I dag er der en sund bestand af havørreder i Karup Å, men sådan har det ikke altid været. Karup Å har som mange øvrige vandløb i Danmark og resten af verden betalt prisen for menneskenes udnyttelse landskabet. Flere gange har det været ved at gå galt. I slutningen af 1930érne var situationen for havørreden yderst kritisk. En stor forurening ødelagde en stor del af gydepladserne i åen. Umiddelbart efter krigen samledes lystfiskerne omkring problemet og en hård og lang kamp for at redde havørrederne tog sin begyndelse. Undervejs blev der forsøgt at hjælpe havørredbestanden ved at tilføre fisk fra andre vandløb, men det blev hurtigt klart, at det var den gamle stamme der skulle satses på. Siden denne erkendelse har lodsejere og lystfiskere samarbejdet om at ophjælpe bestanden af havørreder. Frem til 2017 er gydefisk blevet indfanget og yngel er blevet opdrættet og udsat i tilløb til Karup Å. Utallige frivillige timer er lagt i dette store redningsprojekt af den oprindelige havørredstamme både i arbejdet med yngel og i arbejdet med åen, tilløb og gydebanker. I dag er der fjernet så mange spærringer i åen, bække er ført tilbage til oprindeligt løb, gydebanker er reetableret og sammen med mange andre tiltag er bestanden af havørreder nu så stor, at der nu ikke længere udsættes havørreder i Karup Å.

Mærkningsforsøg har vist, at store dele af havørrederne trækker til opvækstområder i Kattegat, Bælterne og helt op til den nordlige del af Østersøen. Det at de forlader Limfjorden og søger ud på ”dybt” vand er måske også en af forklaringerne på, at de er relativt længere tid i saltvand inden de søger tilbage mod Karup Å. Samtidig er der undersøgelser der viser, at antallet af havørreder, der springer en gydning over, er større for Karup Å´s havørreder end for andre mange andre havørredstammer. Der ses ved skelprøver, at mange af de helt store havørreder der fanges i Karup Å, har været på mere end en gydning. Tilsammen forklarer det, at en stor andel af de havørreder der trækker op i åen i løbet af sommeren og frem til gydningen der primært finder sted fra november til februar, vil være store fisk. Danmarks største lystfiskerfangede havørred på 14,4 kg fanget af Kristian Plejdrup i 1939 blev således fanget i Karup Å. Fisken var i mange år verdensrekord. I 1991 blev en havørred på 16,3 og hele 108 cm fundet død, formodentlig grundet udmattelse eller alderdom. Denne kæmpefisk vandrede fra Karup Å ud i havet som 2-årig hvorefter den tilbragte 6-7 år i saltvand. Skelprøverne viste at havørreden muligvis havde være på en gydning før dens sidste rejse op i Karup Å. Den store gamle hanfisk døde af udmattelse ved det revir, hvor den en sidste gang fik sendt sine gener videre. Fisken kan ses udstoppet i Trevad Ørredpark.

Når du begiver dig ud i fiskeri ved Karup Å, kan det være en god idé at være opmærksom på de skrevne og uskrevne regler, som findes langs åen. Derfor kommer her en række råd til, hvorledes man bedst færdes langs åen.

Gode råd

• Regler og anbefalinger. Sæt dig grundigt ind i regler og anbefalinger. Se link til generelle regler for Karup Å ovenfor - se ligeledes eventuelle særregler for den forening, hvis fiskevand du fisker på.
• Afpas grej. Husk, at chancen for store fisk er til stede. Afpas dit grej herefter.
• Obligatorisk fangstrapportering. Husk, at der fra 2017 er indført obligatorisk fangstrapportering. Alle fangster skal indrapporteres - også hvis du genudsætter din fisk.
• Råd og hjælp. Spørg de andre lystfiskere, hvis du har brug for råd eller hjælp. De fleste vil gerne give gode råd videre. Flere foreninger har medlemmer, der frivilligt vil hjælpe dig i gang.

God stil ved åen
 

• Tag hensyn til andre ved åen. God stil er ikke at gå ind foran andre, og at praktisere bevægeligt fiskeri. En tommelfingerregel er at holde 100 meters afstand. Spørg evt. en bagvedfiskende lystfisker om lov, før du går ind foran ham.
• Gå roligt i ådalen. Gå roligt langs åen og gerne lidt væk fra åbrinken. Havørrederne i åen er store og sky, og tramper man hårdt i åbrinken, risikerer man at skræmme havørrederne. Dette gælder både under fiskeri og på vej til og fra fiskeriet.
• Kend dit fiskevand. Drømmer du om at prøve det spændende natfiskeri i åen? Så anbefales det at starte med at tage en dagstur til de stræk af åen, hvor du overvejer at fiske i døgnets mørke timer.
• Spar på lyset under natfiskeri. Natfiskeri efter havørreder er en effektiv metode, men kræver ”lys disciplin”. Tænk dig om, når du tænder pandelampen.
• Bidrag til den gode stemning og vis respekt.
   

Som ny lystfisker ved Karup Å kan det være en udfordring at få begyndt rigtigt. Havørreder kan være svære at overliste, og lokalkendskab vil altid være en stor fordel. De fleste foreninger ved Karup Å tilbyder frivillig fremvisning af deres fiskevand for nye medlemmer eller for de der er interesserede i at blive medlem. Aftal dette direkte med foreningen. Foruden det frivillige netværk af lystfiskere i foreningerne tilbyder Riverfisher Karup Å også at formidle guidning for enkeltpersoner eller grupper op til 4 personer.

Følgende foreninger har tilknyttet guider:

• Herning Ikast Lystfiskerforening
• Aulum-Haderup Sportsfiskerforening
• Sønder Resen Lystfiskerkonsortium.

Når du hyrer en guide ved Karup Å gennem Riverfisher Karup Å, er du sikret, at guiden har:

• En stor lokalviden.
• Viden om det rigtige valg af fiskeplads.
• Ekspertisen til at kunne vejlede i valg af fiskegrej.
• Fokus på at du får en god oplevelse ved fiskevandet.

Du får:

• Mulighed for at vælge mellem dag- og natfiskeri
• ikke garanti for fangst af fisk under en guidning, men til gengæld har du med sikkerhed tilegnet dig færdigheder og en tilgang til fiskeriet ved Karup Å, der virker.
• helt sikkert en hyggelig dag/nat langs åen med masser af info, gode oplevelser og ikke mindst fiskeri.