Ægteskabet bliver sat på prøve, da jeg tager til åen igen allerede ugen efter. Heldigvis kender min hustru mig godt nok til at vide, at jeg har brug for at komme til åen så tit som muligt i højsæsonen.
Vel ankommet til hytten, bliver den obligatoriske rørflue bundet med pomp og pragt. Endnu engang er det en Thunder & Lightning variant, der bliver kreeret. Det kan være svært at få sig selv til at fiske med andre fluer, når man nu ved at denne flue virker! Der bliver bundet mange forskellige eksperimentelle fluer, men T&L ender for det meste for enden af forfanget.
Det er siden sidst blevet endnu varmere, og der går nu rygter om begyndende iltsvind i Skive fjord. Ikke de bedste udsigter, men pyt med det… bare man færdes ved åen. Den sidste del af grødeskæringen er blevet udsat, men det har jeg ikke noget imod. Det betyder bare, at der er rigtig mange render og bræmmer, der kan holde fisk.
Jeg vælger at starte samme sted som sidste uge, og igen er der ikke et øje at se ved åen. Det er dejligt med god plads, men også hyggeligt at møde andre ligesindede (fortabte).
Vejret er fint. Rigtig fint endda, og lunt og tørt. Vandstanden er lav, men dog ikke for lav til at jeg ikke tror på projektet. Fluen bliver “badet” til den går rigtigt, og jeg nærmer mig langsomt stedet, hvor fisken tog fluen i sidste uge. Vi er i slutningen af den gyldne time, og lyset i ådalen er helt perfekt. Men der sker dog ingenting ved standpladsen!
Jeg fisker videre rundt i svinget. Dette sving er svært at fiske fra vestsiden af åen, som er den side jeg går på i dag. Den anden side er bedre, men dog besværliggjort af en høj skråning. Her i svinget er der fanget mange, og store fisk. Specielt på spinnere og woblere. Jeg husker engang, hvor Lasse krogede en god fisk i svinget. Jeg fulgtes med ham under fighten, og servicerede ham ved at tænde cigaretter for ham. Under fighten fik vi lige ordnet verdenssituationen, og 500 meter længere nedstrøms kunne jeg lande en fantastisk flot og blank femten punds fisk for ham.
Jeg er nu nået rundt i svinget, og er kommet til en forholdsvis nyanlagt gydeplads med hurtigt vand. Jeg lægger fluen over i noget stille vand ved modsatte bred. Fluen står stille og kører rundt, alt imens fluelinen ved min egen side suser nedstrøms. Da jeg ikke har fået mendet linen, er der nu en stor linebue og fluen ræser skråt nedstrøms helt oppe i overfladen. Dette er havørreden dog ligeglad med, og den tager fluen midt i åen.
En fin fight følger, og efter den obligatoriske fotoseance bliver en 60cm blank hunfisk nænsomt genudsat.
Fin blank hunfisk fra “gydepladsen”.
Resten af aftenen forløber fiskeriet uden de store oplevelser, sådan rent fiskemæssigt.
Tilbage i hytten bliver aftensmaden, eller rettere natmaden, tilberedt. Det er helt utroligt så sulten man kan blive, af at færdes udenfor. Klokken er efterhånden blevet 01:00, og med en kop kaffe i hånden bliver beslutningen taget! Et stykke tæt på hytten skal lige prøves, inden soveposen kalder.
Da jeg kommer udenfor, er det næsten dagslys i form af månen. Jeg har sjældent oplevet så kraftigt et måneskin, og pandelampen er ikke nødvendig for at finde til åen.
De første 20 meter af dette stykke skal fiskes grundigt af, idet der som regel står flere fisk netop her på denne årstid. I andet kast mærker jeg et pluk i fluen midt i åen, uden at der sker mere.
Da fluen kommer ind til egen bred, lader jeg fluen stå i et minuts tid. Så snart jeg begynder at tage fluen langsomt hjem, tager en fisk fluen, og en god fight begynder. Fiskens størrelse er svær at vurdere, men da den kommer op i overfladen kan jeg se, at den er ca. 60 cm. Efter 5-10 minutter kan jeg uden brug af lampe, håndlande en rigtig flot hanfisk på knap 3 kilo.
Tyk og blank september ørred.
Jeg beslutter, at fisken skal med hjem til grillen, og takker endnu engang denne verdensklasse å for en fantastisk oplevelse.
Der er gang i røgeriet!
Min opskrift på varmrøget havørred:
Fisken kan med stor succes serveres med nye kartofler, græsk yoghurt m. friske krydderurter, og lækkert brød.
Velbekomme og “knæk og bræk”.
Peter