January 2018
Af Henrik Johansen
Langsomt, kontra hurtigt.
I forbindelse med KÅS konkurrencen i 2010, fik jeg for alvor startet fluefiskeriet op. I starten kopierede jeg andre fluefiskere. Fiskeriet var primært om natten, helt traditionelt, 45 graders kast til modsatte bred, store sorte fluer, nymfe lidt med fluen i ny og næ, 2 skridt frem og nyt kast. Den første sæson fik jeg 1 fisk. En farvet han på ca 50 cm og jeg var pavestolt, og blev lige der virkelig ramt af fluefiskeriet.
Første havørred på flue
De garvede fluefiskere jeg fiskede med, kunne fange 5-15 havørreder pr sæson. Efter de første par sæsoner med ganske få fisk, kunne jeg også opnå det antal pr sæson. Der skulle virkelig kæmpes for fiskene. Åen blev besøgt ofte og 100 ture pr. sæson, er nok lavt sat.
I juni 2014 var jeg på fisketur på en af de nedre stræk i åen. Var startet ved 21 tiden, og kom til et stræk i åen hvor der var grøde fra egen bred og til midt i åen. Jeg plejede, når jeg kom til det stræk, at trække fluen ind, gå nedstrøms indtil åen igen var grødefri og starte op igen. Denne aften gjorde jeg noget anderledes. Jeg kastede vinkelret på modsatte bred og trak fluen ind i fuld fart, imens jeg gik fremad. Fluen brød overfladen indimellem. Stykket skulle bare overståes, så jeg igen kunne komme til at fiske seriøst. Ud af det, der skulle være ingenting, rejste der sig en bølge fra modsatte bred, og en fin havørred fræsede ud til min flue, og tog den voldsomt. Fin fisk, som gav en god fight. Fiskede natten igennem, på den gode gamle metode. Kast i 45 grader til modsatte bred, stor sort flue, nymfe lidt, 2 skridt frem og nyt kast. Oplevede, som så ofte før, ingenting resten af natten! Dagen efter gentog sceneriet sig. Jeg fik en fisk på samme stræk på vinkelret kast, højt løftet stang, fluen indtaget i høj fart imens jeg gik fremad. Fiskede igen natten igennem på den traditionelle måde. Store sorte fluer, 45 graders kast, og natten igennem oplevede jeg igen intet!
Disse oplevelser gav stof til eftertanke. Jeg kiggede mine fangstrapporter igennem, og kom frem til at 3/4 dele af min fisketid blev lagt fra når flagermusene begyndte at jage, og et par timer ind i mørket. Men kun 1/4 del af de fisk jeg fangede, var i det tidsrum. Resten blev fanget i den gyldne time, både aften og morgen. Altså der hvor jeg fiskede mindst. Jeg besluttede derfor, at ændre strategi i forhold til fiskeriet. Således blev 3/4 dele af fisketiden den følgende sæson, lagt i de lyse timer, aften og morgen. Og resten af fisketiden efter flagermusene var vågnet. Jeg begyndte konsekvent at fiske vinkelret på modsatte bred. Med små fluer og højt løftet stang, blev fluen trukket hurtigt ind imens jeg gik fremad. Dette skift gav bonus. Fangsterne blev henover de næste par sæsoner forbedret. Fra et gennemsnit på 1 fisk på 10 ture, gav det nu fisk på hver 3 tur i gennemsnit. Rejste fisk, der tidligere nærmest var en sensation, var nu noget jeg oplevede på stort set hver tur.
Min helt private lommefilosofi.
De fisk jeg tidligere fangede om natten og fluen fisket traditionelt, har som regel hugget lige efter at fluen har taget et sving ud fra modsatte bred. Når fluen har speedet op, eller ændret sin gang i en strømhvirvel på vej mod egen bred. Således har jeg oplevelsen af at der er chance for hug 1-4 gange pr kast, på en flue fisket traditionelt.
Jeg tror på, at havørreden tager fluen, fordi man appellerer til fiskens huginstinkt. De fleste er enige om, at havørreder i åen ikke indtager føde (Det er jeg nu ikke helt enig i. Tror mere, at dens fødeindtag blot er stærkt nedsat). Men jeg er dog ret sikker på, at havørreden bruger synet, lugtesansen og sidelinjen når den jager. Derfor har jeg altid en propel monteret foran min flue. På den måde appellerer jeg både til synet og sidelinien. Kunne jeg tilsætte duft til min flue ville jeg helt klart også gøre det.
En langsomt fisket flue, tror jeg, fisken vil registrere, men i åen, hvor fødeindtaget er væk, eller stærkt nedsat, vil den (oftest) være stort set ligeglad. Ved at fiske fluen hurtigt, tror jeg fisken har 3 muligheder. At angribe, at flygte eller at være ligeglad!
Ved at fiske fluen hurtigere, oplever jeg således klart flere rejste fisk, og flere fisk der ender med at tage fluen. Jeg oplever også at der ved skift i metode er langt større chance for hug pr kast. Ganske simpelt fordi fluen speeder op og ændrer sin gang flere gange pr kast. Jeg har også eksperimenteret en del med de små fluer i forhold til farver, og for mig har det ikke gjort nogen forskel om fluen er sort, hvid eller farvestrålende.
Så man kan godt fange fisk, ved at kopiere andre. Havørreder kan også godt fanges, når det er lyst. Havørreden er en lynhurtig fisk, og fluen kan ikke fiskes for hurtigt, men dog (oplever jeg) for langsomt. Havørreder er farveblinde – det handler ikke om bestemte farver, men nok mere om kontraster. Det handler ikke så meget om hvordan fluen ser ud, men i højere grad om hvordan fluen fiskes. Sidst men ikke mindst handler det om at fisketid – meget fisketid. For det er legendariske Karup å. Havørrederne er mange og store, men fiskeguderne skal vide at de ikke er lette 🙂
Knæk og bræk ved åen.
MVH Henrik Johansen
Mit navn er Henrik Johansen. Jeg er 47 år, er pædagog og bor i Skive. Jeg har fisket lige så længe jeg kan huske. Som barn var jeg hver sommer på ferie hos min onkel og tante i Sdr. Omme. Min onkel var fisketosset, og når jeg husker tilbage på ferierne, er det på minderne ved Omme Å med spinnestangen i hånden. Jeg er født og opvokset i Vinderup og der findes nok ikke en mose, sø eller vandløb i Vinderup og omegn, som jeg og mine venner ikke har fisket. Vi fiskede efter alt hvad der kunne svømme. Ål, skaller, aborre, brasner, gedder, fladfisk, regnbueørreder, havørreder, hornfisk og makrel. Jeg flyttede til Skive som 20 årig og kom til at bo 50 m fra Karup Å. Det var derfor nærliggende at begynde at fiske åen. De første mange år lagde jeg alt mit fiskeri på bystykket i Skive. Jeg havde en pause fra å fiskeriet, hvor jeg sammen med en kammerat, dyrkede kystfiskeriet i Limfjorden. Kystfiskeriet blev atter afløst af Karup Å, da det blev muligt at blive medlem af LFSO. I nogle år fiskede jeg stort set kun med flue og primært om natten. Dette indtil forrige sæson, hvor orme og spinne fiskeriet fik sin renæssance for mig. I år er fiskeriet endnu mere spredt ud, så en enkelt fisketur, ikke så sjældent, indeholder fiskeri med både flue, orm og spin. Jeg har mange ”største oplevelse” ved Karup Å. For at nævne nogle få; Det sociale samvær med ligesindede. Følelsen da fluefiskeriet spillede for første gang. Den mistede ret grove havørred jeg så tage spinneren og efter 10 min. kamp svømmede af sted med min mepps i saksen. 8 kg’s fisken der en nat tog fluen ved modsatte bred som mistede sit greb efter 5 sekunder. I ren frustration blev fluen i samme bevægelse klasket i åen, hvor den store fisk minsandten tog fluen igen – blot for at blive mistet under landingen en spændende fight senere. Årets første fisk – en majspringer på 8,5 kg. Der er mange oplevelser. Den allerstørste er nok oplevelsen af fiskeglæde. Både hos andre og hos mig selv. Det sender mig til åen igen og igen. Knæk og bræk.