27

May 2019

Af Ralf Kanstorf

Fluefisketeknik ved dagsfiskeri

Ved fluefiskeri i Karup Å har erfaring vist, at der er visse grundprincipper. Hvad består disse grundprincipper af og hvordan kan en fluefisker arbejde med dem?

Ved fluefiskeri i Karup Å har erfaring vist, at der er visse grundprincipper. Hvad består disse grundprincipper af og hvordan kan en fluefisker arbejde med dem?

1.I den nedre del af Karup Å, er åen bred og løber med en forholdsvis lav strømhastighed. Her stiller havørrederne sig ved skjulesteder i kortere eller længere tid. Det kan være små sten, planter under vandet eller lignende. I den nedre del af åen, tager havørrederne ofte fluen mere aggressivt end længere oppe i åen. Åen fyldes op af fisk fra den nedre del af åen, hvor havørrederne logisk nok kommer først. I den nedre del af Karup Å er havørrederne ikke sky på samme måde som længere oppe i åen, og det er derfor ikke nødvendigt at fiske dem dybt. En flue fisket i middel dybde vil ofte blive taget hårdt. Jo nærmere bunden desto flere fejlhug eller mistede fisk. En flue der præsenteres højt vil ofte blive taget af en aggressiv fisk, der virkelig hugger til.

1.I den nedre del af Karup Å, er åen bred og løber med en forholdsvis lav strømhastighed. Her stiller havørrederne sig ved skjulesteder i kortere eller længere tid. Det kan være små sten, planter under vandet eller lignende. I den nedre del af åen, tager havørrederne ofte fluen mere aggressivt end længere oppe i åen. Åen fyldes op af fisk fra den nedre del af åen, hvor havørrederne logisk nok kommer først. I den nedre del af Karup Å er havørrederne ikke sky på samme måde som længere oppe i åen, og det er derfor ikke nødvendigt at fiske dem dybt. En flue fisket i middel dybde vil ofte blive taget hårdt. Jo nærmere bunden desto flere fejlhug eller mistede fisk. En flue der præsenteres højt vil ofte blive taget af en aggressiv fisk, der virkelig hugger til.

2.Havørreder er normalt meget sky fisk, følsomme overfor forstyrrelser, bevægelser, trampen ved brinken og uro i vandoverfladen som f.eks. fra en flueline. Der er en tendens til, at jo længere op i åen havørreden trækker, desto mere sky er den. I den midderste del af åen, er åen mere smal, har flere sving og forskellige strukturer. I dagslys står havørrederne i denne del af åen på de dybeste steder i sving, under træer og store undervands planter.

2.Havørreder er normalt meget sky fisk, følsomme overfor forstyrrelser, bevægelser, trampen ved brinken og uro i vandoverfladen som f.eks. fra en flueline. Der er en tendens til, at jo længere op i åen havørreden trækker, desto mere sky er den. I den midderste del af åen, er åen mere smal, har flere sving og forskellige strukturer. I dagslys står havørrederne i denne del af åen på de dybeste steder i sving, under træer og store undervands planter.

Den øvre del af åen er endnu mere smal, og her er åen samtidig ikke særlig dyb. Jo flere lystfiskere der fisker på havørrederne oppe i åen, desto mere vigtigt bliver det, at have ideer og specielle taktikker, for at få succes. Særligt vigtigt er det, at fluen kommer tæt på havørreden, så tæt som overhovedet muligt. Havørrederne følger ikke fluen nær så meget i den øvre del af åen.

Den øvre del af åen er endnu mere smal, og her er åen samtidig ikke særlig dyb. Jo flere lystfiskere der fisker på havørrederne oppe i åen, desto mere vigtigt bliver det, at have ideer og specielle taktikker, for at få succes. Særligt vigtigt er det, at fluen kommer tæt på havørreden, så tæt som overhovedet muligt. Havørrederne følger ikke fluen nær så meget i den øvre del af åen.

3.     Under sommeren og efteråret er havørreden nataktive. I tusmørket flytter de sig fra deres pladser og trækker længere opstrøms. De gør undervejs holdt i kortere tid og stiller sig ved undervands grøde. Her er de ofte meget aggressive og de viser sig ofte. Senere på natten tager de en ny position natten over. I morgengryet forlader de pladsen og søger igen mod en standplads i de dybe steder i åen hvor de så står i dagslyset.

4.     Hvis en speciel del af åen eksempelvis har 40 standpladser og der kun er 38 fisk på strækningen vil havørrederne ikke være aggressive. Fiskene viser sig ofte, men der vil være få hug og motivationen går ned hos lystfiskeren. Dette sker ofte i begyndelsen af sæsonen og i sæsoner med få fisk. Er der til gengæld 42 fisk på en strækning med 40 standpladser, vil fiskene være aggressive øjeblikkeligt.

Hvordan kan jeg arbejde med disse principper. Hvad angår fiskeri i tusmørke og natfiskeri er der taktikker som er vist i en tidligere blog. Under fiskeri i dagslys, skal fluen fiskes dybt, så havørrederne får mulighed for at se den. Havørreder ser om natten fluen nedefra som kontrast mod himlen hvorimod havørreder om dagen ser fluen fra siden eller bagfra.

Hele synkeliner virker ikke specielt godt. De er for passive i vandet og fluerne præsenteres ikke særligt livligt. De får heller ikke fluen hurtigt i den rigtige dybde og med det rigtige sving hen over åen. Ved egen side sætter fluen sig ofte i grøden når der fiskes med hele synkeliner. I Karup Å fisker jeg med flydeline ved lav og normal vandstand og intermediate line ved høj vandstand alle med poly-leader i spidsen. Længden på poly-leaderens længde og vægt justeres efter hvor i åen der fiskes og efter vandpresset.

 

 

I lystfiskerbutikker findes der mange poly-leaders i mange vægte og længder. Ofte er kernen i disse poly-leaders monofil line.

I lystfiskerbutikker findes der mange poly-leaders i mange vægte og længder. Ofte er kernen i disse poly-leaders monofil line.

Dette resulterer i lavere styrke ved højt pres. Særligt spidserne af disse poly-leaders tåler ikke mange skift. En lille jernring (Pitzenbauer) bør fastgøres poly-leaderen. Enden af poly-leaderen bør tages igennem jernringen. 1-2 cm sikres bagved ringen med 2 tørn tråd. Begge får en dråbe lak. Herefter dækkes hele stykket med tykkere tråd og efterfølgende påføres UV-lim.

Dette resulterer i lavere styrke ved højt pres. Særligt spidserne af disse poly-leaders tåler ikke mange skift. En lille jernring (Pitzenbauer) bør fastgøres poly-leaderen. Enden af poly-leaderen bør tages igennem jernringen. 1-2 cm sikres bagved ringen med 2 tørn tråd. Begge får en dråbe lak. Herefter dækkes hele stykket med tykkere tråd og efterfølgende påføres UV-lim.

Efter min mening er hjemmelavede poly-leaders lavet af hele synkeliner bedre. Kun tynde liner med høj synkeevne fungerer. Kernen i disse er stærkere og her kan man let lave stærke loops. Du kan få kernen frem ved hjælp af acetone, hvorefter du kan lave dine loops, sikr dem med tråd og UV-lim til sidst.

Efter min mening er hjemmelavede poly-leaders lavet af hele synkeliner bedre. Kun tynde liner med høj synkeevne fungerer. Kernen i disse er stærkere og her kan man let lave stærke loops. Du kan få kernen frem ved hjælp af acetone, hvorefter du kan lave dine loops, sikr dem med tråd og UV-lim til sidst.

Når du har frigjort kernen af fluelinen med acetone kan du lave en lykke. Bind tråd omkring og sikr den med lim eller andet.

Når du har frigjort kernen af fluelinen med acetone kan du lave en lykke. Bind tråd omkring og sikr den med lim eller andet.

En lomme til alle dine poly-leaders med en beskrivelse på vægt og længde er nødvendig. At vælge en poly-leader til hvert sving kan synes kompliceret, men resultatet er flere hug – flere fisk der angriber fluen.

En lomme til alle dine poly-leaders med en beskrivelse på vægt og længde er nødvendig. At vælge en poly-leader til hvert sving kan synes kompliceret, men resultatet er flere hug – flere fisk der angriber fluen.

For at få fluen hurtigt ned i den rigtige dybde, har jeg købt en kasse med perler og cone-heads. Bemærk at der inde i perlerne bør være et lille plastikrør for at beskytte forfanget. Alle mine fluer er uden vægt. Perlerne og coneheads sættes på foran fluen efter behov. Dette giver fluerne mere liv i strømmen og øger dine muligheder for variere dit fiskeri. Prøv det og held og lykke med det. Tight lines

For at få fluen hurtigt ned i den rigtige dybde, har jeg købt en kasse med perler og cone-heads. Bemærk at der inde i perlerne bør være et lille plastikrør for at beskytte forfanget. Alle mine fluer er uden vægt. Perlerne og coneheads sættes på foran fluen efter behov. Dette giver fluerne mere liv i strømmen og øger dine muligheder for variere dit fiskeri. Prøv det og held og lykke med det. Tight lines

Hej, jeg hedder Ralf Kanstorf. Jeg kommer fra Hamborg, hvor jeg har min egen praksis hvor jeg arbejder som fysioterapeut. I min fritid skriver jeg artikler til de tyske fluefiskemagasiner "Fliegenfischen" og "Fisch & Fliege". Jeg er også forfatter af bogen "Meerforellen und Lachse in Deutschlands und Dänemarks Auen", som er udkommet på det tyske forlag "Salmoverlag". Jeg er i mange år kommet til Karup Å for at fiske med mine venner og mine 2 sønner. Her på sitet vil jeg blogge på tysk om mine oplevelser ved åen, for tyske lystfiskere.


Michael Ladefoged

13. juni 2019

Hej Ralf
Sikke nogle flotte billeder du har her på bloggen og, ikke mindst, i denne artikel.
I øvrigt, gode tips om Karup Å. Skal jeg huske næste gang jeg er på de kanter.
Mvh Michael


Ralf Kanstorf

Ralf Kanstorf

14. juni 2019

Hej Michael, mange tak for din “feedback” !
MvH – Ralf


Jan Poulsen

6. juli 2019

Hvordan affisket du en potentiel standplads med det setup? Kaster du opstrøms eller nedstrøms. Fisker du aktivt eller passivt. Er det alle døgnets lyse timer, der er anvendelige? Hvor store og hvor dressedever dine fluer.

Med venlig Hilsen

Jan Poulsen


Ralf Kanstorf

Ralf Kanstorf

7. juli 2019

Hej Jan, mange tak for kommentar og interesse. Jeg fiske standpladser med 2 kast pa 1 step – 1.kast er tvaers og 2. kast er nedstroms. 1. kast jeg stripe ind og 2.kast jeg drifte flueline til min bred og stripe ind. Jeg fiske om dagen og natten, med forskellige fluer. Du kan se artikler fra fortid af mig her i bloggen om standpladser og fluer (fluer er kun i tysk). Med venlig hilsen og knaek&braek – Ralf

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk søg