Af Tino Mygind Pedersen

Havørred fluen Vistesen.

Men det store spørgsmål er jo, om det er vigtigt, så længe vi bare tror på det?
Ofte falder talen på vores grej, stænger, liner, og alt muligt andet isenkram som vi mener, er nødvendigt for at fange vores fisk, men sjældent om det mentale i fiskeriet. Det virker som om at det er noget, der foregår ubevidst, i hvert fald holdes det tæt på kroppen, og hvis det deles, så kun med helt specielt indviede.

Det er oftest kun når talen falder på vores ende grej f.eks. fluer, og specielt når de er hjemmebundne.
Men i særdeleshed når det også er et hjemme komponeret mønster, hvor man prøver at indbygge erfaringer, ideer og ja, ikke mindst tro.

Tro på at det netop er fluen der udmanøvrere alt andet. Troen på at netop den flue indeholder de siloetter, farver og bevægelser der skal til, for at aktiverer hug instinkterne.

Det er meget vigtigt at være opmærksom på at det er vores ende agn, som er i kontakt med fisken, ikke alt det andet grej vi medbringer, det er ende agnet som fisken reagerer på. Ganske som det altid har været.

Som skomager Bache sagde:

”Fiske redskaberne er forbedret betydeligt, men vi må huske at, Fiskene er ikke blevet klogere”.

Et nyt mønster.

Længe havde der kørt tanker rundt i mit hoved, med at kombinerer ideer fra flere forskellige fluer, og ikke mindst det jeg havde fornemmelse af, hvad der skal til at Karup havørreden i hug humør, så en mørk vinter skulle tingene undersøges.

Først og fremmest ønskede jeg en let flue, det falder let på vandet, ikke for stor til forårs fiskeriet, og samtidigt med masser af liv og som kombinerede flere ideer fra forskellige fluer.. En spændende ide, men i praksis kræver det at materialerne fungerer sammen, og skaber den rigtige drift I fluen.

Den drift som måske er mere afgørende end mønsteret, og som er overset af mange, den kan også være svær at skabe, og kræver en fin balance i stang/lige og ikke mindst forfang/flue.

Fordelen ligge ikke i en hurtig stang, men en stang der fisker, en stang der kan lave korte præcise og vel afbalancerede kast. Og en flue, der kan leverer de rigtige bevægelser og silhuetter.

Ofte foregår det tidlige forårs fiskeri tidlig aften, og her er vigtigt at fluen leveres let og elegant, modsat senere natfiskeris, hvor det klart er lidt mere sekundært, og hvor der er mere størrelse på fluen.

Følgende er hentet fra andre fluer:
1: Ni, erens 3 delte vinge, hvid, orange, sort – normalt bucktail, men her polarræv, pga., de tre vinger og hacklerne.
2: 3 hackler som i uld sokken, som også er en fremragende havørred flue.
3: De tre vinger som jeg har gode erfaringer med og som kendes fra de nogle at de større flere der benyttes.

Dertil den rigtige blå farve til kroppen, og hvilken er det så, det er den du selv tror på.

Bindeopskrift:
Bindetråd: Sort – 12 – Benecchi.
Rør/krogstyr: Bruger tynd rør, så det passer med at knuden på krogen kan glide op bag i røret og
dermed udgøre det for krogstyr.
Butt: Flatbraid holografisk guld
Vinge: Som på Ni,eren, men i ren polarræv. Nogle vil mene det er for blødt, men bundet
med 3 Vinger, så virker vingerne fint pulserende
Hackler: 3 stk. Grizzle, gerne blød høne.
1: Hackle efter Butt – purple, gerne hane
Krop: Speciel blåt/lilla materiale
Flach: Angle Hair – Rainbow – til klart vand ingen.
Hoved: Sort.

Navnet?

Nogle vil med rette spørg i sig selv hvor navnet Vistesen kommer fra?

Som fiskere er vi ofte overtroiske og jeg søgte efter et navn der kunne underbygge fluens karakter, måske mest for mig mentalt, men et navn der gav genlyd på egnen, og som der var historie bag.
Husk lige på, at det vi startede med at tale om, var troen på det vi laver.

Nu ville skæbnen at samtidigt med at jeg konstruerede fluen, var jeg i gang med at læse bogen om Jens langkniv.
En historisk figur netop fra egnen omkring Sdr. Resen, nok en historie som de fleste har hørt om, som levede i 1600 tallet. For øvrigt en helt igennem trist og barsk historie, fyldt med en glemt virkelighed.

Mikkel Vistesen boede i Sdr. Resen og var skolelærer og sognefoged, og ville have Jens Langknivs mor brændt som heks. For interesserede kan nævnes at fortællingen blev filmatiseret i 1940 med Poul Reichart i hovedrollen, filmen er tilgængeligt på you – tube, og af absolut ældre konstruktion.

Men en fortælling hvor landevejs røverier, kontakt med ulve, og endnu voldsommere ting var en del af livet.
Og pudsigt nok, var det netop i perioden med skabelsen af fluen, at de første meldinger om ulve dukkede op, og de lokale aviser omtaler et landevejsrøver i området.

Det bekræftende mig i at navnet på fluen måske ikke var helt forkert, og fik mig til at tænke på citatet ”historien gentager sig selv”.

Sammenfatning.

Fluen er prøvefisket i 2016 på nedre og mellem Karup å.
Med gode resultater, bla en april springer på 5 kg, og derefter løbende fisk.

I foråret skal det være en mindre flue, men i juli/aug. skal den op i størrelse, men som alle fluer skal den dresses efter smag og balancen i stang/ line for at skabe den rigtige drift, som er så vigtigt.

Der er mange måder at binde en flue på, et bindemønster er en vejledning i materialevalg, farvevalg og konstruktionsvalg.
Men hvor kraftigt dressed, længde på fluen, blødheden i materialerne skal være, bør tilpasses
helt efter fiskevandet, vandets hurtighed, linetype og stangvalg.

Det er en helhed, der skal være i balance, men husk på at fluen er den eneste grejdel , der kommer i kontakt med fisken.

Om den virker? – jeg garanterer, bare husk, det er fluen i vandet der fisker…..

Knæk og Bræk ved åen.

Tino Mygind.