Find udvalgte fiskepladser ved Skjern Å

Klik på informations-punkterne for at læse mere

Udforsk

Skjern Å

Zone 3

Trampestien

På denne strækning ned mod Gjaldbæk Bro er der lagt store sten ud i vandet. De er fine standpladser, og der gøres hvert år fine fangster netop her. Kan fiskes fra begge bredder, men er nok bedst fra sydsiden.

Zone 3

Olafs Knold

Her landede Olaf Solberg i 2012 Danmarks største fluefangede laks. Den vejede 20,4 kilo og målte 121 centimeter. Kig forbi Laksens Hus og se, hvor stor sådan en moppedreng er: Fisken blev nemlig udstoppet og er udstillet her.

Zone 2

Spisekammeret

Her fangede Ole Østergaard en laks på 15,7 kilo tilbage i 1994. En fisk, der demonstrerede, at åen var ved at genvinde sin storhed. Det store arbejde, der er lagt i at restaurere Skjern Å-systemet, har siden vist sig at være en fantastisk god investering.

Zone 1

Hjøllund bæk

Skjern Å-laksen blev reddet takket være nogle få vilde gydelaks, der blev fanget ved elfiskeri tilbage i begyndelsen af 1980’erne. Deres afkom kom til verden i et klækkeri, og i 1984 blev den første lakseyngel sat ud netop her i Hjøllund Bæk. Bækkens udløb i Skjern Å er en velkendt lakseplads.

Portræt af Skjern Å fra de øvre til de nedre stræk

Skjern Å er lang, og der er stor forskel på åen øverst oppe og på de nedre stræk. Det er nærmest vidt forskellige vandløb. For nemheds skyld kan man opdele åen i fire dele: En øvre del, to midterstykker og endelig den nedre del. Vi kalder dem zone 1, 2, 3 og 4. Her kommer en kort beskrivelse af de fire zoner.

Skjern Å zone 1

Dette er den øvre del af den lakseførende del af Skjern Å. Strækket starter oppe ved Arnborg ved den plads, der kaldes ’Forvirringen’. Det slutter, hvor Karstoft Å løber til Skjern Å – mellem Skarrild og Sdr. Felding. Åen slynger sig her gennem et landskab, der veksler mellem hede og skov. Heroppe er Skjern Å ikke mere end 4-8 meter bred. Strømmen er hurtig, og bundens mange alknuder skaber varierede strømforhold. Korte fluestænger og korte skydeklumper passer perfekt her. Fisketrykket er moderat, så der er god plads til at afsøge store områder. Det bakkede landskab, skovområderne og åens snoede forløb gør, at man selv i den stiveste storm fra vest kan man finde steder med læ.

Skjern Å zone 2

Efter Karstoft Ås udløb i Skjern Å vokser åen og er fra 6 op til 12 meter bred. Landskabet er fortsat bakket, og små skovstykker afløses af åbne marker. Åen snor sig som en ål, og strømmen er hurtig set med danske forhold. Korte tohåndsstænger på 11-13 fod passer fint her.

Skjern Å zone 3

Lige inden Borris støder den vandrige Vorgod Å til og får Skjern Å til at vokse til en bredde af 10-20 meter. Strækket ned mod vejbroen ved Borriskrog rummer nogle af de dybeste partier i hele åen. Her kan med fordel bruges tunge synkeliner under forårsfiskeriet. Et stykke nedstrøms Borriskrog ændrer landskabet karakter. Væk er det bakkede landskab, der yder fiskeren en smule læ for vestenvinden. Landskabet er fladt og åbent. Fluestænger på 12-14 fod passer til den brede å og den fremherskende vestenvind. 

Skjern Å zone 4

Tre kilometer nedstrøms Albæk Bro støder Omme Å til Skjern Å, som nu er 20-30 meter bred. Her kommer selv en 14-fods stang lige pludselig til at tage sig lille ud. Der landes mange laks her i åens nederste del, og strækket har stor tiltrækning på åens fiskere. På kortet ovenfor kan du se de omtalte fiskepladser i de enkelte zoner. Brug Skjern Å-folderen til at få overblik over alle fiskepladserne i Skjern Å.

Riverfisher materialer

Skjern Å folderen

Det er visionen for Riverfisher, at lystfiskeren skal have den bedst mulige oplevelser.

Derfor er der udarbejdet nogle materialer, som skal gøre det lettere og mere overskuelig at være lystfisker.

Du kan få fat i følgende:

  • En folder over hele Skjern Å, som du kan tage med i lommen, når du fisker i Skjern Å.
  • En plakat over hele Skjern Å, som du kan hænge op på dit lystfiskerværelse og mindes de gode fisketure ved Skjern Å.

Folderen koster 20 kr.

Plakaten koster 100 kr.

Du kan få fat i materialer følgende steder:

Riverfisher materialer

Skjern Å folderen

Det er visionen for Riverfisher, at lystfiskeren skal have den bedst mulige oplevelser.

Derfor er der udarbejdet nogle materialer, som skal gøre det lettere og mere overskuelig at være lystfisker.

Du kan få fat i følgende:

  • En folder over hele Skjern Å, som du kan tage med i lommen, når du fisker i Skjern Å.
  • En plakat over hele Skjern Å, som du kan hænge op på dit lystfiskerværelse og mindes de gode fisketure ved Skjern Å.

Folderen koster 20 kr.

Plakaten koster 100 kr.

Du kan få fat i materialer følgende steder:

Fakta

Hvorfor er Skjern Å speciel

Skjern Å er Danmarks vandrigeste å og har sit udspring ved Tinnet krat kun hundrede meter fra Gudenåens udspring. Skjern Å slutter sit løb i Ringkøbing Fjord, hvor den med forgreninger, sideløb og tilløbsåer tilsammen har løbet mere end 1500 kilometer og afvandet mere end 11 % af den samlede afvanding af hele Jylland. Skjern Å har en gennemsnitlig vandføring på 15 M3/sek. igennem sommeren og 22 M3/sek. i vinterhalvåret. Hovedløbet er 90 kilometer langt og falder hele 68 meter. Det gør åen hurtigflydende og ideel for laks, som også er den fisk, der gør åen kendt og berygtet. Skjern Å laksen er en af de få oprindelige lavlandslaks, som har overlevet siden seneste istid for mere end 10.000 år siden. Skjern Å laksen er kendt for sin størrelse, som kan komme over 25 kilo, men også den store gennemsnitsstørrelse (6 kilo i 2017), som overgår de fleste europæiske lakseelve, gør den til et eftertragtet bytte for lystfiskere fra hele verden.

Netop Skjern Å laksen står øverst på mange lystfiskeres ønskeliste som det ultimative bytte. Allerede før 2. verdenskrig valfartede lystfiskere fra udlandet til Skjern Å for at fange laks. Desværre led laksen overlast af menneskets indgriben i naturen. Udretning, forurening og fiskeri i fjorden satte Skjern Å laksen helt i knæ tilbage i 70èrne og 80´erne. Men heldigvis lykkedes det via et massivt reetableringsarbejde at genskabe en stor og sund bestand af vilde Skjern Å laks.

Grundet et meget aktivt foreningsliv op langs åen, som blandt andet har en stor ære for, at fiskeriet i dag er på et internationalt niveau, er der rig mulighed for at købe dag, uge eller årskort til langt det meste af åens lakseførende bredder.

Fakta

Hvorfor er Skjern Å speciel

Skjern Å er Danmarks vandrigeste å og har sit udspring ved Tinnet krat kun hundrede meter fra Gudenåens udspring. Skjern Å slutter sit løb i Ringkøbing Fjord, hvor den med forgreninger, sideløb og tilløbsåer tilsammen har løbet mere end 1500 kilometer og afvandet mere end 11 % af den samlede afvanding af hele Jylland. Skjern Å har en gennemsnitlig vandføring på 15 M3/sek. igennem sommeren og 22 M3/sek. i vinterhalvåret. Hovedløbet er 90 kilometer langt og falder hele 68 meter. Det gør åen hurtigflydende og ideel for laks, som også er den fisk, der gør åen kendt og berygtet. Skjern Å laksen er en af de få oprindelige lavlandslaks, som har overlevet siden seneste istid for mere end 10.000 år siden. Skjern Å laksen er kendt for sin størrelse, som kan komme over 25 kilo, men også den store gennemsnitsstørrelse (6 kilo i 2017), som overgår de fleste europæiske lakseelve, gør den til et eftertragtet bytte for lystfiskere fra hele verden.

Netop Skjern Å laksen står øverst på mange lystfiskeres ønskeliste som det ultimative bytte. Allerede før 2. verdenskrig valfartede lystfiskere fra udlandet til Skjern Å for at fange laks. Desværre led laksen overlast af menneskets indgriben i naturen. Udretning, forurening og fiskeri i fjorden satte Skjern Å laksen helt i knæ tilbage i 70èrne og 80´erne. Men heldigvis lykkedes det via et massivt reetableringsarbejde at genskabe en stor og sund bestand af vilde Skjern Å laks.

Grundet et meget aktivt foreningsliv op langs åen, som blandt andet har en stor ære for, at fiskeriet i dag er på et internationalt niveau, er der rig mulighed for at købe dag, uge eller årskort til langt det meste af åens lakseførende bredder.

Lystfiskeriet efter laks i Skjern Å

De første lystfiskerfangede laks fra Skjern Å blev landet tilbage i slutningen af 1800-tallet.

En af de første og mest omtalte lystfiskere var Hans Bache, som fangede sin første laks i Skjern Å i 1897. Hans Bache var skomager i Tarm og blev op igennem det 19. århundrede en lystfiskerlegende ved Skjern Å. Fra 1897-1954 fangede Bache 205 laks i åen. Allerede tilbage i 1920erne underviste han lystfiskere fra nær og fjern i laksefiskeri.

Skærtorsdag den 15 april 1954 fangede vinhandler D.C. Dinesen Danmarks til dato største lystfiskerfangede laks på 26,5 kilo og 136 cm. Vinhandleren fra København fangede den store laks på en spinner. To dage senere fangede Hans Bache laks nummer 205 i Skjern Å, som blev hans sidste.

Omkring samtidig med at Hans Bache slutter sit lange lystfiskerliv ved Skjern Å, er laksen for alvor presset op i en krog af menneskelige indgreb. I 1950’erne intensiveres laksefiskeriet i Ringkøbingfjord med nylongarnets opfindelse. I åen dukker flere og flere dambrug op, som resulterede i forurening og opstemninger, der hindrede laksen vej til gyde og opvækstpladserne. Afvandingskanaler sørger for yderligere opdæmninger, laksene er i den grad på retræte. For at gøre ondt værre indledes Danmarks største afvandingsprojekt i 1960’erne, som næsten tager livet af laksen i Skjern Å. Op igennem 60’erne og 70’erne dør interessen for lystfiskeri efter laks, i takt med at den vilde laks reduceres til få individer. Bliver der fanget en laks, kommer den heldige fanger i avisen med heltestatus.

I ellevte time 1981 lykkedes det at finde en sidste rest af vilde lakseyngel, som bliver fundamentet for et redningsarbejde i håbet på at genskabe en selvreproducerende vild Skjern Å laks.

Med fornyet håb, og stadig flere laks i åen, spirer interessen for laksefiskeri atter, og op igennem 1990’erne kommer der igen liv langs åen.

1 april 2003 byder en genslynget Skjern Å lystfiskerne velkommen. Fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen udfører det officielle premierekast, bevæbnet med et sandt klenodie af en fiskestang, og så er sæsonen åbnet ved Skjern Å. Den forhenværende minister havde fået lov at bruge den gamle fluefisker, maler og forfatter Svend Saabyes veltjente 16 fods tohånds fluestang, også kaldet telegrafpælen fra engelske Hardy's.

Genslyngningen af Skjern Å, i samspil med målrettet vandløbsrestaurerings, avls og udsætningsarbejde, bærer hurtig frugt. Allerede 5 år efter indvielsen af de nye sving (2008) bliver der fanget hele 878 laks i Skjern Å. Et resultat der giver genlyd i lystfiskerkredse i hele Danmark. Da premieren bliver skudt i gang den 1. april 2009 er det med massiv fremmøde af lystfiskere der håber på en nystegen Skjern Å laks. Succesen forsætter, og i 2011 indløser hele 3900 lystfiskere fra nær og fjern det obligatoriske laksetegn for Skjern Å.

2017 fanges 1684 laks i Skjern Å, som er det største antal laks fanget på stang nogensinde i et dansk vandløb. Året bliver skudt i gang med indvielse af et nyt lystfisker-informations og videnscenter – Laksens Hus. Et center der ved årets udgang har registret 2700 besøgende.

Den store lakseundersøgelse

Der gøres et stort arbejde for at styrke den danske laksebestand. Målet er, at stammerne af vildlaks i de enkelte åer skal være selvreproducerende. Med stærke bestande er der basis for et kontrolleret og bæredygtigt laksefiskeri. Et nyt forskningsprojekt til 21 millioner kroner skal undersøge laksens levevilkår i Skjern Å.

De danske laksebestande har de seneste 25 år udviklet sig fra at være på randen af udryddelse til et niveau, hvor lystfiskere langs de danske vandløb igen kan fange laks. Forskningsprojektet skal finde ud af, om der er nogle flaskehalse i naturen – fx skarv, gydeforhold, spærringer etc. – der kan ændres, så laksen får bedre vilkår.

Læs mere om projektet her:

 

21

Millioner til forskning i laksen


Luk søg