July 2018
Af Allan Nørskov Johansen
Trofæjagt i Karup Å. Del 3.
Selvom man mister sin drømmefisk, så er der alligevel noget godt at lære af de forskellige situationer. Særligt med hvordan man med forskellige stangvinkler og pres retninger, kan styre og manøvrere de store fisk... eller i det mindste forsøge på det :-)
Læs mere om det her i del 3.
Tips om fight teknik.
Helt generelt, drejer det sig jo om at fisken helst skal svømme og bevæge sig under fighten, for så at ende med at blive så udmattet, at vi så kan lande vores Karup Å trofæ.
Jeg har lagt mange timers indsats ved åen igennem årene, og har flere gange været heldig at få lov til at opleve at have kontakt med åens trofæfisk. Nogle af dem kom på land… andre blev mistet :-)
Selve fighten med disse fisk, har selvfølgelig hver for sig indeholdt små forskelle i forløbet. Tiden hvori fisken har befundet sig i de forskellige faser af fighten, har selvfølgelig også varieret.
Men alle de store Karup Å havørreder, jeg har fanget, eller har kæmpet med indtil de så røg af, har dog under fighten også haft et par meget tydelige og interessante ”fælles træk”. Fighten har som regel ”nogenlunde” fulgt nedenstående skabelon.
Tips om fight teknik.
Helt generelt, drejer det sig jo om at fisken helst skal svømme og bevæge sig under fighten, for så at ende med at blive så udmattet, at vi så kan lande vores Karup Å trofæ.
Jeg har lagt mange timers indsats ved åen igennem årene, og har flere gange været heldig at få lov til at opleve at have kontakt med åens trofæfisk. Nogle af dem kom på land… andre blev mistet :-)
Selve fighten med disse fisk, har selvfølgelig hver for sig indeholdt små forskelle i forløbet. Tiden hvori fisken har befundet sig i de forskellige faser af fighten, har selvfølgelig også varieret.
Men alle de store Karup Å havørreder, jeg har fanget, eller har kæmpet med indtil de så røg af, har dog under fighten også haft et par meget tydelige og interessante ”fælles træk”. Fighten har som regel ”nogenlunde” fulgt nedenstående skabelon.
Kampens faser.
Fase 1.
Efter at fisken bliver kroget, starter fighten som regel på én af følgende to måder:
- Enten er fighten fra starten vild og ukontrollabel, med udløb op og ned af åen i et heftigt tempo, krydret med vilde spring.
- Eller også ligger den store fisk sig først op i overfladen, og slår hårdt med kroppen fra side til side, hvorefter den så begynder med de vilde udløb og spring.
Man finder som regel hurtigt ud af, om det er en ”stor fisk” man har fat i. De har det med at trække én med op, eller ned af åen. Og her må man bare følge trop, og håbe på at fisken ikke ryger af grundet sin voldsomhed.
Når fisken springer vildt og ukontrolleret, så giv lidt slæk på linen lige inden fisken lander i vandet igen. Hvis den er godt kroget, skal den nok blive på. Omvendt så kan det flå krogen ud af fiskens kæft, eller i værste fald springe forfanget, hvis en rigtig stor fisk efter et spring lander ovenpå forfanget, samtidig med at man holder et meget hårdt linepres!
Hvordan får man fisken ud af grøden i åen?
Forvent at fisken vil forsøge at gå i grøden helt fra starten af fighten, hvis muligheden byder sig. Det kan enten ske, når den tager udløb op eller ned af åen. Man kan også opleve, at fisken forsøger at vende tilbage til sin standplads i åen. Er der meget grøde på standpladsen, må man forsøge at manøvrere fisken væk! Dette er lettest at opnå ved at ligge et hårdt pres på fisken, og gå nedstrøms med den. Dermed væk fra grøden.
Er fisken gået fast i grøde, så skal du også ligge presset på den i en position nedstrøms for fisken. Ikke fra siden, eller opstrøms for fisken. At ”bakke den ud af grøden”, er din eneste chance.
Hvis krogholdet stadig er intakt efter de første vilde udløb og spring, man oplever i fightens indledningsvise fase, kommer vi til fase 2.
Hvordan får man fisken ud af grøden i åen?
Forvent at fisken vil forsøge at gå i grøden helt fra starten af fighten, hvis muligheden byder sig. Det kan enten ske, når den tager udløb op eller ned af åen. Man kan også opleve, at fisken forsøger at vende tilbage til sin standplads i åen. Er der meget grøde på standpladsen, må man forsøge at manøvrere fisken væk! Dette er lettest at opnå ved at ligge et hårdt pres på fisken, og gå nedstrøms med den. Dermed væk fra grøden.
Er fisken gået fast i grøde, så skal du også ligge presset på den i en position nedstrøms for fisken. Ikke fra siden, eller opstrøms for fisken. At ”bakke den ud af grøden”, er din eneste chance.
Hvis krogholdet stadig er intakt efter de første vilde udløb og spring, man oplever i fightens indledningsvise fase, kommer vi til fase 2.
Fase 2.
I kampens anden fase, har jeg ofte oplevet at:
- Her placerer de store fisk sig ofte tæt henover bunden, og bevæger sig enten meget langsomt, men sikkert fremad op imod strømmen, eller også holder fisken bare sin position over bunden helt stille… selv i stærk strøm.
- Fisken kommer i denne fase ofte ind på meget kort line, og så begynder der en regulær tovtrækkerkamp imellem fisken og lystfiskeren inde på bredden.
De helt store fisk er simpelthen så stærke, at de kan holde deres position over bunden, uden at man kan flytte fisken, selv med rigtigt hårdt pres på grejet. Denne adfærd kan jeg bedst beskrive ved at sige, at det føles som om man har kroget en beton blok, eller en ”fortovsflise” på bunden af åen!
Det ”farlige” på dette tidspunkt i fighten er netop, at fisken med sin adfærd tydeligt viser lystfiskeren, at man her har fat i sin drømmefisk. Pulsen stiger yderligere, og armene begynder at ryste lidt. Her begynder nerverne virkelig at spille ind ;-)
Det er jo super fedt at mærke adrenalinen pumpe, og spændingen stige under fighten med én af åens kæmper… det er jo det man har drømt om at opleve :-)
Men bliver man ”for nervøs”, er der også risiko for at nervøsiteten medfører at man ”fryser fast” og bliver lidt handlingslammet. Herved sætter man sig selv i en uheldig afventende position, ift. trofæ fisken i den anden ende af linen!
Frys ikke fast!
Det der kan være problemet ved det er netop, at hvis man ingenting gør ved ”fortovsflisen”, så bliver fisken bare stående dybt og roligt over bunden. Så står lystfiskeren jo også bare dér på bredden i samme position, og trækker i fisken fra den samme vinkel henover lang tid.
Hvis krogen så er placeret et sted i kæften på fisken, som er uheldigt ift. den indbyrdes position imellem fisken og lystfiskeren overfor hinanden, så slides krogholdet i værste fald til sidst op, og fisken ryger jo så bare af!
Har fisken ”stillet sig” fast over bunden, skal man i stedet for have fisken til at flytte sig igen. Så her må man være kreativ, og i den givne situation forsøge sig frem med, at ændre vinkel og pres retning på fisken. Dette opnås lettest ved, at man bevæger sig nogle meter nedstrøms fra fisken og dens ”fastlåste position”, og så presser den derfra med forskellige vinkler på stangen. Så kan man som regel få dem til at svømme igen :-)
Og når fisken svømmer, så bruger den også energi, hvilket er målet på dette tidspunkt i forløbet.
Fiskene kvitterer som regel ændringen i presset, med små udløb frem og tilbage på kortdistancen, eller måske et par halvhjertede spring mere. De bliver simpelthen lettere irriteret over, at de ikke bare kan få lov til at stå stille på bunden af åen, og ”slappe af” og styre slagets gang.
Er krogholdet ikke slidt op endnu, er der stadig masser af håb for at lande drømmefisken. Så kommer vi til fase 3 :-)
Frys ikke fast!
Det der kan være problemet ved det er netop, at hvis man ingenting gør ved ”fortovsflisen”, så bliver fisken bare stående dybt og roligt over bunden. Så står lystfiskeren jo også bare dér på bredden i samme position, og trækker i fisken fra den samme vinkel henover lang tid.
Hvis krogen så er placeret et sted i kæften på fisken, som er uheldigt ift. den indbyrdes position imellem fisken og lystfiskeren overfor hinanden, så slides krogholdet i værste fald til sidst op, og fisken ryger jo så bare af!
Har fisken ”stillet sig” fast over bunden, skal man i stedet for have fisken til at flytte sig igen. Så her må man være kreativ, og i den givne situation forsøge sig frem med, at ændre vinkel og pres retning på fisken. Dette opnås lettest ved, at man bevæger sig nogle meter nedstrøms fra fisken og dens ”fastlåste position”, og så presser den derfra med forskellige vinkler på stangen. Så kan man som regel få dem til at svømme igen :-)
Og når fisken svømmer, så bruger den også energi, hvilket er målet på dette tidspunkt i forløbet.
Fiskene kvitterer som regel ændringen i presset, med små udløb frem og tilbage på kortdistancen, eller måske et par halvhjertede spring mere. De bliver simpelthen lettere irriteret over, at de ikke bare kan få lov til at stå stille på bunden af åen, og ”slappe af” og styre slagets gang.
Er krogholdet ikke slidt op endnu, er der stadig masser af håb for at lande drømmefisken. Så kommer vi til fase 3 :-)
Fase 3.
Kampens tredje fase, forløber ofte således:
- Fiskens udløb bliver nu kortere og kortere. Den er til at holde på kortdistancen, og man kan hele tiden presse fisken optimalt fra siden.
- Den vil efter noget tid begynde at kæntre i vandet, og det er som regel det første tegn på, at drømmefisken er ved at være klar til at blive landet.
- På dette tidspunkt skal man helst have overblik over, om det kan lade sig gøre at lande fisken lige dér hvor man befinder sig. Hvis ikke, må man gå nedstrøms med fisken, indtil man finder et egnet sted. Er fisken ved at være godt træt, følger den som regel med nedstrøms uden de store ”indsigelser”.
Landing af fisken.
Metoden til selve landingen af fisken, er individuel fra fisker til fisker. Nogen bruger et net, andre foretager en håndlanding af fisken. Jeg anvender selv begge metoder, alt afhængigt af hvordan forholdene er langs åen dér hvor fisken så endegyldigt skal landes.
Det net jeg anvender, er med en stor, fast, og stærk aluminiums ramme. Og så er det dejligt let, til trods for sin størrelse. Nettet har en dyb pose, der uden problemer kan rumme fisk af en hvis størrelse ;-) Ønsker du at genudsætte din trofæ fisk, så sørg for at net materialet er gummibelagt, eller som minimum er knudefrit.
Hvilken metode man foretrækker, er helt op til den enkelte. Det vigtigste er selvfølgelig, at man anvender den metode man finder sikrest, og som man er bedst vant med. Er der andre lystfiskere langs åen, kan man jo også få masser af hjælp til landingen af den vej :-)
Der er også nogen der bruger en gaf, men det vil jeg dog ikke anbefale! Gaffen bores ind i fiskens muskulatur, eller sættes i fiskens gæller/halsregion ved landingen. Der er desværre eksempler på, at folk rammer fisken forkert og snitter den med gaffen. Fisken påføres derved en blødende skade. Mistes fisken så efterfølgende inden et nyt landingsforsøg kan udføres, er der stor risiko for at fisken senere dør som følge af skaden fra gaffen. Og det giver ingen mening, at den skal gå til spilde på den måde!
Mister man derimod fisken på netkanten, eller ved en fejlslagen håndlanding… ja så har man ikke påført fisken yderligere skader, og den vil sandsynligvis klare sig fint i åen igen :-)
Når fisken er landet, så gå lidt væk fra åen og ind i engen. Dermed har man sin drømmefisk på behørig afstand til åen, så den ikke kan sprælle sig ned i vandet igen :-)
Herefter bør man som det absolut første, respektfuldt få aflivet fisken. Der er masser af tid til at juble over fangsten bagefter, fotografere, telefonere til sine fiskekammerater osv.
Nu står du fyldt med glæde, og beskuer din trofæfisk på brinken.
Så du må også have anvendt noget solidt grej, for at være nået hertil.
Men hvad er ”solidt grej”, når man taler om fiskeriet efter de helt store fisk i Karup Å?
Læs mere om det i del 4.
Knæk og bræk ved åen.
Allan Nørskov Johansen
Allan Nørskov Johansen er født i 1976, og kommer oprindeligt fra Odense. Allan bor i dag med sin familie tæt ved åen. Allan startede sin interesse for lystfiskeri, med bækørredfiskeri i de små lokale vandløb tæt ved Odense. Senere blev det til mange timer langs de Fynske kyster, i evig jagt med fluestangen efter de smukke blanke havørreder. Han kom til Karup Å første gang i sensommeren 1998, og tabte straks sit lystfiskerhjerte til den smukke hede å, og dens enorme havørreder. Allan foretrækker fluestangen i jagten på de smukke Karup Å havørreder, og bruger derfor også en del tid på fluebinding. Den "bedste oplevelse” ved Karup Å er ofte når der sker noget uventet og overraskende på fisketuren, og fiskene pludselig gør noget man ikke forventer! Det skaber i den grad mindeværdige oplevelser. Eller hvis man kan hjælpe andre til at ”knække koden”, og fange en af åens svære havørreder via fisketips eller hjælp med fluer, så er det også noget Allan virkelig sætter pris på. Allans bedste fangst fra åen, er en hanfisk på 92 cm og 11,0 kg, fanget sidst i juni 2015. Fisken var hans anden trofæfisk fra Karup Å over ”de magiske 10 kg”, og gav en lang og mindeværdig fight på hans enhånds fluestang.