July 2018
Af Allan Nørskov Johansen
Trofæjagt i Karup Å. Del 3.
Selvom man mister sin drømmefisk, så er der alligevel noget godt at lære af de forskellige situationer. Særligt med hvordan man med forskellige stangvinkler og pres retninger, kan styre og manøvrere de store fisk... eller i det mindste forsøge på det :-)
Læs mere om det her i del 3.
Tips om fight teknik.
Helt generelt, drejer det sig jo om at fisken helst skal svømme og bevæge sig under fighten, for så at ende med at blive så udmattet, at vi så kan lande vores Karup Å trofæ.
Jeg har lagt mange timers indsats ved åen igennem årene, og har flere gange været heldig at få lov til at opleve at have kontakt med åens trofæfisk. Nogle af dem kom på land… andre blev mistet :-)
Selve fighten med disse fisk, har selvfølgelig hver for sig indeholdt små forskelle i forløbet. Tiden hvori fisken har befundet sig i de forskellige faser af fighten, har selvfølgelig også varieret.
Men alle de store Karup Å havørreder, jeg har fanget, eller har kæmpet med indtil de så røg af, har dog under fighten også haft et par meget tydelige og interessante ”fælles træk”. Fighten har som regel ”nogenlunde” fulgt nedenstående skabelon.
Tips om fight teknik.
Helt generelt, drejer det sig jo om at fisken helst skal svømme og bevæge sig under fighten, for så at ende med at blive så udmattet, at vi så kan lande vores Karup Å trofæ.
Jeg har lagt mange timers indsats ved åen igennem årene, og har flere gange været heldig at få lov til at opleve at have kontakt med åens trofæfisk. Nogle af dem kom på land… andre blev mistet :-)
Selve fighten med disse fisk, har selvfølgelig hver for sig indeholdt små forskelle i forløbet. Tiden hvori fisken har befundet sig i de forskellige faser af fighten, har selvfølgelig også varieret.
Men alle de store Karup Å havørreder, jeg har fanget, eller har kæmpet med indtil de så røg af, har dog under fighten også haft et par meget tydelige og interessante ”fælles træk”. Fighten har som regel ”nogenlunde” fulgt nedenstående skabelon.
Kampens faser.
Fase 1.
Hvordan får man fisken ud af grøden i åen?
Forvent at fisken vil forsøge at gå i grøden helt fra starten af fighten, hvis muligheden byder sig. Det kan enten ske, når den tager udløb op eller ned af åen. Man kan også opleve, at fisken forsøger at vende tilbage til sin standplads i åen. Er der meget grøde på standpladsen, må man forsøge at manøvrere fisken væk! Dette er lettest at opnå ved at ligge et hårdt pres på fisken, og gå nedstrøms med den. Dermed væk fra grøden.
Er fisken gået fast i grøde, så skal du også ligge presset på den i en position nedstrøms for fisken. Ikke fra siden, eller opstrøms for fisken. At ”bakke den ud af grøden”, er din eneste chance.
Hvis krogholdet stadig er intakt efter de første vilde udløb og spring, man oplever i fightens indledningsvise fase, kommer vi til fase 2.
Hvordan får man fisken ud af grøden i åen?
Forvent at fisken vil forsøge at gå i grøden helt fra starten af fighten, hvis muligheden byder sig. Det kan enten ske, når den tager udløb op eller ned af åen. Man kan også opleve, at fisken forsøger at vende tilbage til sin standplads i åen. Er der meget grøde på standpladsen, må man forsøge at manøvrere fisken væk! Dette er lettest at opnå ved at ligge et hårdt pres på fisken, og gå nedstrøms med den. Dermed væk fra grøden.
Er fisken gået fast i grøde, så skal du også ligge presset på den i en position nedstrøms for fisken. Ikke fra siden, eller opstrøms for fisken. At ”bakke den ud af grøden”, er din eneste chance.
Hvis krogholdet stadig er intakt efter de første vilde udløb og spring, man oplever i fightens indledningsvise fase, kommer vi til fase 2.
Fase 2.
Frys ikke fast!
Det der kan være problemet ved det er netop, at hvis man ingenting gør ved ”fortovsflisen”, så bliver fisken bare stående dybt og roligt over bunden. Så står lystfiskeren jo også bare dér på bredden i samme position, og trækker i fisken fra den samme vinkel henover lang tid.
Hvis krogen så er placeret et sted i kæften på fisken, som er uheldigt ift. den indbyrdes position imellem fisken og lystfiskeren overfor hinanden, så slides krogholdet i værste fald til sidst op, og fisken ryger jo så bare af!
Har fisken ”stillet sig” fast over bunden, skal man i stedet for have fisken til at flytte sig igen. Så her må man være kreativ, og i den givne situation forsøge sig frem med, at ændre vinkel og pres retning på fisken. Dette opnås lettest ved, at man bevæger sig nogle meter nedstrøms fra fisken og dens ”fastlåste position”, og så presser den derfra med forskellige vinkler på stangen. Så kan man som regel få dem til at svømme igen :-)
Og når fisken svømmer, så bruger den også energi, hvilket er målet på dette tidspunkt i forløbet.
Fiskene kvitterer som regel ændringen i presset, med små udløb frem og tilbage på kortdistancen, eller måske et par halvhjertede spring mere. De bliver simpelthen lettere irriteret over, at de ikke bare kan få lov til at stå stille på bunden af åen, og ”slappe af” og styre slagets gang.
Er krogholdet ikke slidt op endnu, er der stadig masser af håb for at lande drømmefisken. Så kommer vi til fase 3 :-)
Frys ikke fast!
Det der kan være problemet ved det er netop, at hvis man ingenting gør ved ”fortovsflisen”, så bliver fisken bare stående dybt og roligt over bunden. Så står lystfiskeren jo også bare dér på bredden i samme position, og trækker i fisken fra den samme vinkel henover lang tid.
Hvis krogen så er placeret et sted i kæften på fisken, som er uheldigt ift. den indbyrdes position imellem fisken og lystfiskeren overfor hinanden, så slides krogholdet i værste fald til sidst op, og fisken ryger jo så bare af!
Har fisken ”stillet sig” fast over bunden, skal man i stedet for have fisken til at flytte sig igen. Så her må man være kreativ, og i den givne situation forsøge sig frem med, at ændre vinkel og pres retning på fisken. Dette opnås lettest ved, at man bevæger sig nogle meter nedstrøms fra fisken og dens ”fastlåste position”, og så presser den derfra med forskellige vinkler på stangen. Så kan man som regel få dem til at svømme igen :-)
Og når fisken svømmer, så bruger den også energi, hvilket er målet på dette tidspunkt i forløbet.
Fiskene kvitterer som regel ændringen i presset, med små udløb frem og tilbage på kortdistancen, eller måske et par halvhjertede spring mere. De bliver simpelthen lettere irriteret over, at de ikke bare kan få lov til at stå stille på bunden af åen, og ”slappe af” og styre slagets gang.
Er krogholdet ikke slidt op endnu, er der stadig masser af håb for at lande drømmefisken. Så kommer vi til fase 3 :-)
Fase 3.
Allan Nørskov Johansen er født i 1976, og kommer oprindeligt fra Odense. Allan bor i dag med sin familie tæt ved åen. Allan startede sin interesse for lystfiskeri, med bækørredfiskeri i de små lokale vandløb tæt ved Odense. Senere blev det til mange timer langs de Fynske kyster, i evig jagt med fluestangen efter de smukke blanke havørreder. Han kom til Karup Å første gang i sensommeren 1998, og tabte straks sit lystfiskerhjerte til den smukke hede å, og dens enorme havørreder. Allan foretrækker fluestangen i jagten på de smukke Karup Å havørreder, og bruger derfor også en del tid på fluebinding. Den "bedste oplevelse” ved Karup Å er ofte når der sker noget uventet og overraskende på fisketuren, og fiskene pludselig gør noget man ikke forventer! Det skaber i den grad mindeværdige oplevelser. Eller hvis man kan hjælpe andre til at ”knække koden”, og fange en af åens svære havørreder via fisketips eller hjælp med fluer, så er det også noget Allan virkelig sætter pris på. Allans bedste fangst fra åen, er en hanfisk på 92 cm og 11,0 kg, fanget sidst i juni 2015. Fisken var hans anden trofæfisk fra Karup Å over ”de magiske 10 kg”, og gav en lang og mindeværdig fight på hans enhånds fluestang.