sig tæt på deres hjemlige vandløbs munding under hele deres marine ophold, og da man undersøgte nedgængere fra en centralnorsk bestand, kom 40 % af de voksne fisk aldrig længere væk end fire km fra vandløbets munding. Karup-fiskene starter på samme måde med at lurepasse tæt på vandløbets munding i vinteren og det tidlige forår, og 44 % af fiskene vender faktisk tilbage til Karup Å på korte visit flere gange. Denne lidt vægelsindede adfærd får dog pludselig en ende.  

 

I april sker der nemlig noget fascinerende. Selvom vandet endnu er koldt, folder Karup-nedgængerne halefinnerne ud og rykker de 120 km mod Limfjordens østlige udgang med nogle hastigheder man ikke tidligere har set for havørreder. Det tager således kun få dage fra fiskene beslutter sig for at forlade fjorden, til de rent faktisk har gjort det. 

Timingen i beslutningen er samtidig næsten lige så fascinerende som den hastighed den udføres med. Fiskene er nemlig forbavsende enige om hvornår de skal vandre, og i løbet af 14 dage gik stort set alle vores mærkede fisk fra en position i Skive Fjord til at have forladt Limfjorden helt. Vi kan ikke sige med sikkerhed hvad det er der starter fiskenes vandring, men det ser ud til at en hurtig stigning i fjordens temperatur spiller en stor rolle. 

Undervejs ud af fjorden blev der svømmet rigtig stærkt. På strækningen fra Aggersund til Aalborg har vi eksempelvis i år registreret en af vores mærkede havørreder på 71 cm der svømmede med en gennemsnitshastighed svarende til 83 km/dag på en dag med medstrøm. Kigger vi på den hurtigste fisk i mere neutrale strømforhold, har vi en fisk på 61 cm der svømmer distancen med en hastighed på 44 km/dag, mens gennemsnitshastigheden for alle de mærkede fisk på denne strækning var 31 km/dag.

Selv på stykket fra Hvalpsund til Aggersund hvor fjorden er åben og strømforholdene er mere stabile, holdt fiskene en gennemsnitshastighed på 13 km/dag, mens den hurtigste fisk på strækningen kom igennem med en gennemsnitsfart på 29 km/dag. 

Her er det værd at bemærke, at fjorden endnu var 8-10 grader varm, hvilket ligger under fiskenes optimale svømmetemperatur. Da fiskene vendte hjem fra havet under den varme sommer, havde de derfor endnu mere fart på, og den hurtigste fisk svømmede de 120 km fra fjordens østlige munding ved Hals til åen på 2,2 dage eller med det der svarer til 55 km/dag.

Eksempel på vandringsadfærden for en Karup-nedgænger på 53 cm. Fisken forlader åen 3. marts og opholder sig i Skive Fjord til 19. april, hvorefter den vandrer hurtigt ud af Limfjordene. Turen fra Hvalpsund til Hals tog fisken 6,3 dage, hvilket er i den høje ende for nedgængerne fra åen.

Eksempel på vandringsadfærden for en Karup-nedgænger på 53 cm. Fisken forlader åen 3. marts og opholder sig i Skive Fjord til 19. april, hvorefter den vandrer hurtigt ud af Limfjordene. Turen fra Hvalpsund til Hals tog fisken 6,3 dage, hvilket er i den høje ende for nedgængerne fra åen.

Til sammenligning vandrede nedgænger-ørreder fra Gudenåen med gennemsnits hastigheder på 1,9 km/dag

ud gennem Randers Fjord da DTU Aqua undersøgte dem, og den hurtigste fisk i det studie vandrede med 7,5 km/dag.Lidt hurtigere gik det i et andet studie med voksne havørreder på vej tilbage gennem Randers Fjord mod Gudenåen, hvor man fandt maksimale svømmehastigheder på 12,8 km/dag. Dette gik tidligere for at være relativt hurtige vandringshastigheder for havørreder. 

Til sammenligning vandrede nedgænger-ørreder fra Gudenåen med gennemsnits hastigheder på 1,9 km/dag

ud gennem Randers Fjord da DTU Aqua undersøgte dem, og den hurtigste fisk i det studie vandrede med 7,5 km/dag.Lidt hurtigere gik det i et andet studie med voksne havørreder på vej tilbage gennem Randers Fjord mod Gudenåen, hvor man fandt maksimale svømmehastigheder på 12,8 km/dag. Dette gik tidligere for at være relativt hurtige vandringshastigheder for havørreder. 

Vi skal dog til Storbritannien for at finde den hidtil hurtigste enkeltmåling af en havørred, selvom denne er lidt tynd på grund af strømforholdene på stedet. Ved floden Fowey studerede man nemlig nedgængerørreders vandring ud gennem tidevandszonen, og ud af 45 fisk observerede man en enkelt der klarede turen ud med en hastighed svarende til 32 km/dag over en strækning på otte km. Den høje hastighed indtraf dog primært fordi det lykkedes fisken at gennemføre hele turen gennem tidevandszonen med tidevandet i ryggen. For at illustrere hvor meget medstrøm denne fisk havde, så blev nogle af de øvrige fisk i studiet presset baglæns tilbage mod floden når tidevandet vendte. De øvrige fisk i studiet måtte derfor bruge flere tidevandscyklusser på at forcere de otte km.  

Selvom forskningen på området stadig er ret ny, ser det altså ud til at Karup-ørrederne evner at vandre meget hurtigt og målrettet når de beslutter sig for det sammenlignet med andre ørredbestande. 

Vi skal derfor have fat i storebror for at finde studier hvor man har målt hastigheder af Karup-ørredernes kaliber hos laksefisk. Hos stillehavslaks har man nemlig målt hastigheder på 36-72 km/dag i det åbne ocean mens fiskene var på vej hjem for at gyde. Dette var målt med accelerometer, hvor afvigelser fra den direkte linje også tæller, hvilket ifølge samme studie giver fiskene en fordel på 24 – 1900 % i forhold til når der måles i den direkte linje som der gør for vores havørreder. 

Vores Karup-ørreder ser derfor ud til at have en evne til at vandre både hurtigt og målrettet, og sammen med de nære slægtninge i Simested Å, er de de hurtigste havørreder forskningen har studeret hidtil. 

Det er samtidig værd at bemærke, at Karup-ørredernes træk ud af fjorden foregår indenfor så kort en tidsramme og på en så ensartet måde i både 2017 og 2018, at der formentlig er tale om en vigtig adfærd for at få succes i området. Dette giver mening, da vi i Limfjorden samtidig har observeret de klart højeste dødeligheder for voksne ørreder i nogen fjord noget sted i Danmark og verden. 64 % af de voksne ørreder og 80 % af smoltene der trækker ud i Limfjorden, ender således med at dø i den, hvilket er meget højt. Ørrederne er således presset til at vandre hurtigt gennem den farlige fjord, hvor sæler ser ud til at udgøre en stor fare for de voksne fisk undervejs, mens skarver ser ud til at være hårde ved smoltene. 

Smoltene er også unikke

Adfærden med at forlade fjorden hurtigt ser samtidig ud til at være nedarvet, da smoltene også har den. I modsætning til nedgængerne der har erfaring, er det første gang smoltene ser fjorden. Når man observerer en udbredt og relativt ensartet adfærd hos smoltene, er det derfor rimeligt at antage, at det er en nedarvet tilpasning som er vigtig for at overleve og få succes. 

Smoltene ser også ud til at have en stærk præference for at forlade fjorden hurtigt, og efter et par ugers akklimatisering i saltvandet, svømmer de hurtigt mod udgangen. Vi har ikke så mange datapunkter på smoltene, men den hurtigste Karup-smolt blev målt til en hastighed på 17,5 km/dag over en strækning på 91 km fra Skive Fjord til Aalborg. Dette er stadig en særdeles imponerende vandringshastighed for en fisk på cirka 20 cm, for fisken skal jo ikke bare svømme 17,5 km/dag ligeud. Den skal jo også kunne finde vej gennem en fjord den ikke har været i før. At det lykkes så elegant, er noget af det der gør havørreder så fascinerende.

 

Smoltene er også unikke

Adfærden med at forlade fjorden hurtigt ser samtidig ud til at være nedarvet, da smoltene også har den. I modsætning til nedgængerne der har erfaring, er det første gang smoltene ser fjorden. Når man observerer en udbredt og relativt ensartet adfærd hos smoltene, er det derfor rimeligt at antage, at det er en nedarvet tilpasning som er vigtig for at overleve og få succes. 

Smoltene ser også ud til at have en stærk præference for at forlade fjorden hurtigt, og efter et par ugers akklimatisering i saltvandet, svømmer de hurtigt mod udgangen. Vi har ikke så mange datapunkter på smoltene, men den hurtigste Karup-smolt blev målt til en hastighed på 17,5 km/dag over en strækning på 91 km fra Skive Fjord til Aalborg. Dette er stadig en særdeles imponerende vandringshastighed for en fisk på cirka 20 cm, for fisken skal jo ikke bare svømme 17,5 km/dag ligeud. Den skal jo også kunne finde vej gennem en fjord den ikke har været i før. At det lykkes så elegant, er noget af det der gør havørreder så fascinerende.

 

Karup-ørrederne har derfor overrasket os i de to år vi har studeret dem. Både smolt og nedgængere svømmer nemlig med hastigheder og en målrettethed man ikke har dokumenteret andre steder. Denne adfærd er samtidig så udtalt, at den formentlig er vigtig for at få succes som Karup-fisk, hvilket giver mening i lyset af de meget høje dødeligheder vi så i fjorden både for voksne og unge fisk. 

Næste gang du fanger en havørred i åen, kan du derfor glæde dig over at den er hårdfør og har levet et fascinerende liv hvor den flere gange har trodset farerne og klaret nåleøjet gennem en af de sværeste fjorde at overleve i. Det er kun eliten der vender hjem til Karup, og måske er det i virkeligheden det der er med til at gøre fiskeriet i åen så attraktivt. 

Du kan finde mere information om DTU Aquas undersøgelser i Karup Å og andre steder på www.fiskepleje.dkog www.ørreder.dk

Karup-ørrederne har derfor overrasket os i de to år vi har studeret dem. Både smolt og nedgængere svømmer nemlig med hastigheder og en målrettethed man ikke har dokumenteret andre steder. Denne adfærd er samtidig så udtalt, at den formentlig er vigtig for at få succes som Karup-fisk, hvilket giver mening i lyset af de meget høje dødeligheder vi så i fjorden både for voksne og unge fisk. 

Næste gang du fanger en havørred i åen, kan du derfor glæde dig over at den er hårdfør og har levet et fascinerende liv hvor den flere gange har trodset farerne og klaret nåleøjet gennem en af de sværeste fjorde at overleve i. Det er kun eliten der vender hjem til Karup, og måske er det i virkeligheden det der er med til at gøre fiskeriet i åen så attraktivt. 

Du kan finde mere information om DTU Aquas undersøgelser i Karup Å og andre steder på www.fiskepleje.dkog www.ørreder.dk

Litteratur

Aarestrup, K., Jepsen, N. 1998. Spawning migration of sea trout (Salmo trutta (L)) in a Danish river. Hydrobiologia 371/372: 275–281

Aarestrup, K., Baktoft, H., Thorstad, E., Svendsen, J., Höjesjö, J. and Koed, A. 2015. Survival and progression rates of anadromous brown trout kelts Salmo trutta during downstream migration in freshwater and at sea. Mar Ecol Prog Ser 535: 185-195

Bendall, B., Moore A. og Quayle, V. 2005. The post-spawning movements of migratory brown trout Salmo trutta L. Journal of Fish Biology 67: 809–822

Eldøy, S. H., Davidsen, J. G., Thorstad, E.B., Whoriskey, F., Aarestrup, K., Næsje, T.F., Rønning, L., Sjursen, A.D., Rikardsen, A.H. and Arnekleiv, J.V. 2015. Marine migration and habitat use of anadromous brown trout (Salmo trutta). Can. J. Fish. Aquat. Sci. 72: 1366–1378

Hansen M.M. og Nielsen, E.E. Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å. 64-71

Kristensen, M.L., Birnie-Gauvin, K., Aarestrup, K. 2018. Routes and survival of anadromous brown trout Salmo trutta L. post-smolts during early marine migration through a Danish fjord system. Estuarine, Coastal and Shelf Science 209: 102-109

Tanaka, H., Naito, Y., Davis, N. D., Urawa, S. and Fukuwaka, M. 2005. First record of the at-sea swimming speed of a Pacific salmon during its oceanic migration. Mar Ecol Prog Ser 291: 307–312

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk søg