March 2017
Af Henrik Kure Nielsen
Klassiske fluer fra Karup Å.
En god og velfangende havørredflue, var ikke noget de gamle lokale fluefiskere ved Karup Å skiltede med, når de gik og luskede havørrederne op af hullerne. De var ofte hemmelighedsfulde med deres viden, og for de fisketurister der besøgte Karup Å, var det ikke altid let at få lusket noget ud af dem. Man skulle jo lige ses lidt an, før der blev tale om at røbe noget. For det kunne jo godt være en længe, og velbevaret hemmelighed, der stod for fald.
Nogle af de første kendte danske havørredfluer, stammer blandt andet fra Karup Å. Det var en tid, hvor det var mest almindeligt at fiske med importerede fluer fra Hardy, Milward og Allcock. Fluer som Jock Scott, Red Tag Palmer og Grey Drake var meget populære, og stod for en stor del af de havørreder der blev fanget på flue i Karup Å. Men der var også nogle lokale ved åen, som begyndte at binde deres egne fluer. Uld og hønsefjer blev flittigt brugt, og således opstod nogle af de mange fine, og smukke danske havørredfluer, som i dag er ægte klassikere.
En af de lokale koloritter, hvis fluer jeg selv holder meget af, er Johannes Lauersen. Hans fluer er både smukke og elegante. Lady Sandvil, Maja, Høstrup og især Johannes fluen, får mig til at tænke tilbage på mine ungdomsår, hvor jeg selv var stor tilhænger af de ovennævnte fluer. Det var hovedsageligt havørreder jeg brugte dem til, men jeg bandt dem også i mindre størrelser til bækørredfiskeri. Da havørredfiskeriet senere fik en større, og mere afgørende rolle i mit lysfiskerliv, kom der andre fluer til i mine flueæsker. Det var Oktoberfluen og Hagebrofluen. Mange mindeværdige oplevelser kunne nævnes, hvor én af de to fluer har siddet på enden af mit forfang.
I dag fisker jeg ikke længere med de klassiske Karup å fluer. Det er ikke fordi at havørrederne har mistet interessen for at bide i dem! Men mere af den grund, at vi alle bliver opslugt at tiden og udviklingen. Jeg er dermed ikke nogen undtagelse. I dag fisker jeg stort set kun med mine egne fluer. Fluebindingsmaterialer er jo blevet allemandseje, og derfor har vi alle muligheder for at sætte vores eget præg på de fluer, vi alle elsker at fiske med. Men når jeg nu tænker tilbage,er det nu en rigtig god og dejlig fornemmelse at gå tilbage til rødderne. Ja og hvem ved? Måske sidder der en klassisk Karup Å flue for enden af forfanget, næste gang jeg gæster dejlige Karup Å.
På billedet ser du fluen “Maja”, som Johannes Lauersen opkaldte efter sin elskede kone.
Maja.
Til fluen Maja er der en lille lun og sjov historie, hvorfor jeg har valgt at citere ordene fra bogen “Langs Karup Å”, af Niels Mogensen.
Da Maja en dag kom hen til Johannes, der netop var ved at binde den nye flue, sagde hun i en spøg til ham:
“Hvad er det for en elendig en du sidder der og laver”?
Johannes svarede lidt spøgefuldt:
“Nå! Syntes du den er så elendig? Så kalder jeg den Maja”.
Knæk og bræk ved fiskevandet
Henrik Kure Nielsen
Henrik Kure Nielsen er født i 1966 i Nexø på Bornholm. Gennem de seneste 36 år har han levet og åndet for fluefiskeriet. Det er ofte havørrederne på kysten, der får lov at sætte tænderne i Henriks fluer, men også opgangsfiskene i de jyske åer får jævnligt en smagsprøve. Henrik fiskede i 90’erne rigtig meget i Karup å, eksempelvis besøgte han Buus stykket hvert år. Ofte var det i forbindelse med et arrangement, hvor den svenske butik Lennart Bergquist fra Göteborg havde fiskere med til åen. I 1999 flyttede Henrik til København, hvor han for en tid gjorde sin hobby til levebrød - og i år 2000 udlevede han sin passion for rørfluer ved at udgive sin første bog, Rørfluer. Det blev til 10 år som professionel fluefreak i forskellige butikker i Danmark. Senere blev han Mastertyer for det Amerikanske firma Rainy’s Flies. I øjeblikket er Henrik tilknyttet det Danske krogfirma, Ahrex Hooks, som fieldtester og fotograf. Noget af det Henrik lægger mest vægt på i sit fiskeri er fisketeknik, indlevelse og fluens dynamik i vandet. Samtidig har han øje for de mange naturoplevelser, som fisketuren byder på og mener, at størrelse ikke er alt.